Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Astrologi slår kristendom på nettet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astrologi slår kristendom på nettet

Ifølge en nyere undersøgelse er astro.dk den mest besøgte internetside om tro og livstydning. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

En undersøgelse af danskernes internetvaner viser, at astrologi hitter mere end folkekirken på internettet. Og det kan skyldes sidernes udformning og funktion

Astrologien overhaler den danske folkekirke indenom.

I hvert fald hvis man måler populariteten på antallet af danskere, der surfer forbi internetsider om tro og livstydning.

En ny opgørelse over 1000 internetsider, som havde flest danske brugere i januar 2008, viser, at www.astro.dk havde 122.000 brugere, mens www.folkekirken.dk måtte nøjes med 40.000.

Forskel på besøgstal
Det er Foreningen af Danske Internetmedier, der har lavet undersøgelsen.

Annonce
Og Peter Fischer-Nielsen, der er i gang med et ph.d.-projekt om folkekirkens kommunikation på internettet, giver i et blogindlæg på religion.dk et bud på undersøgelsens resultater.

Ifølge hans aflæsning optræder astro.dk med dens 122.000 brugere som nummer 185 ud af de 1000 mest besøgte danske internetsider i januar 2008.

Siden er samtidig den mest brugte internetside om tro og livstydning.

Folkekirken.dk lå i januar 2008 på plads nummer 720 med 40.000 brugere, mens www.sogn.dk var nummer 797 med 35.000 brugere.

Kristeligt-dagblad.dk havde i marts måned 112.000 brugere.

Det skal være en oplevelse
Peter Fischer-Nielsen forklarer den store forskel på besøgstallene på astrologiens og folkekirkens hjemmesider med, at astrologi-siden satser på at være en social side med "horoskoper, sjov og hygge". Det gør det til en oplevelse at besøge siden.

- Folkekirken.dk er derimod en klassisk informationsside, hvor menupunktet "kontakt" fører til den tekniske administration, mens menupunktet "en at tale med" leder de besøgende væk fra siden, skriver Peter Fischer-Nielsen i sit blogindlæg.

- Selvom folkekirken.dk er en flot og opdateret side, er det ikke decideret en oplevelse at besøge den. Man kommer der for at hente information, uddyber han.

En online katedral
Han henviser til den engelske religionssociolog Grace Davie, som peger på, at der er to kirkeformer, der har vind i sejlene netop nu. Den karismatiske, intime og sociale kirke i den ene ende og katedralen i den anden.

- Hvis folkekirken har svært ved at identificere sig med førstnævnte facon, kunne en fremtidig vej måske være at tilbyde brugerne en katedral-oplevelse på internettet med andagt, stilhed og storhed, foreslår Peter Fischer-Nielsen på sin blog.

Lykkesøgning er hemmeligheden
Hvordan man helt konkret kan gøre folkekirkens hjemmeside til en katedral, har Christian Pedersen svært ved at se. Han er webredaktør og indehaver af kirke- og teologiportalen teologinet.dk og arbejder med kirkelig kommunikation i Aalborg Stift.

Christian Pedersen kender ikke astro.dk særlig godt, men hans umiddelbare bud på, hvorfor den har flere brugere end folkekirken.dk er brugernes ønske om at få et konkret produkt med, når de går på internettet.

- Man kan jo få horoskoper derinde. Og det betyder, at folk kan få noget mere direkte ind i deres liv. En forudsigelse af, hvordan ens uge bliver, rammer lige ned i den lykkesøgning, som alle quizprogrammerne også afspejler. Men folkekirken kan jo ikke sige, hvordan man bliver millionær, eller hvordan det vil gå én fremover, siger Christian Pedersen.

Brevkasser og trosudsagn
Hans bud på, hvordan man kan trække flere brugere til folkekirken.dk er at tænke mere i konkrete produkter.

- Det kan være brevkasser, hvor folk kan komme med deres problemer og måske få råd. Hvad skal man for eksempel stille op, hvis det går rigtig skidt i ens parforhold. Det kan også være at give brugerne mulighed for at skrive nogle trosudsagn inde på siden, siger Christian Pedersen.

- Problemet kan så være, at folkekirken.dk skal være landsdækkende og så bredt favnende, at den går på tværs af mange fløje og holdninger. Derfor kan det for eksempel være rigtig svært i en brevkasse at svare på spørgsmål om sex før ægteskabet på hele folkekirkens vegne, siger han.

Facebook er vejen frem
Uanset udformningen er det vigtigt at udbrede kendskabet til folkekirken.dk i andre fora som for eksempel Facebook, hvor man kan oprette relaterede grupper, mener Christian Pedersen.

- Det gode ved Facebook er, at budskaberne spreder sig fra mund til mund, og hvis man hele tiden sørger for at henvise til folkekirkens hjemmeside, tror jeg, det kan have en god effekt, siger Christian Pedersen.

- Jeg mener generelt, at folkekirken skal satse mere målrettet på at være til stede i de nye fællesskaber på nettet. Og der skal ansættes folk til det. Det er ikke nok, at det overlades til enkelte præster, der brænder for det, siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock