Ønsket om ikke-kirkelige begravelser er steget de sidste par år
- Scanpix
Laura Elisabeth Schnabel |
23. maj 2008
Folketinget har nu vedtaget en lov, der gør det nemmere at sprede asken fra afdøde over åbent hav. Samtidig kan der anlægges flere urne-begravelsespladser i de danske skove. Det er positivt, mener flere
Nu bliver det nemmere at få spredt asken fra afdøde personer over åbent hav. Flere og flere ønsker nemlig ikke jorden, men havet som det sidste hvilested, og nu har et enigt folketing vedtaget en ny lov, som skal gøre det nemmere at imødekomme dette ønske.
Fremover skal de efterladte ikke længere en tur forbi Kirkeministeriet for at få tilladelse til at sprede asken, men kan uden videre sprede asken over Øresund, Kattegat eller andre have – så længe afdøde tydeligt har ønsket det.
Ifølge lovforslaget kræves det, at afdøde skriftligt har ønsket en askespredning over åbent hav. Det krav kan dog fraviges, hvis begravelsesmyndigheden vurderer, at det uden tvivl var afdødes ønske.
Forslaget blev oprindeligt udtænkt af Det Radikale Venstre, og med opbakning af alle partier blev det fremsat af kirkeministeren og vedtaget i går. Kirkeordfører Bente Dahl (R) er meget glad for de nye muligheder for begravelse:
– Antallet af askespredninger stiger, så det her giver os redskaber i hænde, som vi virkelig har manglet, siger hun.
Ifølge Kirkeministeriet er der over 5000 ikke-kirkelige begravelseshandlinger om året. For at imødekomme det behov bliver det nu også tilladt at anlægge urne-begravelsespladser i skove eller på plæner, uden at der behøver at være et kapel tilknyttet. Det bliver kommunerne, der udpeger skove, der må bruges til begravelsesformål. Hvis man ønsker at nedsætte urnen fra et familiemedlem på privat grund, er det nu ikke Kirkeministeriet, men stiftsøvrighedernes afgørelse.
Selvom antallet af askespredninger er stadigt stigende, tror Bente Dahl, at den nye lov vil få askespredningerne til at falde.
– For med de neutrale gravpladser kommer der nye muligheder for de mennesker, der udelukkende har haft valget om at strø asken over hav. Nu får de et sted, hvor deres pårørende kan komme hen og mindes dem. Det tror jeg rigtig mange vil vælge, siger hun.
Jonathan Szpirt, talsmand for Ateistisk Selskab, er også glad for, at den nye lov forenkler proceduren om askespredning.
– Det er positivt, at der endelig er løsnet op for Kirkeministeriets urimelige magt over borgernes begravelser, siger han.
Ifølge ham er naturgravstederne et skridt i den rigtige retning – men der er stadig mangler i loven:
– Vi ser gerne, at private også får muligheden for at oprette begravelsespladser. Nu har staten brudt folkekirkens monopol på døden, i og med at kommunerne får bedre mulighed for at tilbyde reelle begravelsesalternativer. Men vi ser ingen grund til, at private ikke får samme muligheder – eksempelvis vil Ateistisk Selskab gerne selv kunne tilbyde begravelser. Desuden er det underligt, at man ikke kan blive begravet i en kiste et sted i skoven, siger han.
Danske Bedemænds næstformand, Søren Boudigaard, kan godt se behovet for anderledes begravelsesmuligheder end på kirkegården.
– Man er nødt til at være mere åben og tilpasse sig udviklingen, for samfundet i dag er anderledes end for 20-50 år siden, siger Søren Boudigaard.
Han tror ikke, at kirkegårdene er på retur med de nye muligheder.
– Der vil altid være et behov for, at folk kan blive begravet på traditionel vis. Desuden kan man ikke blive begravet i kiste på naturgravstederne, men det kan man på kirkegården, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad