Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kunsten i kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsten i kirken

I 1988 kunne man afsløre Carl-Henning Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke, som der her ses en lille del af. Man havde valgt ham på trods af, at han erklærede sig som ateistisk humanist uden nogen tro på Gud. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

En kunstner, der har opdaget kirken som et hjemsted for eksperimenter uden troens hjemmel som adgangsbillet hertil, kan meget vel lide den skæbne at være uden betydning for andre end sig selv

Opmærksomme iagttagere af specielt kunst, som omtales i dagblade eller på tv-stationerne, vil have bemærket, at der nu er rettet et vist lys på kirkekunst. Med mellemrum informeres man om maleres og billedhuggeres interesse for udsmykninger af kirkerummets vægge og ruder, ofte gerne i forbindelse med en genåbning eller måske en indvielse af et nyt gudshus. Den voksende interesse for tidssvarende kunst i kirken er ikke blot interessant, den bør også hilses velkommen, eftersom denne tendens peger på flere forhold, man umiddelbart kunne sætte i forbindelse med respekt og veneration for kirken som sådan.

I en sådan forbindelses tænkemåde er det vel ikke irrelevant også at overveje selve trosforholdet hos en kunstner med blik for kirkens muligheder. Og lige netop her er vi så ved et stærkt følelsesladet emne, der ikke undlader at medtage spørgsmålet om trosforholdet mellem kunstner og kirke.

Der var jo engang, da kirken for mange kunstnere, talentfulde som mindre talentfulde, var en tillokkende arbejdsplads, hvor store og indiskutable værker blev til på kirkens egen anfordring, og som den dag i dag bærer vidne om åndens kraft og indsigt i, hvad kirken ønskede og modtog som gengæld for "husly" og økonomisk påskønnelse.

Dette gjaldt såvel skulpturens, maleriets og musikkens kunstneriske udøvere, og i langt de fleste af de kendteste tilfælde foreligger der også uforvekselige tegn på, at bidragyderne selv var blandt de troendes tal.

Annonce
Så kan man selvfølgelig undre sig en smule over, at maestro Giovanni Pierluigi da Palestrina blev forvist fra Capella Sistina, da det erfaredes af klerus, at han var gift og havde to sønner. At mesteren så ydermere skulle rammes af sorgen over at miste dem og hustruen under pesten, bidrager kun endnu mere til – forekommer det mig – berettiget undren. Men Giovanni Pierluigi blev altså ikke desto mindre ved en anden stor kirke en mindst lige så skattet kapelmester og sanger, som da han gjorde tjeneste hos paven, og hvor uendeligt meget fattigere ville musikhistorien ikke være uden denne vidunderlige musikers værker for kirken.

I det hele taget forekommer det mig, at en kunstners gennemslagskraft i høj grad meddeler sig som legitimation for hans virksomhed, når og hvis denne hviler på troens grund. At dette er og forbliver en privat sag, kan og bør ikke være til hinder for adgangen til kirken som arbejdsplads, men er selvsagt stimulerende for både udøveren og modtageren af det kunstneriske udtryk.

Om Matisse var troende, ved jeg ikke, men han udsmykkede i hvert fald vægge og ruder i Rosenkranskapellet i Vence, hvor han som tak for søstrenes pleje af ham under sygdom udtrykte sin taknemmelighed. Om kapellet derved fik større betydning som gudshus ud over turistattraktionen, skal jeg lade være usagt.

Hvad angår Carl Henning Pedersens arbejde i Ribe Domkirke, ved jeg kun, at maleren selv aldrig har vedgået sig noget forhold til kristendommen.

Måske derfor er der stærkt delte meninger om betydningen af hans udsmykning, i hvert fald hvad angår de strenge, han anslår som værdifulde for noget kirkeligt.

Herhjemme har vi også kunstnere som Haugen Sørensen og Bjørn Nørgaard, der hver fra deres vinkler søger plads blandt kirkelige kunstnere. Efter alt, hvad jeg har kunnet opfatte, har ingen af de to givet udtryk for noget særligt forhold til kirken, og her er vi så ved et af de meget sarte spørgsmål, der næsten altid besvares med et "det er en privat sag", eller måske helt afvises med et nej. Er det måske andet end den sædvanlige velkendte danske, halvt forlegne undvigelsesmanøvre, der som en følge af mange års uofficiel trosudlændighed stadig spøger i vort land? I hvert fald er udsagn af denne art ikke ualmindelige blandt kunstnere, skønt eksempler på det modsatte også findes.

Et helt andet spørgsmål melder sig imidlertid i denne forbindelse.

Er en væg i en kirke, en glasrude eller et træværk samme sted nu også blevet smykket i dette ords rette betydning, fordi en maler har fundet en nøgen væg indbydende til en formulering efter forgodtbefindende? Er et kirkerum blevet et mere helligt sted, blot fordi nogle toner klinger fra et orgel eller fra et kor? Har man i virkeligheden forurettet en kysk, hvid væg eller brudt en forjættende stilhed ved en intonation, som måske ingen ville have efterlyst?

Det er spørgsmål, man altid stiller sig selv ved at iagttage ting af denne art i mange af landets kirker, som man tilfældigt besøger. Kirken har gennem tiderne været en gavmild og trofast protektor for kunst og musik, som den tog til sig, og den har aldrig stillet betingelser, der kunne forhindre en kunstner i at arbejde for den. Men enhver, der søger kirken for sin egen skyld uden et egentligt budskab, kan meget vel lide den skæbne at være uden betydning for andre end sig selv. Det er altid en risiko for en kunstner, der har opdaget kirken som et hjemsted for eksperimenter uden troens hjemmel som adgangsbillet hertil.

kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​