Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pavestolens muslimske netværk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pavestolens muslimske netværk

Kommenter Hold mig opdateret

Sidste års brev fra 138 muslimske lærde til paven og andre kristne ledere har skabt et nyt forum for dialog mellem islam og den katolske kirke. Men for pavestolen er det kun en af mange kanaler til den muslimske verden

Kirken i verden

Til november mødes katolske og muslimske specialister i Rom til et flerdags-seminar med titlen ”Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten”. Seminaret skal organiseres af det nyoprettede Muslimsk-Katolske Forum, som selv er resultatet af det åbne brev, som 138 muslimske religiøse ledere sidste år sendte til deres modstykker i den kristne verden med en opfordring til en mere dybtgående dialog mellem de to religioner.

Den slags henvendelser reagerer pavestolen typisk velvilligt på, ligesom man har en række institutioner, der har stor erfaring med at føre dem ud i livet. Det gælder blandt andet Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, Det Pavelige Institut for Arabiske og Islamiske Studier samt de forskellige pavelige universiteter.

Pavestolen tager dog også selv initiativ til regelmæssig kontakt til den muslimske verden og dens religiøse ledere i håbet om at undgå religiøse spændinger, beskytte kristne mindretal og generelt arbejde for fred, samarbejde og respekt for menneskerettighederne.

Annonce
Noget af det får megen omtale, som da pave Benedikt XVI under sit besøg i USA i sidste måned mødtes med repræsentanter for ikke-kristne religioner, inklusive islam, men det meste af det foregår mere diskret gennem pavestolens ambassader rundt om på kloden. Undertiden sker det også, uden at der eksisterer officielle diplomatiske forbindelser mellem parterne, som da kong Abdullah af Saudi-Arabien i november sidste år overraskende besøgte Vatikanet og var i audiens hos paven.

Iran er et andet muslimsk land, der på det seneste har vist sig ret ihærdig med at udbygge kontakten til pavestolen med samtaler, konsultationer og møder.

Ud fra en kynisk politisk betragtning kan der være god grund til det, al den stund at landet er under stort pres fra EU og USA, og fordi kontakten til den katolske kirke kan være med til at mildne regimets negative omdømme i den vestlige verden.

Ikke desto mindre er man i Vatikanet opmærksom på, at Teheran holdt sig tilbage, da resten af den muslimske verden i 2006 eksploderede i vrede over pavens angiveligt anti-muslimske udtalelser i den berømte forelæsning ved Regensburg Universitet.

Samtidigt noterer man sig, at shiamuslimer, som er et mindretal i den muslimske verden, men udgør langt størstedelen af Irans befolkning, har en længere tradition for at tale med den katolske kirke om religiøse, kulturelle og politiske forhold, end sunnimuslimer.

Det seneste møde mellem iranske og katolske teologer fandt sted i Vatikanet i slutningen af april og er en del af en seminarrække, der har strakt sig over flere år. Overskriften var ”Tro og fornuft i kristendom og islam” med underrubrikker som ”fornuftsmæssig erkendelse i troen” og ”tro og fornuft stillet over for vold”.

Formen var en klassisk akademisk meningsudveksling med præsentation af synspunkter fulgt af argumenter for og imod, og debatten fandt sted under forsæde af henholdsvis den franske kardinal Jean-Louis Tauran, der er formand for Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, og en højtstående iransk embedsmand, Mahdi Mostafavi, med nær kontakt til præsident Ahmadinejad.

Pavestolens kontakt med Iran skal dog næppe ses som en opblødning over for regimet i Teheran, hvis støtte til Hizbollah-militsen i Libanon for eksempel giver anledning til dybe panderynker i Vatikanet.

Nogle katolske deltagere i seminarerne understreger også, at formålet med samtalerne i sidste ende er mission, også selvom man i første omgang blot søger at opnå enighed på forskellige etiske og kulturelle områder.

I et interview med det italienske magasin Espresso understregede Ilaria Morali, der er professor i dogmatisk teologi ved Det Pavelige Gregoriana Universitet og specialist i ikke-kristne religioner, at hendes udgangspunkt for at deltage i samtalerne var de pavelige rundskrivelser og andre væsentlige kirkelige dokumenter. Ingen af dem henviser til ikke-kristne religioner som en vej til frelse. Jesus Kristus er verdens eneste frelser, betonede hun over for bladet.

Andreas Rude, mag.art. skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​