Forskerne er klar til at sammenblande dyr og mennesker

Indsatsen mod uhelbredelige sygdomme som Alzheimer kunne gå i gang i morgen, hvis forskerne fik lov til at forske i hybrider. Det mener professor Thomas G. Jensen fra Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet.

Danske forskere har i flere årtier lavet dyrehybrider. Og den samme teknik kan bruges på menneskelige celler. Når det ikke allerede er sket, skyldes det forbehold, der desværre ofte bygger på uvidenhed og skræmmebilleder af dyr med mennesketræk, mener han.

Som medlem i Det Etiske Råd på femte år tør han dog godt stå inde for det rent etiske i forskningen. Genforskningen er ikke den glidebane, som nogle gør den til, men tværtimod mulighed for at lære kroppen bedre at kende og løse nogle af de gåder, der giver mennesket fysiske problemer.

I forskningen med hybrider – altså sammenblandingen af menneskelige celler og æg fra dyr – åbner sig også et væld af muligheder, forklarer han. I dag er han og kollegerne begrænset til at bruge menneskelige æg til at frembringe de stamceller, der er så afgørende for sygdomsbekæmpelsen. Men der er strenge regler for, hvilke æg de må bruge hvornår, og det er en meget omkostningsfyldt proces, og det betyder, at der ikke er æg nok at bruge af, mener Thomas G. Jensen.

Hvis man tillader brugen af dyreæg, sådan som den britiske regering netop har gjort, kan man tømme ægget for dyrets dna og i stedet fylde det med menneskelig dna. Livets proces fortsætter derefter normalt og kan bruges som et slags programmeringscenter, hvor stamcellerne kan nulstilles og programmeres til at blive den slags celler, man mangler. Eksempelvis nerveceller til brug i kampen mod nervesygdomme som Alzheimer.