Else Marie Nygaard |
24. maj 2008
Tilgivelse er et centralt tema, når mennesker, som har et ægteskab bag sig, opsøger kirken for at blive gift igen. Men ifølge biskop Elisabeth Dons Christensen misforstår vi ofte, hvad tilgivelse betyder
I eftermiddag får Danmark en ny prinsesse. En stor del af danskerne ventes at se med, når DR 1 og TV 2 sender brylluppet mellem franske Marie Cavallier og prins Joachim fra Møgeltønder Kirke klokken 17, hvor biskop og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen vier parret. At blive gift anden gang er udbredt i Danmark. I 2007 blev 8000 mænd og 7600 kvinder gift anden gang. En ud af tre, som har været gift før, gør som prins Joachim og vælger et kirkebryllup.
Ribe Stifts biskop, Elisabeth Dons Christensen, er forfatter til bogen ”Det sårbare samliv”. Hun glæder sig over dagens brudepar og mener generelt, at det er vigtigt, at kirken får lov at være rammen om vielsen. Men både i samtalen med parret inden vielsen og i talen på bryllupsdagen er der et andet skær af alvor, når parret har et ægteskab bag sig.
– Der er en streg af alvor, når man står med erfaringerne fra et forhold, som ikke virkede. Samtidig er der det ansvar, som knytter sig til at have børn, der næppe synes, det er særlig morsomt at skulle med til enten mors ellers fars nye bryllup. Men samtidig er der en stor glæde og et håb i, at vi har mulighed for at få et nyt liv. At der er en ny start. Jesus troede på mennesker, som kom til ham og bad om nyt liv og nyt håb, siger Elisabeth Dons Christensen.
Når hun har samtaler med vordende brudepar, som har et ægteskab bag sig, er tilgivelse ofte et vigtigt tema. Dels er tilgivelse en central tanke i kristendommen, dels er evnen til at tilgive en livsnerve i samlivet. Men hun vurderer, at mange misforstår begrebets betydning.
– Tilgivelse betyder ikke, at vi skal glemme. Gud glemmer heller ikke, hvad vi gør, men tilgivelsen betyder, at Gud godkender os på trods af det, som er sket. Gud adskiller et menneske fra dets gerninger, så mennesket får lov til at komme til at stå igen som ny i Guds øjne. På samme måde skal vi også kunne tilgive hinanden i parforholdet. Vi har alle sammen brug for tilgivelse i utallige sammenhænge, siger hun.
Også sognepræst Leif Bork Hansen, Lyngby, fremhæver tilgivelsen som et centralt tema i samtalen og vielsen med vordende brudepar.
– Hvis vi ikke tror på tilgivelsen, så kører livet fast. Tilgivelsen er det mirakel, som vi alle sammen lever af. Alvoren ved en vielse ligger i, at vi skal turde tro på tilgivelsen. I kirken nøjes vi ikke med at tale om tilgivelse og forsoning i relationen til Gud. Vi tror også på den i forholdet mellem mennesker, for det, at Gud findes, betyder, at tilgivelsen er der som en mirakuløs mulighed, siger Leif Bork Hansen.
Natkirkepræst Signe Malene Berg, Københavns Domkirke, husker ikke, hvornår hun sidst har viet et par, som ikke har været gift eller boet med en anden i længere tid. I samtalen med parret prøver hun derfor at flytte fokus fra parret til den større familie, som de typisk er en del af.
– Ægteskabet er til døden jer skiller, for selvom man skal giftes igen, så er der en anden, som stadig er en del af ens livshistorie. Og gifter man sig med en, som har været gift før, så følger der noget mere med. Man bliver ikke færdige med hinanden, selvom man er skilt, siger hun.
Inden parrene kommer til samtalen hos Signe Malene Berg, skal de finde på tre positive og en negativ ting, som de vil fremhæve om deres kommende ægtefælle. Typisk fremhæver manden, at kvinden er varm og besidder stor rummelighed, men at kærligheden nogle gange kan føles kvælende. Kvinderne påpeger ofte, at han er ansvarsfuld, men bekymrer sig for meget eller er for konfliktsky.
– Jeg bruger øvelsen, fordi jeg gerne vil undgå, at det hele svømmer over i candyfloss. Det er vigtigt at se på hinanden med fejl og mangler og sige, at jeg vil dig med det hele – inklusive din fortid, siger Signe Malene Berg.
Ikke alle præster i folkekirken vier fraskilte. Sognepræst Henrik Højlund, Løsning, som er formand for et netværk på den kirkelige højrefløj, siger konsekvent nej til at vie fraskilte. Der findes ingen oversigt over, hvor mange folkekirkepræster som deler det synspunkt, men Henrik Højlund vurderer, at det er under 200.
– Jeg siger til folk, at jeg ikke har mandat til det, for kirken har en Herre, som siger nej til det. Mit råd til de par, som jeg ikke kan vie, er, at de skal gå på rådhuset og blive viet. Men vi kan ikke gentage det hele for Guds ansigt. Så tilbyder jeg også, at jeg i al privathed kan besøge dem og bede en bøn for dem efterfølgende. Det her er et område, hvor Jesus var meget tydelig, siger Henrik Højlund.
Biskop Elisabeth Dons Christensen kan ikke følge Henrik Højlunds argumentation. Hun glæder sig derimod over, at dagens brudepar, ligesom alle andre par, vil blive spurgt, om de vil elske og ære hinanden i medgang og modgang, til døden dem skiller, sådan som det er bestemt af folkekirkens ritualbog.
– Vi kan ikke love noget mindre, når vi bliver gift. Når et par bliver gift, er det vores alles håb og bøn, at de må blive sammen til døden dem skiller, og vi beder Gud velsigne deres vilje og evne til at blive sammen. Det ligger i Guds nåde og denne nådes storhed, at man får en ny mulighed, som man skal tage imod. Det er ikke anderledes, end at vi hele tiden får nye muligheder i livet med hinanden, siger Elisabeth Dons Christensen.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad