Ritzau/dpa |
22. maj 2008
Den 10. juni sætter Jordan fuld skrue på en kampagne for boykot af varer og tjenesteydelser fra Danmark og Holland. De to lande er "antimuslimske", mener arrangørerne
En koalition af medievirksomheder, syndikater og politiske partier agter 10. juni at indlede en national kampagne for boykot af varer fra Danmark og Holland.
Det sker som reaktion på, hvad arrangørerne onsdag betegnede som antimuslimske tendenser i de to lande.
Reaktion på genoptryk af Muhammed-tegningerKampagnen, der har fået navnet "Budbringeren forener os", tog form, efter at danske aviser i februar valgte at genoptrykke Muhammedtegningerne.
Hollandske varer blev føjet til listen over varer, der burde boykottes, efter at den hollandske politiker Geert Wilders i marts offentliggjorde sin korankritiske kortfilm på internettet.
Varelagrene skal først sælges udArrangørerne af kampagnen siger, at de besluttede først at iværksætte selve boykotaktionen i juni for at give jordanske forretninger mulighed for at sælge de danske og hollandske varer, de allerede havde på hylderne.
- Efter den oprindelige lancering af kampagnen, nedtonede vi vore boykotbestræbelser efter at have modtaget klager fra lokale handlende. Vi gav dem tilstrækkelig tid, frem til 10. juni, til at sælge deres lagre, hvorefter kampagnen vil blive sat ind med fuld styrke, siger kampagnens talsmand, Zakaria al-Sheikh.
Alt dansk og hollandsk skal boykottesHan påpeger, at kampagnen vil fremføre sit budskab ved hjælp af plakattavler på motorveje, opslag, T-shirts, klistermærker på kofangere og lignende.
Budskabet går ud på "ikke alene at boykotte fødevarer, men alt forbundet med Danmark og Holland såsom flyselskaber og shippingvirksomheder".