Det er sandt.
Danmark er et yderst børnefjendsk samfund. Og familiefjendsk.
Kommunerne har ikke råd til at hjælpe udsatte børn?
Det er vist en sandhed med modifikationer.
Kommunerne ØNSKER ikke at hjælpe udsatte børn. De har heller ikke forstand på det. Det, de kalder hjælp, bliver oftest til katastrofer for barnet og dets familie.
Ifølge seniorforsker Else Christensen, SFI, der om nogen ved om udsatte børn, observeres, at kommunerne meget nødigt beskæftiger sig med de børn, der har brug for hjælp. De negligeres simpelthen.
Hårdt presset måtte hun sige, at de nok var for besværlige. Kommunerne har brug for i hvert fald enkelte succeshistorier til at opveje deres uendelige anbringelsesrædsler. Derfor tager de fortrinsvis velpassede veltilpassede børn ind.
IKKE RÅD?
En almindelig fremskrivning af kommunernes udgifter alene til anbringelse af børn siger 20 milliarder om året i 2010.
Dertil kommer formodentlig lige så mange afledte udgifter.
Hvor vidt de 40 milliarder slår til, afhænger af velfærdsministeren. Hun mener, det skal være lettere at fratage børn deres familier. Et tegn på mistrivsel, så smækker fælden!
Det være sig sygdom, pjæk, tristhed, rastløshed, rapseri...
INGEN kan vide sig sikker.

Hvad får børnene så for alle de rare penge?
Et liv i elendighed som oftest.Eller intet liv. Se bare til sagen fra Skælskør, hvor plejebørnene blev indespærret, sultet, slået og voldtaget.En lille dreng druknede, fordi han var efterladt på stranden med et badedyr og intet opsyn.
En del af dem, der overlever plejeforholdet, tager selv deres liv.
Det resterende ender oftest på samfundets absolutte bund,i psykiatrien, i fængsel, på gaden. For samfundet har gjort dem fortræd og stjålet deres barndom.

Hvad får forældrene for pengene?
Kun fortræd.
De belyves og nedværdiges og må gå i stadig angst, fordi ingen er ansvarlig for et anbragt barn, og de må ikke blande sig.En skønne dag får de tilbageleveret en ung, som er "udenfor pædagogisk rækkevidde". Meget mulig misbruger og kriminel eller prostitueret.
Hvad skal de stille op med deres ødelagte barn?
De, som tidligere er dømt som uegnede forældre.

Hvad får samfundet for pengene?
½-1% af hver eneste årgang som er beskyttet til døde eller invalider. De bliver hele livet en byrde for samfundet i stedet for arbejdsduelige borgere.
Sådan skabes og befæstes den negative sociale arv.
Ingen ved rigtigt, hvor mange danskere, der går rundt med alvorlige traumer, påført dem af børneværnet. Men tallet er betydeligt og stærkt stigende.
Hestbæk, også SFI, siger det så diplomatisk: Der er stort potentiale for forbedring i kommunernes sagsbehandling.
En mere sønderlemmende kritik kan ingen forsker overleve at udtale.

Hvor jeg ved alt dette fra?
Jeg arbejder hver eneste dag for at hjælpe disse stakkels børn og deres forældre til blot at overleve.
Til forskel fra kommunens sagsbehandlere og diverse "eksperter" taler jeg med børnene og deres familier.
Jeg læser endda journaler, der som regel er et miskmask af rygter, fordrejede sandheder og regulære løgne og misforståelser.
Jeg bliver så afmægtig vred over alle disse løgne.
Pengene børneværnets amokløb tagers jo fra skolerne, daginstitutionerne, lege - og fritidsaktiviteter og kultur. Alt det forebyggende.
Og så fra syge og gamle, der må betale omkring 3500 om måneden for en smule mad og ellers ofte mangler ordentlig omsorg og hjælp til rengøring.

Sig mig: Hvornår er barndom blevet så farligt for vort samfund, at vi må have et børneværn til at forfølge og afskaffe den?