Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Portræt af manden, der kritiserede modstandsbevægelsen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portræt af manden, der kritiserede modstandsbevægelsen

Lars Friis Olsen fortæller i sin bog om, hvordan Hartvig Frisch skabte ravage kort før den store begravelse i Mindelunden i Ryvangen i august 1945. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Den socialdemokratiske politiker og videnskabsmand Hartvig Frisch kom i voldsom modvind, da han få måneder efter Anden Verdenskrig kaldte stikkerlikvideringerne for mord. Nu kommer der en bog om manden og sagen

Tidspunktet var august 1945, og der var kun få dage til, at 106 modstandsfolk, der var døde i kampen mod tyskerne, skulle genbegraves i Mindelunden i Ryvangen. Personer som Flammen og Citronen var nationale helte, og de fleste havde, ifølge dem selv, været aktive på en eller anden måde under krigen i kampen mod nazisterne. Klokken var lidt over 20 i radioen i det, der i dag betegnes som primetime, og den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch var i studiet for at blive interviewet. Undervejs blev han spurgt, hvad hans syn er på stikkerlikvideringerne. Og så faldt det kontroversielle svar:

– Det var jo slet og ret mord, udbrød han, mens intervieweren protesterende forsøgte at modsige ham.

Episoden er genfortalt i Lars Friis Olsens bog om Hartvig Frisch og stikkerlikvideringerne, der udkommer i dag. Den 70-årige pensionerede jurist har flere bøger bag sig, og nu er han altså igen aktuel med en bog om den socialdemokratiske forfatter og videnskabsmand, der satte sindene i kog lige efter krigen.

– Jeg har altid været optaget af besættelsen, og Hartvig Frisch var ikke hvem som helst i min familie. Min far havde haft ham som lærer på Århus Katedralskole, og da jeg gik i 3. klasse, var det også Hartvig Frisch, der forandrede mine dansktimer, da han som undervisningsminister ændrede dansk retskrivning og afskaffede bolle-å og navneord med stort begyndelsesbogstav, siger Lars Friis Olsen.

Annonce
Netop den revolutionerende modernisering af retskrivningen er det, de fleste ældre husker Hartvig Frisch for i dag, men det er hans kritik af modstandsbevægelsen, der er central i Lars Friis Olsens bog om ham.

Ingen kunne beskylde Hartvig Frisch for at være tyskervenlig. I 1933 skrev han bogen "Pest over Europa", hvor han advarede mod samtidens totalitære regimer, og angiveligt stod han på tyskernes liste over personer, der kunne clearing-myrdes. Men som socialdemokrat stod han også for samarbejdspolitikken, som han mente var det bedste værn mod overgreb på civile.

– Og i modsætning til mange andre politikere, der havde stået for det synspunkt under krigen, stod han fast - også efter krigen. Mens mange andre samarbjdspolitikere var hurtige til at frasige sig deres holdninger under krigen og omfavne modstandsbevægelsen ved at påstå, at de trak på samme hammel, stod Hartvig Frisch fast, siger Lars Friis Olsen.

Hartvig Frisch havde to indvendinger mod stikkermordene.

For det første mente han, at det var forkert ud fra et moralsk synspunkt. Han henholdt sig til Sokrates, der siger, at man ikke skal gengælde ondt med ondt, og ved at bruge stikkerlikvideringer var modstandsbevægelsen ikke bedre end nazisterne.

For det andet mente han, at man af strategiske årsager burde have ladet været. Tyskerne gengældte nemlig likvideringerne med de såkaldte clearingmord og almindelig terrorisme – og den pris var for høj at betale for civilsamfundet.

– Hartvig Frisch mente, at man skulle have gennemført modstandskampen uden stikkerlikvideringerne, men der blev han jo modsagt af mange, og personligt har jeg også svært ved at se, hvordan det skulle have kunnet lade sig gøre, siger Lars Friis Olsen.

Selvom Frisch understregede, at hans kritik ikke var rettet mod de modstandsfolk, der likviderede stikkerne, men derimod mod Frihedsrådet, der beordrede drabene, gjorde kritikken alligevel ondt på mange modstandsfolk, og i en af de nekrologer, der senere blev skrevet over Frisch, blev han beskyldt for at have været medvirkende til, at nogle af frihedskæmperne efter krigen bukkede under og tog deres eget liv.

– Det er hårde ord og nok også for hårde. Men der er næppe tvivl, om at Frisch' ord var en belastning for modstandsfolkene, og han kunne vel have fremført sin kritik på en mere rund måde. Men sådan var han ikke.

Lars Friis Olsen har det personligt ambivalent med Hartvig Frisch. På den ene siden var han en spændende og intellektuel personlighed, der havde mange gode synspunkter, som var meget fremskridtsvenlige. På den anden side:

– Han var også en utroligt kantet person, der var meget stædig og rethaverisk. Jeg tror, han havde svært ved at sætte sig i andre menneskers sted og følelser. Og så var han utroligt vedholdende. I 1947 holdt han en tale, hvor han gentog kritikken af stikkerlikvideringerne, og tonelejet var ikke mere afdæmpet, siger Lars Friis Olsen.

Som født i 1938 kan han huske den sidste del af krigen, befrielsen og den dag i 1950, hvor Hartvig Frisch døde.

– Radioavisen klokken otte handlede ikke om andet. Der er ingen tvivl om, at Hartvig Frisch var en meget stor personlighed.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Slet og Ret. Hartvig Frisch og modstandsbevægelsen. Lars Friis Olsen. Attika. 158 sider. 198 kroner. Udkommer i dag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock