Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tørklædet signalerer islamisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørklædet signalerer islamisme

Tørklædet er ikke et guddomeligt påbud for muslimske kvinder, skriver Cherif El-Ayouty

Kommenter Hold mig opdateret

Det er betænkeligt, at Birthe Rønn Hornbech (V) fortsætter som integrations- og kirkeminister

Det er mig ubegribeligt, at Birthe Rønne Hornbech (V) kan komme frem til de konklusioner, hun bragte i Kristeligt Dagblad den 9. maj under overskriften ”Vi skal kunne mestre dialogen”. Hun demonstrerer en kæmpe uvidenhed om den inderste kerne i tørklædets problematik. Hendes syn fremmer befæstelsen af parallelsamfund, forhindrer integrationsprocessen og forringer kvinders status i Danmark. Derudover er respekt for tørklædet ikke i folkekirkens egeninteresse. Det er derfor betænkeligt, at hun fortsætter som integrations- og kirkeminister.

Tørklædet er ikke et guddommeligt påbud for muslimske kvinder. I Koranen er det aldrig nævnt, at kvinder skal dække håret. Den korrekte fortolkning er et påbud om, at kvinder burde dække deres lår med deres nederdel. Da kvinderne dengang på den arabiske halvø gik rundt med uklippet, blødt og meget langt hår, bare bryster, uden trusser og med en nederdel, som bestod af halm i knælængde, som blev holdt sammen af en snor i taljen, så kan man forestille sig, hvordan disse kvinder så ud, når de sad helt afslappede.

Annonce
En kvinde med tørklæde er ikke en almindelig kvinde, der blot udøver sin tro. Sådan en kvinde siger nemlig implicit, at hendes moralsk værdier gør hende bedre end de utildækkede kvinder. Hun vil ikke give mænd hånd eller vise hår, da de er uciviliserede vilde dyr, der ikke kan styre deres seksuelle trang. Hun vil aldrig gifte sig med en ikke-muslim. Hun vil adskilles fra mænd i skole, biografer, svømmehaller, arbejdspladser og offentlig transport. Hun giver førsteprioritet til sin religion foran alt andet, anerkender ikke kristendommen og lever blandt kristne i et parallelsamfund uden at indoptage værtslandets skikke og værdier.

Det er absurd, at Birthe Rønn Hornbech baserer sine udtalelser på bare en samtale med en, i mine øjne, helt afsporet kvinde, som repræsenterer en brøkdel af de tildækkede muslimske kvinder, der i 99,9 procent af tilfældene er tvunget til at bære tørklædet. Der findes højst få tusinde muslimske kvinder i Danmark, som går med tørklæde. Sørgeligt nok er mange af dem ikke over 10 år gamle. Hvordan kan Birthe Rønn Hornbech forlange af de millioner af danskere, som betragter tørklædet som et symbol på noget afskyeligt, at de skal finde sig i det?

Birthe Rønn Hornbech fornærmer alle danske kvinder, samt alle utildækkede muslimske kvinder, ved at kalde dem, som bærer tørklædet, for de ”mest ærlige kvinder”. Jeg finder sådan en udtalelse nedladende over for de utildækkede.

Jeg anmoder Birthe Rønn Hornbech om at foretage en landsdækkende opinionsmåling om tørklædets betydning for danskere, og om de ønsker at acceptere eller forbyde det. Det er indlysende, at en minister for integration ikke skal advokere for separation af indvandrere fra det øvrige samfund! Det er også indlysende, at en minister for kirkens anliggender ikke bør arbejde imod kristendommens velfærd. Jeg tror ikke, at Anders Fogh Rasmussen (V) havde forestillet sig, at Birthe Rønn Hornbech egentlig hellere vil være minister for separation og moskéer.

Cherif El-Ayouty,

civilingeniør og forfatter,

Indiakaj 7, 2. mf.

København Ø
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Tørklædet signalerer islamisme

ragnhild, publiceret d.19/05 22:25 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet signalerer islamisme
Artikelforfatter Cherif El-Ayouty siger:

"I Koranen er det aldrig nævnt, at kvinder skal dække håret. Den korrekte fortolkning er et påbud om at kvinder burde dække deres lår med en nederdel."

Jeg ved ikke hvor El-Ayouty tager dette fra. I Koranen findes findes i flere vers begræberne hijab (der refererer til hovedbekledning) og jilbab (der refererer til kroppsbeklædning), og den ordrette tekst i disse vers sammenholdt med forklaringer/praksis fra Profeten Muhammad (hadith) danner grundlaget for forståelsen af disse påbud i islam. Der forekommer ingen fortolkninger der er i samsvar med El-Ayoutys påstand i det ovenstående, og ordene "lår" og "nederdel" er ikke engang at finde i teksten.

Når hun henviser til bare bryster etc. blandt kvinder på den arabiske halvø på Profetens tid, er dette en beskrivelse af hvordan forholdene var inden Islam. Inden Islam led kvinder på den arabiske halvø under yderst dårlige forhold. De var i overvejende grad retsløse og blev nærmest betragtet som en handelsvare, fuldstændigt underlagt mænds forgodtbefindende. Kvinder blev hovedsageligt anset som et redskab til seksuel forlystelse, til at udføre husarbejde og til at føde sønner.

Da Islam kom, medførte dette en fulstændig ændring af kvindernes livssituation. Gennem Islam blev kvinden helt konkret givet en mængde rettigheder som tidligere var utænkelige, og hendes værdi som selvstændigt tænkende og handlende individ blev fastslået.
Kvindens rettigheder i følge Koranen indbefatter samme rettigheder man som kvinde i Danmark i dag er sikret gennem den danske lovgivning. Udover dette sikres kvinden gennem Koranen også nogle øvrige rettigheder. Blandt andet er der præciseret regler for hvordan ægtemanden skal ivaretage hende både emotionelt og økonomisk. Manden har for eksempel en separat pligt til at forsørge konen økonomisk selv om hun er i arbejde og måske tjener mere end ham (modsat har manden på grund af dette en større arveandel ved arveopgør).

El-Ayouty skriver så videre at en muslimsk kvinde ikke anerkender kristendommen. Dette er ikke korrekt. Muslimer er gennem Islam forpligtet til at respektere ikke-muslimers religion og hellige steder.

Efter El-Ayoutys mening er 99,9% af tildækkede muslimske kvinder tvunget til dette. Ja, dette er så kun hendes mening og ikke andet. Islam forbyder tvang i religiøse henseender. En religiøs handling, såsom at bære tørklæde, betragtes således som værdiløs med mindre den foretages af egen fri vilje. Desværre findes der blandt muslimer, ligesom blandt kristne, mennesker der handler ud fra andet end religionens principper, og selvsagt er det nødvændigt at tage udtrykkelig afstand fra dette. Dette ændrer dog ikke ved det faktum at de fleste troende muslimske kvinder selv ønsker at bære tørklædet, fordi det er vigtigt for dem at efterleve de principper om livsførsel der står centralt i og er givet dem gennem deres tro. El-Ayouty siger at "en kvinde med tørklæde ikke er en almindelig kvinde, der blot udøver sin tro". Jo, det er jo netop det hun er. Hun er en helt almindelig kvinde, der blot søger at udøve sin tro og leve i overensstemmelse med denne.

El-Ayouti spørger så "Hvordan kan Birthe Rønn Hornbech forlange af de millioner af danskere, som betragter tørklædet som et symbol på noget afskyeligt, at de skal finde sig i det?"

Her spørger jeg, hvordan kan El-Abouty forlange, at muslimske kvinder der er danske statsborgere - kvinder der ikke har forbrudt sig mod nogle lover og regle, kvinder der blot ønsker at få lov til at leve i samsvar med det de tror på - at disse kvinder skal behandles dårligere end andre danske kvinder og fratages deres grundlovsfestede rettigheder til selvbestemmelse, ligebehandling, religionsfrihed og ytringsfrihed? Blot på baggrund af at andre borgere IKKE KAN LIDE deres påklædning eller de principper de lever efter?

Hvordan kan El-Abouty mene at det i et demokratisk samfund som Danmark er i orden at statsborgerne ikke er lige for loven? At nogle er ligere end andre? At det er i orden at forskelsbehandle mennesker blot fordi de ikke mener det samme som hun selv? At hun selv skal besidde retten til at høres og synes i samfundet, mens muslimske kvinder ikke skal have lov at gøre det samme?

Hvis ikke dette er undertrykkelse af kvinder, så ved ikke jeg.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​