Bodil Kornbek |
23. maj 2008
Det skal være kvindens demokratiske ret at bestemme, om hun vil bære tørklæde og uddanne sig til for eksempel lærer eller hjemmehjælper – med eller uden tørklæde
FØRST FIK Dansk Folkeparti forbudt dommere at bære tørklæde. Senere på året vil partiet nu forbyde alle offentligt ansatte, blandt andre skolelærere, at bære politiske og religiøse symboler.
Partiet puster til et problem, som ikke er der. De tre frontfigurer i Dansk Folkeparti har altid været gode til at skabe frygt i befolkningen ved at puste til rædselshistorier, som ikke eksisterer.
I den aktuelle tørklædedebat er der ingen dokumentation for, at vi har et problem med tørklædeklædte lærere eller pædagoger.
JEG ER folkeskolelærer og kristen, og det ved mine elever. En af mine mandlige kollegaer er muslim, og det ved eleverne også. Vi oplever ingen problemer med det i hverdagen, for vi arbejder professionelt.
Det er i den grad diskriminerende, at Dansk Folkeparti nu vil udvide tørklædeforbuddet til også at gælde blandt andre lærere, pædagoger og hjemmehjælpere.
Pia Kjærsgaard siger, at et forbud alene skal gælde muslimsk hovedbeklædning. Jødiske kalotter og store kristne kors er altså ikke et problem.
Jeg må sige, at det er grov forskelsbehandling af religiøse mennesker, som jeg ikke kan acceptere.
Vi praler af, at vi lever i et land, hvor der er religionsfrihed. Det betyder blandt andet, at vi har ret til at udtrykke os og vise vores religiøse ståsted. Men den frihed gælder åbenbart kun for visse religioner og ikke for alle. Og hvad med andre religiøse symboler? Er det Folketingets opgave at bestemme, hvilke religiøse symboler der må bæres og vises offentligt?
HVAD ER Dansk Folkepartis dokumentation for at kunne sige, at der skal lovgives med tørklædeforbud? Pia Kjærsgaard siger, at tørklæder er undertrykkende, og derfor skal de forbydes. Det er rigtigt, at de kan være undertrykkende for nogle muslimske kvinder, men ikke for alle.
Derfor skal det være kvindens demokratiske ret at bestemme, om hun vil bære tørklæde og uddanne sig til for eksempel lærer, pædagog eller hjemmehjælper – med eller uden tørklæde.
I stedet for tørklædeforbud burde vi hellere sætte ind med rådgivning, når der er tale om kvinder, som bliver tvunget til at gå med tørklæde.
Her er det vigtigt, at sundhedspersonale og lærere, som har kontakt med piger og kvinder, der bærer tørklæde, er opmærksomme, hvis de fornemmer, at der er tale om tvang.
Kvinden skal have støtte, hvis hun ønsker at droppe tørklædet, for det kan ofte være en svær beslutning at tage. Det er her, vi som politikere skal tage ansvar. Hvorfor fastholde frygt og fjendebilleder, når der er bedre måder at løse udfordringerne på?
Bodil Kornbek er formand for Kristendemokraterne