Det må aldrig blive for lækkert

Maja Lisa Engelhardt har i Gjellerup gennemført sin hidtil største og mest omfattende udsmykningsopgave. Kirkebænkene, orglet og loftet har skiftet farve fra mørkegrønt til en lysere grå, alle ikke-bevaringsværdige genstande er blevet fjernet fra rummet. Et stort krucifiks, der foruden Jesus på korset også rummer de to røvere på hver side, er flyttet fra sin plads under triumfbuen op til alteret og hænger nu i stedet for i buen ved indgangen til sideskibet. Menighedsrådet havde oprindeligt ønsket, at få krucifiks-sættet helt væk, men det sagde Nationalmuseet nej til. Den ovale alterskranke i mørkt træ er bytttet ud med en lettere, firkantet udgave i jern, og ikke mindst har kunstneren skabt et stort vævet altertæppe, fire nye alterbilleder, en mosaikrude og fem nye felter på prædikestolen. Det hele fremstår nordisk, lyst – og lækkert, kunne man næsten fristes til at sige. Men så er det, ifølge Bitten Damgaard, fordi vi ikke har kigget godt nok efter.

– Det må meget gerne være æstetisk, men aldrig blive for lækkert, siger hun og støttes af sognepræst Allan Ploug Sørensen, der kan tale længe og vedvarende om de dybder og den forkyndelse, der ligger i Maja Lisa Engelhardts kunst.

– Kirkerummet er blevet fyldt op med teologi, og det er vel at mærke en inddragende, opløftende og perspektiverende kristendom, kunsten udtrykker, siger Allan Ploug Sørensen, der mener, at kirken har ændret sig fra at være en langfredags-kirke til at være en påskedags-kirke.

Synligt er det i hvert fald, at den lidende Jesus på korset på alterbilledet er skiftet ud med en Kristus, der i Maja Lisa Engelhardts streg kommer gående roligt gennem den lukkede dør mod menigheden. På begge sider af ham er malet billeder, der forestiller vejen til Emmaus og ovenover et landskab med et himmelsk lys, der skal symbolisere Helligånden. Altertæppets motiv er gammeltestamentligt og er inspireret af det sted i 5. Mosebog, hvor der fortælles om et brændende bjerg.

"Uden Det Gamle Testamente var der ingen kristendom, og min tanke er, at tæppet udgør det fundament, hvorfra man kan kigge op på Kristus", har Maja Lisa Engelhardt blandt andet sagt om tæppet.

– Den her kunst risikerer at gøre noget ved os, der hvor vi befinder os i vores dagligdag. Det er en imødekommende forkyndelse, der har et meget større perspektiv og et dybere udtryk end eksempelvis vores gamle alterbillede, mener Allan Ploug Sørensen og giver Bitten Damgaard ret i, at kunsten gerne må være æstetisk, men ikke på en sådan måde, at pænheden tager over. Den skal fortsat også minde os om lidelsen og smerten.

Gjellerup Kirke var lukket i to måneder i efteråret, mens renoveringen stod på. I den periode blev der holdt gudstjeneste i sognelokalerne ved siden af, og kirken havde lånt to malerier af Maja Lisa Engelhardt, der blev stillet op med det formål at vænne menighedens øjne til, hvad der ventede dem ved indvielsen af kirken. Ifølge Allan Ploug Sørensen er vi generelt mere konservative med det, vi ser, end med det, vi hører.

– Vi har forlængst accepteret, at tekster og musik i kirken fornyes, men af en eller anden grund er vi mere reaktionære på synet end på hørelsen. Men når ordet, tonerne og billederne spiller sammen i et nutidigt sprog, så bliver gudsriget til virkelighed for mennesker i vor tid, mener sognepræsten.

For menighedsrådet har samarbejdet med Maja Lisa Engelhardt været en kæmpe oplevelse.

– Samtalerne med hende åbnede vores syn på den moderne kunst i kristen sammenhæng, vi blev bjergtagede, siger Bitten Dam-gaard.

washuus@kristeligt-dagblad.dk