Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Højskoler er bedst til at vejlede til livet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskoler er bedst til at vejlede til livet

Kommenter Hold mig opdateret

Aktuel rapport af lektor Finn Thorbjørn Hansen peger på, at folkehøjskoler har noget ganske særligt at byde på, som mange af tidens unge efterspørger: eksistentiel vejledning

En fredag aften lige før en fest på Løgumkloster Højskole blev forstander Vita Andreasen ringet op af en mor, som bad hende give en trist meddelelse videre. Datteren, som var elev på højskolen, skulle vide, at hendes far lige var død.

Forstander og elev fik en samtale præget af sorg og magtesløshed. De talte også om, hvordan de andre på højskolen skulle have meddelelsen, og aftalte en fælles samling, hvor eleven bestemte, at de skulle synge salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Nogle af de andre elever købte blomster og tilbød at køre hende den lange vej hjem. De følgende dage var der på højskolen mange dybe samtaler om liv, død og sorg. Og om man kan tillade sig at gå til fest, når man bærer sorg.

Episoden er genfortalt i en ny rapport om den eksistentielle dimension i højskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning, som lektor i filosofisk vejledning Finn Thorbjørn Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har skrevet, og som Folkehøjskolernes Forening har udgivet.

Rapporten bygger på en masse vejledningsteori samt praktiske erfaringer fra tre konkrete højskoler. Ud over Løgumkloster er det Testrup Højskole ved Århus og Den Rytmiske Højskole i Vig i Nordvestsjælland.

Annonce
Rapportens ordrige titel er: ”Det var, som om de havde en slags kærlighed til det, de gjorde”. Et citat fra Testrup-eleven Rune, som med disse ord forsøger at forklare, hvorfor højskolelærere kan give unge en ganske anden form for vejledning og inspiration end den, de som skole- og gymnasieelever har fået fra det professionelle vejledersystem.

Citatet spiller sammen med det, som er rapportens hovedpointe: På et højskoleophold har unge en ganske særlig mulighed for at blive vejledt, ikke nødvendigvis til at træffe det rigtige studie- og jobvalg, men til at blive mere afklaret om hele livet. Dermed befinder den gamle skoleform sig i den forunderlige situation, at den medbringer en tradition, der passer som fod i hose med den eksistentielle vejledning, som stadig flere unge har brug for, og som stadig flere vejledningsforskere anbefaler.

Siden 2004 har det været et lovkrav til højskolerne, at de skal ”vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom”. I begyndelsen var reaktionen fra højskolerne kølig. De opfattede kravet som endnu en begrænsning af deres frihed, endnu et element af statsstyring.

Men siden er det gået op for højskolebevægelsen – som i mere end 10 år har kæmpet mod faldende elevtal og faldende antal skoler – at kravet om vejledning kan bruges til at fremhæve en af skoleformens helt store styrker. Nemlig styrken ved, at elever og lærere lever tæt sammen i døgndrift, og at det menneskelige samvær derfor langt overgår, hvad eksempelvis et gymnasium eller et universitet kan byde på. I dette fællesskab, som siden 1844 har været den danske folkehøjskoles tydeligste varemærke, er muligheden for, at den enkelte unge bliver vejledt til livet, optimal.

Ifølge Finn Thorbjørn Hansen er der netop nu strømninger i den internationale vejledningsforskning, som taler for, at vejledningen er nødt til at favne bredere end den snævre ”hvad kan jeg blive”-samtale mellem en vejleder og en elev, som foregår i et vejledningskontor og varer en halv time. For unge mangler ikke kun afklaring om det rigtige studie- og jobvalg. Målet er ikke bare størst mulig nytte i snæver økonomisk forstand. Mange savner en dybere mening med det hele. En forankring. En mulighed for at formulere sin egen samlede vision om det gode liv. Alt det, der ikke uden videre kan søges og findes på internettet:

– Vi kan godt selv finde oplysninger om uddannelse. Vi har mere behov for en person, der kan støtte eller underbygge de ting, man tænker på, som en Løgumkloster-elev formulerer det.

Eksistentiel vejledning har mange former. Det er sjældent, der er tale om en på forhånd skemalagt samtale på et til formålet indrettet kontor.

Og som eksemplet fra indledningen viser, kan emnet ligge et godt stykke væk fra valget af videregående uddannelse, men alligevel være centralt for det enkelte menneskes videre vej i livet.

Finn Thorbjørn Hansen er meget tilbageholdende med at give præcise anvisninger på, hvad eksistentiel vejledning er og ikke er. Men han påpeger, at der er tre faldgruber, den eksistentielle vejleder bør undgå.

Dels er det hans krav, at vejledningen ikke skal være et middel til noget andet, men have værdi i sig selv. Traditionelt ses vejledning som en teknik, der gør den enkelte i stand til at tage magten over situationen og sit eget liv. At få kompetencer. Eksistentiel vejledning handler i højere grad om at kunne ”stå i det åbne” og lade livet og erkendelsen komme til sig. At få dannelse.

Det næste krav til vejledningen er, at vejleder og elev er ude i en fælles søgen. Der er ikke én, der i kraft af sin vejleder-kasket har svaret på forhånd og dermed kan moralisere. Vejlederen må sætte sin egen person på spil og skabe det, Finn Thorbjørn Hansen kalder et undringsfællesskab.

Og endelig er det afgørende, at vejledningen ikke ender i en terapeutisering. Her skelner Finn Thorbjørn Hansen imellem psykologiens fokus på den enkeltes personlige forhold og eksistensfilosofien, der konstant sætter det personlige i forhold til ”det almenes altid vigende horisont”.

Altså en erkendelse af, at man som menneske ikke skal finde vejen i livet selv, men i samspil med andre. Eller som forstander Vita Andreasen fra Løgumkloster Højskole i rapporten formulerer det:

– Hvis de kommer herfra med visheden om, at de er elsket og ønsket, og de ved, at der er brug for deres stemme i det fælleskor, de skal være en del af, når de tager herfra – dét er udfordringen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock