Døde på billeder må ikke kunne identificeres

Da dagbladet Politiken i går bragte billederne af en afrikaner, der bliver overhældt med benzin og brændt ihjel, var det en afvigelse fra den billedpolitik, avisen normalt følger. Sådan lyder forklaringen fra avisens læserredaktør, Henrik Kaufholz, der samtidig fastlår, at Politiken i løbet af de seneste år faktisk har strammet sin billedpolitik betydeligt.

– I 1990’erne bragte vi et billede af et barnelig og en død gris, der flød i en flod i Bangladesh, det ville vi ikke gøre i dag. Men vi bringer billederne fra Sydafrika, fordi der er tale om en situation, der gentager sig, og som vi føler os forpligtede til at dokumentere. Det var en nøje overvejet beslutning, som vi står ved, på trods af, at den afviger fra den den linje, vi normalt kører, hvor vi er blevet meget mere forsigtige og kun viser billeder af lig taget på lang afstand, siger Henrik Kaufholz.

Flere medieforskere peger ellers på, at antallet af billeder af lig og døende er steget markant i forbindelse med dækningen af katastroferne i Burma og Kina. Og selvom Henrik Kaufholz altså melder hus forbi på Politikens vegne, vil han da også gerne medgive, at det billedmateriale, aviser og tv-stationer får stillet til rådighed af de internationale nyhedsbureauer, er blevet både mere omfattende og voldsommere.

– Bureauerne sender i dag enorme mængder billedmateriale ud, der er betydeligt mere blodigt og gruopvækkende end tidligere. Dem er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til som journalister, men det er samtidig vores opgave at tage etisk stilling til dem. Og det er op til det enkelte medie, hvordan man vælger at gøre det. Vi gør det ved at gå i den modsatte retning og bevidst vælge billeder, der er mindre detaljerede, og hvor det er umuligt at genkende ofrene, siger Henrik Kaufholz.