Den fornyede interesse for pilgrimsvandringer har også affødt en stribe nye bøger om emnet. Her ses den danske afdeling af Nordisk Økumenisk Pilgrimsvandring på vej ud af Vodskov. –
- Marianne Andersen/Scanpix.
Jørgen Steens |
29. maj 2008
Går rejsen til Gud mon via Egyptens pyramider, Santiago de Compostela eller kirkevandring til gudstjeneste i det lokale sogn? Der er frit valg i den strøm af nye bøger om pilgrimsvandring, som udkommer i slipstrømmen på de seneste års voksende spirituelle interesse
Hengivelse og kærlighed strømmede igennem kroppen, fra rummet, fra gruppen og fra mig selv. Vi fortsatte med at chante og flyttede hen til sarkofagen... Efter en halv time flød tonen fra mit rodchakra op igennem alle chakraerne, ud igennem kronechakraet... Hovedskallen lettede, og lykken flød ind i alle mine celler. YES! Jeg var kommet hjem.
Billedkunstneren og forfatteren Kirsten Dietrich er på pilgrimsrejse i Egypten og fortæller om sin religiøse oplevelse i Keopspyramiden.
Religiøse oplevelser er der også, når Marie i romanen ”En kvindes rejse” finder fornyet styrke og indsigt i sig selv på en 800 kilometer lang pilgrimsvandring til Santiago de Compostela:
Lyset kærtegnede ømt det dugvåde græs. Der var fuldkommen fredeligt og stille, bortset fra fuglenes sang. Hver en del af hendes krop og sjæl nød det. Aldrig før havde hun følt sig så tæt på sig selv. Aldrig før så tæt på sin egen sandhed, står der.
Samlet er det to bud på veje til Gud, eller i hvert fald søgen efter mening og helhed i tilværelsen. Samtidig er det eksempler på formuleringer fra bøger om menneskers indre og ydre rejse, som kan slynge sig via Egyptens pyramider eller valfartsstedet Santiago de Compostela i Spanien. Eller man kan blive herhjemme og gå på kirkevandring til gudstjeneste i den lokale sognekirke, som sognepræst og forfatter i en tredje bog om kirkevandring foreslår.
Inden for det seneste år er der kommet en række nye bøger om pilgrimsvandring. De er vidt forskellige, men de er samtidig fælles om at beskrive en tendens i tiden, mener forlagsredaktør Michael Riis, Religionspædagogisk Forlag.
– I modsætning til 60’erne og 70’erne, hvor det religiøse helst skulle bindes op på det politiske, er det hellige igen blevet legitimt. Samtidig oplever vi, at fordybelsen indad i stadig stigende grad forbindes med en ydre praksis. Det ser vi i pilgrimsvandringerne, men for eksempel også lysgloberne i kirken, brugen af rollespil, Kristuskransen og det at konfirmander nu begynder at binde ”fadervorbånd” i konfirmandundervisningen fortæller, at vi i stigende grad ikke har nok i blot ordene, men også ønsker at give udtryk for det religiøse i symboler og praksis.
De seneste års voksende spirituelle interesse inden for kirken, og her ikke mindst interessen for pilgrimsvandringer, har affødt et mindre bibliotek af guidebøger til Gud. Kirkefondet udgav i 2003 et lille hefte om moderne pilgrimsvandring, som siden er blevet fulgt af en række pilgrimsbøger. For eksempel ”Den lille pilgrimsbog”, den pædagogiske ”Pilgrimsvandring med børn og unge”, og Jens Kr. Krarups bogserie om ”Den danske klosterrute”.
Et godt bud på dybden og bredden gives i antologien ”Pilgrimsspor” (Forlaget Univers), redigeret af Elizabeth Knox-Seith, med bidrag fra nogle af nøglepersonerne i den moderne danske pilgrimsbevægelse. Antologien forsøger at nå bag om hele pilgrimsfænomenet og besvare spørgsmålet, hvorfor en religiøs tradition fra middelalderen pludselig er blevet så populær? Elisabeth Knox-Seith ser selv pilgrimsbevægelsen som et modbillede til det postmoderne, selvoptagne menneskes jagen efter ”spændende oplevelser” for at kunne promovere sig selv.
Pilgrimsturen til Jakobs grav i Santiago de Compostela i Spanien er ikke blot en af de gamle, men for tiden også mest populære. Den vandring foretog den svenske tv-vært Agneta Sjödin, og hendes oplevelser ligger til grund for romanen ”En kvindes rejse” (Bazar Forlag) om den søgende og desillusionerede Maria, for hvem pilgrimsvandringen bliver en ny begyndelse.
Sognepræst Peter Ruges ”Kirkevandring – en spirituel praksis” (Religionspædagogisk Forlag) knytter til ved den nutidige interesse for pilgrimsvandringer, men påpeger samtidig faren for fremmedgørelse i forhold til et hjemligt religiøst fællesskab, fordi man kan fristes til at placere det hellige hinsides den hjemlige horisont.
”Kirkevandring - en spirituel praksis” fører derimod frem til mødet med det hellige i den lokale sognekirke. Peter Ruge er sognepræst i Svenstrup på Als, hvor man i en årrække har arbejdet med spirituel fordybelse, og i bogen understreges muligheden for kommunikation med det hellige gennem en bevidst tilrettelagt vandring til kirke og gudstjeneste som det helliges sted.
Ideen om ”kirkevandring som spirituel praksis” er hverken ny eller original, påpeges det, for mennesker har i århundreder brugt at gå til kirke i krisesistuationer. Men med sin bog forsøger Peter Ruge at bevidstgøre denne gamle praksis, klargøre dens dynamik og tilpasse den ”til moderne menneskers fordring på klarhed i forhold til tro og erfaring”.
Peter Ruge ser den voksende spirituelle interesse som udtryk for, at det hellige, som længe har været fortrængt, nu sætter sig igennem på ny. Samtidig understreges det, at mødet med det hellige ikke er bundet til geografi og helligsteder, hverken herhjemme eller i det fremmede, men billedkunstneren Kirsten Dietrich måtte til Egypten for at finde sin indre stilhed. I ”Overgivelse til det ukendte” (Forlaget JOY) beskriver hun sin personlige åndelige rejse til pyramideenergierne i – efter hendes opfattelse – et af verdens mest spirituelle områder.
steens@kristeligt-dagblad.dkLæs mere om pilgrimsvandringer
her
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad