Der går ikke længere pileflet i den

For ikke så længe siden kom de i plisserede nederdele og var fulde af taknemlighed. Det var simpelthen så dejligt at samle sten ved stranden, det var hyggeligt med kaffe i fællesstuen, selv maden var fantastisk.

Men i dag er de ældre blevet yngre, og kravene har ændret sig. De tager på højskole for at blive udfordret på det, der optager dem, og forlanger kvalificerede input om det forestående amerikanske valg, om kulturen i den muslimske verden og om Oehlenschlägers digtning. Og de gør det i stigende grad og allerhelst på de korte syvdageskurser, for der er så meget, de skal nå.

– Rastløs betragtes ofte som et negativt ord, men det er det, mange ældre er i dag – i positiv forstand. De har absolut ikke tænkt sig at sidde stille i deres alderdom, og der må endelig ikke gå pileflet i den, siger forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, Erik Sommer.

Han oplever, at efterspørgslen har ændret sig markant de seneste 10 år. De ældre søger ikke længere et afslappende frirum, men et aktivt møde med det ukendte. Nogle af de mest populære kurser er derfor om islam og kulturen i Mellemøsten, klimaforandringer og andre globale temaer.

En anden tendens er, at langt de fleste vælger kurser, der varer en enkelt uge, selvom man for få hundrede kroner ekstra kan få to uger.

– Seniorerne er langt mere dynamiske end tidligere, og de fleste kommer i dag netop for at blive flyttet fra ét sted til et andet. De vil anfægtes på deres holdninger og interesser og blive klogere på sig selv og andre. Det er husmandskonen fra Tarm, der gerne vil møde politikommissæren fra Gentofte over frokostbordet og diskutere det, de lige har hørt om Steen Steensen Blicher. Det er min oplevelse, at det, seniorerne er allermest bange for, er at miste deres nysgerrighed. De vil undres og betages, som Halfdan Rasmussen siger, og ikke bare mindes om gamle dage, siger Erik Sommer.

I Højskoleforeningen bekræfter man udviklingen. På seks-syv år er andelen af de korte kurser gået fra at være en femtedel til en fjerdedel af alle kurser, så der nu er 1500 at vælge imellem. Og andelen af seniorer er også steget kraftigt. Mange af dem tager på de såkaldte familiekurser sammen med børn og børnebørn. Siden 2001 er antallet af familiekurser således steget fra 79 til 120, og den tendens er blandt andet udtryk for, at seniorerne ikke kun vil være sammen med andre seniorer, siger Charlotte Schrøder fra Højskoleforeningen.

– Tidligere var det nok meget sådan, at de ældre søgte ligesindede på højskolen, men i dag er der mange forskellige måder at være ældre på, og mange føler sig som en del af det aktive samfund. De har fået det langt bedre og vil udfordres af folk, der ikke ligner dem selv, så de kan blive ved med at føle, at de stadig udvikler sig, siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk