Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Røde Kors løfter pegefingeren over for Jehovas Vidner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors løfter pegefingeren over for Jehovas Vidner

Jørgen Chemnitz, chef for Dansk Røde Kors’ Asylafdeling. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Problemet med Jehovas Vidner, der målrettet går efter at få medlemmer på landets asylcentre, skal stoppes, lyder det fra Jørgen Chemnitz, chef for Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Af Laura Elisabeth Schnabel

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, får flygtninge på landets asylcentre besøg af Jehovas Vidner op til tre gange om ugen. Det er et problem, for asylsøgerne lever i flere år meget isoleret på centrene og har oplevet krig, tab og elendighed – derfor er de ikke i stand til at sige fra over for Jehovas Vidner, mener asylcentrene og asylsøgerne selv.

Kristeligt Dagblad har spurgt Jørgen Chemnitz, chef for Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, hvad han mener om, at Jehovas Vidner bevidst går efter de svage sjæle på asylcentrene.

Der er to måder at forstå det her på. Den pæne udlægning er, at Jehovas Vidner ved, at der er mennesker her, som har et trist liv, og som de derfor vil hjælpe. Den grove udgave kunne være, at her kan man finde lette ofre. For de er skrøbelige og har svært ved at sige nej. Som jeg hører flere tilfælde af beboere, der er utilfredse med Jehovas Vidner, er jeg mest tilbøjelig til at tro det sidste.

Annonce
Hvad gør I ved det?

Gennem årene har vi lokalt sagt til Jehovas Vidner, at de ikke er velkomne til at bruge vores centre som platform til at hverve medlemmer. Der, hvor der er døgnbemanding, kan vi bedre sikre, at de overholder det. Men på centrene uden døgnbemanding kan de nemt trænge ind. Blandt vore beboere har vi mennesker, som uden tvivl har tilsluttet sig Jehovas Vidner, mens de har boet på asylcentrene. Det er et problem, hvis de så kommer og besøger dem og bruger det som en måde at hverve endnu flere medlemmer.

Oplever I, at andre trossamfund gør det samme?

Nej, vi oplever, at andre trossamfund, som folkekirken og pinsekirken, har en del tilbud til beboere. Men de formidles via opslag, og så er der afhentning i busser, hvor kristne eksempelvis kan tage med i kirke. Det er ikke et pres eller en pågående facon, hvor de prøver at hverve medlemmer, men et frit valg.

Hvor stort et problem synes du, det er?

Det er et problem, hvis beboerne føler sig generet. Vi har flere steder orienteret om, at de gerne må sige nej til Jehovas Vidner. For i deres kultur er man er gæstfri og venlig over for mennesker. Derfor har de ofte svært ved at sætte grænser, og derfor har deres pæne afvisning svært ved at trænge ind hos Jehovas Vidner.

Hvilke eksempler på meget pågående besøg fra Jehovas Vidner kender du til?

I Jylland på centeret i Thyregod, der ligger i tilknytning til centeret i Jelling, har beboerne lige klaget over en meget pågående hverveaktivitet. Og jeg har hørt, at de kan finde på at komme med et gammelt fjernsynsapparat eller en gammel radio, så beboerne kommer til at stå i taknemmelighedsgæld til dem. Det er simpelthen urimeligt, at mennesker, der som udgangspunkt gerne vil være venlige og gæstfri, skal føle sig udnyttet.

Har I nogle fælles besøgsregler på centrene?

Der er ingen regler for besøg. Hvis en beboer ønsker besøg, kan han det, uden at vi blander os i det – så længe det går ordentlig til. Men de må ikke besøge en og derefter gå rundt og banke på dørene og genere andre.

Hvad vil I så gøre, for at asylsøgerne ikke skal føle sig generet af Jehovas Vidner?

Nu vil medarbejderne bede Jehovas Vidner om at forlade stedet, hvis beboerne er utilfredse. Jeg vil nu forhøre mig om, hvor stort problemet er. Hvis ikke de lytter til en venlig indstilling om at blive væk, må vi henvende os til deres hovedsæde.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Røde Kors løfter pegefingeren over for Jehovas Vidner

Lars Sørensen, publiceret d.14/05 10:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Røde Kors løfter pegefingeren over for Jehovas Vidner
Hvem sagde "yt-ringsfrihed"?

Jørgen Chemnitz er åbenbart ikke informeret om hvad der virkeligt sker ved den besøgsprktik Jehovas Vidner gennemfører!

Var det ikke en idé at besøge vort hovedkontor i Holbæk og så få en snak om dette og ikke kun besvare en række hensigtsformulerede spørgsmål?

Den der oplever problemet har pligt til at søge det løst!

Det er altså helt anderlede end han åbenbart ved nu!

Det lader til at være et problem, så må der vel også gøres en konkret opsøgende indsats fra dem der ejer asylcentrene, og nu åbenbart også dem der bor der?

Tænk sig, det at give en radio, skulle være "menneskefjendsk"!

Er det skuespillet "Parasitterne" læserne skal komme til at tænke på i denne sammenhæng eller findes der ingen grænser for perfiditeterne mod os?

Hvad mon bliver det næste i serien?

I kristen ydmyghed for problemet!

Lars Sørensen
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​