På lystvandring i den musikalske have

– Haven er nærmest en forlængelse af huset. Se hvor velproportioneret det tager sig ud, siger Bente Scavenius.

Hun har været optaget af historiske haveanlæg, siden hun var barn. Hun er vokset op på Møn som datter af godsejer og kammerherre C.C. Scavenius på godset Klintholm tæt ved Liselund, som er berømt for sin romantiske have. Barndommen i haven på Liselund fik interessen for historiske haver til at spire. Da hun studerede kunsthistorie i 1970’erne, havde hun Hakon Lund som lærer, og han åbnede hendes øjne for havernes kulturhistorie. Men da hun for snart 18 år siden foreslog et forlag, at hun ville skrive en bog om haven på Liselund, troede forlaget ikke, at bogen kunne sælge, men den solgte sig ind på bestsellerlisten.

– Der er generelt kommet en fornyet interesse for haver og i den forbindelse også en øget interesse for havehistorie, konstaterer hun.

Privat har hun valgt et liv uden have i hjertet af København.

– Jeg ville blive trist af at se ud på sådan et lille frimærke af en have, som man kan få i Hellerup. Når man som jeg har redet rundt i den ret barske natur på Østmøn, så er ingen have at foretrække frem for et frimærke, siger hun.

Bente Scavenius har kendt haven på Ledreborg i mange år. Hendes forældre var venner med familien på herregården, og som ung var hun på studietur i haven, hvor professor Hakon Lund fortalte om havens ideer, så det stadig står levende for hende.

Det var arkitekten Johan Cornelius Krieger, som stod i spisen for etableringen af barokhaven. De første møder om projektet blev holdt i 1742, men der skulle gå ti år, inden planerne var ført ud i livet. Der løber en å gennem haven, Hulemølle Å. Da haven stod færdig, var åen blevet til en slags livslinje. Åen var blevet til en kanal, som herrregårdens hovedbygning kunne spejle sig i.

– Haven har sin helt egen musikalitet, som opstår, når vandet spiller i fontænen, og du har vekselvirkningerne mellem lys og skygge. Men en dansk have tager sig aldrig ens ud, for det afhænger i høj grad af vejret og vinden. En have skal netop kunne betragtes fra alle vinkler i al slags vejr, siger Bente Scavenius.

Vi går ind på en sti, som fører os væk fra den velordnede, geometriske have og ind i løvskoven. I det fjerne høres en fasans skratten. Ellers er her stille. Skovbunden er tæt dækket af blomstrende ramsløg, og det hvide lys nærmest skærer i øjnene, mens næseborene rammes af den aromatiske løgduft. Vi skal finde vej til havens filosofiske anneks, som blev anlagt i 1756. Øst for barokhaven kan man se resterne af det Paripatetiske Akademi. Akademiet er en samling af sokler med inskriptioner, som skulle minde den besøgende om fortidens stolte herskere.

– Det er rummet til fordybelse, hvor man erkender, man er en del af et større univers, siger hun.

I dag kommer der sjældent nogen. Da vi nærmer os soklen til minde om Olaf den Hellige, forstyrrer vi et dådyr. De fleste af monumenterne er forvitrede eller fjernet, men dronning Margrete I, Knud den Store, Knud Lavard og Olaf den Hellige er her endnu, som et intermezzo i den musikalske have.

Bente Scavenius: Danmarks dejligste haver – en lystvandring. 355 sider, 299 kroner, Gyldendal.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk