Pavestolens muslimske netværk

Iran er et andet muslimsk land, der på det seneste har vist sig ret ihærdig med at udbygge kontakten til pavestolen med samtaler, konsultationer og møder.

Ud fra en kynisk politisk betragtning kan der være god grund til det, al den stund at landet er under stort pres fra EU og USA, og fordi kontakten til den katolske kirke kan være med til at mildne regimets negative omdømme i den vestlige verden.

Ikke desto mindre er man i Vatikanet opmærksom på, at Teheran holdt sig tilbage, da resten af den muslimske verden i 2006 eksploderede i vrede over pavens angiveligt anti-muslimske udtalelser i den berømte forelæsning ved Regensburg Universitet.

Samtidigt noterer man sig, at shiamuslimer, som er et mindretal i den muslimske verden, men udgør langt størstedelen af Irans befolkning, har en længere tradition for at tale med den katolske kirke om religiøse, kulturelle og politiske forhold, end sunnimuslimer.

Det seneste møde mellem iranske og katolske teologer fandt sted i Vatikanet i slutningen af april og er en del af en seminarrække, der har strakt sig over flere år. Overskriften var ”Tro og fornuft i kristendom og islam” med underrubrikker som ”fornuftsmæssig erkendelse i troen” og ”tro og fornuft stillet over for vold”.

Formen var en klassisk akademisk meningsudveksling med præsentation af synspunkter fulgt af argumenter for og imod, og debatten fandt sted under forsæde af henholdsvis den franske kardinal Jean-Louis Tauran, der er formand for Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, og en højtstående iransk embedsmand, Mahdi Mostafavi, med nær kontakt til præsident Ahmadinejad.

Pavestolens kontakt med Iran skal dog næppe ses som en opblødning over for regimet i Teheran, hvis støtte til Hizbollah-militsen i Libanon for eksempel giver anledning til dybe panderynker i Vatikanet.

Nogle katolske deltagere i seminarerne understreger også, at formålet med samtalerne i sidste ende er mission, også selvom man i første omgang blot søger at opnå enighed på forskellige etiske og kulturelle områder.

I et interview med det italienske magasin Espresso understregede Ilaria Morali, der er professor i dogmatisk teologi ved Det Pavelige Gregoriana Universitet og specialist i ikke-kristne religioner, at hendes udgangspunkt for at deltage i samtalerne var de pavelige rundskrivelser og andre væsentlige kirkelige dokumenter. Ingen af dem henviser til ikke-kristne religioner som en vej til frelse. Jesus Kristus er verdens eneste frelser, betonede hun over for bladet.

Andreas Rude, mag.art. skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.

kirke@kristeligt-dagblad.dk