Portræt af manden, der kritiserede modstandsbevægelsen

Tidspunktet var august 1945, og der var kun få dage til, at 106 modstandsfolk, der var døde i kampen mod tyskerne, skulle genbegraves i Mindelunden i Ryvangen. Personer som Flammen og Citronen var nationale helte, og de fleste havde, ifølge dem selv, været aktive på en eller anden måde under krigen i kampen mod nazisterne. Klokken var lidt over 20 i radioen i det, der i dag betegnes som primetime, og den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch var i studiet for at blive interviewet. Undervejs blev han spurgt, hvad hans syn er på stikkerlikvideringerne. Og så faldt det kontroversielle svar:

– Det var jo slet og ret mord, udbrød han, mens intervieweren protesterende forsøgte at modsige ham.

Episoden er genfortalt i Lars Friis Olsens bog om Hartvig Frisch og stikkerlikvideringerne, der udkommer i dag. Den 70-årige pensionerede jurist har flere bøger bag sig, og nu er han altså igen aktuel med en bog om den socialdemokratiske forfatter og videnskabsmand, der satte sindene i kog lige efter krigen.

– Jeg har altid været optaget af besættelsen, og Hartvig Frisch var ikke hvem som helst i min familie. Min far havde haft ham som lærer på Århus Katedralskole, og da jeg gik i 3. klasse, var det også Hartvig Frisch, der forandrede mine dansktimer, da han som undervisningsminister ændrede dansk retskrivning og afskaffede bolle-å og navneord med stort begyndelsesbogstav, siger Lars Friis Olsen.

Netop den revolutionerende modernisering af retskrivningen er det, de fleste ældre husker Hartvig Frisch for i dag, men det er hans kritik af modstandsbevægelsen, der er central i Lars Friis Olsens bog om ham.