Er vi alene?

SIDEN DEN FØRSTE rumsonde landede på Mars i 1975, har forskere forsøgt at finde spor af levende organismer på planeten. Det er hidtil ikke lykkedes. Natten til mandag landede endnu en rumsonde på den øde og kolde klode 700 millioner kilometer fra Jorden. Denne gang havde de amerikanske rumeksperter held med at lande sonden på Mars’ nordpol, hvor man mener, at der er størst sandsynlighed for at finde frosset vand. Hvis det lykkes, håber videnskabsfolk, at der er mulighed for at finde mikrober eller andre ansatser til liv. I dag ved vi, at der ikke er små grønne marsmænd eller andet liv på planeten, men måske is og dermed vidnesbyrd om, at der engang – antageligt for tre milliarder år siden – har været vand, som igen måske har dannet udgangspunkt for en form for biologisk og bakterielt liv udviklet efter de processer, som vi kender fra Jorden.

DEN VIDENSKABELIGE RUMFORSKNING er i sig selv spændende og forudsætningen for udviklingen af den menneskelige forståelse af universet og dets tilblivelse, ligesom den er af stor teknisk og samfundsmæssig betydning og har frembragt satellitter og en ny generation af kommunikationsudstyr. Men for nogle mennesker vil de rumforskningsmæssige resultater givetvis kunne bruges som led i den aggressive ateistiske debat, der finder steder i disse år og udlægges som det endelige modbevis for Guds eksistens. I deres øjne vil en eventuel opdagelse af selv resterne af mikrobeliv andre steder end på Jorden endegyldigt bevise, at mennesker, dyr, planter og alt andet liv er en biologisk og udviklingsmæssig tilfældighed. Forestillingen om Gud som Jordens skaber, og Kristus som Guds søn, der har åbenbaret sig for at frelse mennesket, vil da spille fallit.

DEN TOLKNING HOLDER naturligvis ikke. Gud er ikke bare Jordens, men altings skaber. Skulle der findes liv derude, kan man med den katolske leder af Vatikanets Observatorium muntert fastslå, at ”rumvæsenet er min broder”, som José Gabriel Funes for nyligt blev citeret for at have sagt. Indtil da går det an at forholde sig afventende og på alle måder fryde sig over de nyeste resultater på Mars. Men vi har endnu til gode at blive konfronteret med en livsform endsige spor af liv, der er os overlegen, som ofte beskrevet i science fiction-litteraturen. Himmelrummet er uendeligt, og forskningen peger på, at de forudsætninger, der findes for liv på Jorden, er helt unikke. Hvis der findes spor af liv på Mars, reducerer det ikke betydningen af intelligent liv, som vi kender det på Jorden. Indtil videre tyder alt på, at vi er alene.

bjer