Karin Dahl Hansen |
30. maj 2008
Vi er veluddannede og har et gratis sundhedsvæsen. Alligevel bruger vi millioner af kroner på alternativ behandling, der ikke er dokumenteret virkning for, men som vi håber kan være en genvej til det gode liv
Søren Ventegodt var i 1992 nyuddannet læge og glødende optaget af at det holistiske syn på sygdom. For ham er der en klar sammenhæng mellem sygdom og livskvalitet.
– Jeg var en af de første, der brød muren mellem det konventionelle system og den alternative verden, da jeg blev forskningschef på mit eget Center for Livskvalitet på Rigshospitalet, siger Søren Ventegodt.
Siden er alternativ behandling, specielle kostråd og vitamintilskud en masse blevet hverdag, og næsten hver anden dansker har på et eller andet tidspunkt brugt alternativ behandling – oftest som supplement til det konventionelle sundhedsvæsen. Men der er fortsat langt mellem de to verdener.
Tilhængerne af det alternative taler om en ny sundhedsbølge, der er udsat for skræmmekampagne af det konventionelle sundhedsvæsen, der fastholder krav om, at der skal være videnskabelig dokumentation for, at tingene virker. For det meste kører de to verdener parallelt, uagtet at patienterne zapper fra den ene til den anden, men indimellem griber myndighederne ind.
For Søren Ventegodt gik det galt. Han ragede uklar med kollegerne på hospitalet, og en ekstern undersøgelse konkluderede, at det nok var bedst, at centeret flyttede fra Rigshospitalet. Han etablerede så sit eget sundhedshus i København, men for to et halvt år siden fratog Sundhedsstyrelsen Søren Ventegodt hans autorisation, fordi den mente, at hans behandlingsmetoder kunne være direkte skadelige, og styrelsen anlagde 21 sager ved Patientklagenævnet.
Helt aktuelt har myndigheder og organisationer igen grebet ind over for alternativer. I denne uge har Kræftens Bekæmpelse således advaret mod kosttilskuddet amygdalin, som en del kræftpatienter er begyndt at interessere sig for. Men det kan give alvorlige forgiftningssymptomer og i værste tilfælde være dødeligt. Tidligere på måneden advarede Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen sammen mod bestsellerbogen ”Kernesund familie sådan!”, der ifølge myndighederne kategorisk fraråder mælk og glutenholdige fødevarer til små børn. Det kan ifølge myndighederne føre til fejlernæring, som man kender det fra u-landene.
Men hvordan kan det være, at danskerne ikke gør, som myndighederne anbefaler? Eksperter leverer mere og mere specialiseret viden om sundhed og sygdom. Myndighederne fodrer os med veldokumenterede råd om kost, motion, alkohol og rygning. Og befolkningen er veluddannet med gratis adgang til et sundhedsvæsen af en vis standard. Alligevel tyr vi til alternative og udokumenterede behandlinger, hvad enten det gælder healing, vitamintilskud eller særlige kure.
Helsekostbranchen har kronede dage, uagtet at forskerne har dokumenteret, at det kan være sundhedsskadeligt at proppe sig med vitaminer. Og forfatterne bag ”Kernesund familie sådan!” har bygget en hel forretning op med salg af bøger, fødevarer og foredrag. I USA bruger patienterne lige så mange penge på alternativ behandling, som de gør til samtlige lægelige ydelser.
– Det er svært at gennemskue, hvorfor folk så gerne vil lade sig narre, og det er blevet værre, i og med at brugen af alternativ medicin er steget, siger direktør Peter Gøtzsche fra Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet, hvis fornemste opgave er at fremme videnskabelig tilgang til den medicinske viden.
Senest har centeret dokumenteret, at vitamintilskud i store mængder ikke alene kan være spild af penge, men direkte sundhedsskadeligt – men budskabet har svært ved at nå ud til befolkningen.
– Det er meget naivt at tro, at ikke også alternativ medicin har bivirkninger. Når det virker, er der også skadevirkninger. Det gælder alle ting. For eksempel er der tilfælde, hvor mennesker er døde af at drikke kinesisk urtete, fordi der var giftige urter i teen, som forårsagede leverskader, siger Peter Gøtzsche, der også peger på, at der er brodne kar i den alternative verden.
– Der er ikke den samme kontrol med alternativ medicin, som der er med konventionel medicin, og derfor er der en del svindel. I Storbritannien viste det sig, at der i flere urtecremer var binyrebarkhormon. Det er et særdeles potent lægemiddel, og så er det jo ikke så sært, at cremen virker, men man risikerer samtidig at ødelægge huden, siger Peter Gøtzsche.
Selvom der givet også i Danmark er svindel, er det sjældent, at folk klager. Nogle føler sig dog taget så meget ved næsen, at de melder den alternative behandler for bedrageri, ligesom der hvert år er en håndfuld sager, hvor politiet undersøger, om der er tale om kvaksalveri. Det kan man blive dømt for, hvis behandlingen har været til påviselig fare for patienten, men den bevisbyrde kan være svær at løfte. Det sker dog – for eksempel hvis den alternative behandler har rådet patienten til at droppe sin medicin.
Men langt de fleste brugere af alternativ behandling er tilfredse eller klager i hvert fald ikke. Læge og ph.d. Barbara Malene Fischer arbejder til daglig på nuklearmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, og hun mener, det er vigtigt, at lægerne taler med patienterne om, hvilke alternative behandlinger de benytter ved siden af – og lægen skal ikke ryste opgivende på hovedet imens.
– Det er vigtigt at lytte til patienternes erfaringer, og for eksempel er det essentielt for os at vide, hvilke kosttilskud de benytter, idet nogle af disse kan gå ind og påvirke vores behandling, siger hun.
Ifølge Barbara Malene Fischer fortæller patienterne gerne om, hvilke vitaminer og kosttilskud de tager, mens de går mere stille med dørene, hvis de også benytter krystaller, zoneterapi og lignende.
– Jeg tror, at når patienterne søger den type behandling, er det, de i virkeligheden efterspørger, tid og omsorg. Det er vi nok ikke så gode til i sundhedsvæsenet, så hvis bare patienterne bruger den alternative behandling til det, er det nok ikke så farligt, siger Barbara Malene Fischer, der også er med i netværket Danske Skeptikere.
– Videnskabelige beviser er ikke det samme som den gode historie, som den alternative verden ellers er leveringsdygtig i, og som vi jævnligt kan læse om i damebladene. Men den er svær at argumentere imod, og vi elsker alle historien om den lille kvinde mod det store, etablerede sundhedssystem. Problemet bliver alvorligt, når politikere og andre beslutningstagere ikke kan forstå forskellen på behandlinger i en videnskabelig kontekst og udokumenteret pseudovidenskab. I dag er vi meget lidt autoritetstro, men vi er også meget lidt kritiske. Måske hænger det sammen med danskernes berømte tillid til andre menneskers gode intentioner. Vi kan måske nok genkende en løgn med vores hjerner, men det kniber med hjertet, siger Barbara Malene Fischer.
Men den etablerede verden bør netop inkludere andre erfaringer end de strengt videnskabelige for at komme befolkningen i møde. Det mener Lasse Skovgaard, der forsker i sundhedssociologi og er involveret i forskning i komplementær og alternativ medicin.
– Når lægerne stædigt holder fast i forskningsmetoderne, kan de ikke rumme de nye behandlingsformer, og så opstår der spænderinger. Den medicinsk-faglige enevældes kategoriske afvisning af det alternative kommer dermed til at fremstå utroværdig, siger han.
Lasse Skovgaard advarer mod alene at tro, at den store søgning til alternativ behandling kan forklares psykologisk.
– Det er så let at sige, at i og med at religion og politiske ideologier er faldet, søger vi andre svar på det gode liv i den alternative verden. Det er givet noget af forklaringen, men der er også et paradigmeskifte undervejs, og det skal sundhedsvæsenet tage alvorligt, ellers fjerner det sig fra befolkningen, siger Lasse Skovgaard.
IKræftens Bekæmpelse har man forsøgt at komme de mange kræftpatienter i møde, der supplerer kemobehandling og stråleterapi med alternative behandlingsformer. Organisationen har på sin hjemmeside samlet information om en række behandlingsformer, så patienten kan gå ind og læse på en enkelt måde, hvilken viden der er i dag om effekten af en given alternativ behandling.
– Mange kræftpatienter har behov for at gøre noget selv, og det er det etablerede sundhedsvæsen ikke så god til at hjælpe dem til. Lægerne siger ikke meget om, hvad patienterne selv kan gøre i form af motion og sund kost, og så er det, at man gør noget selv ved at meditere, gå til yoga eller massage – alt sammen noget, der fremmer den enkeltes velvære, og det er jo fint nok. Vi er mere bekymrede over de kosttilskud, som kan indvirke på behandlingen. I langt de flest tilfælde hjælper de ikke på andet end behandlerens pengepung, siger projektleder og bromatolog i Kræftens Bekæmpelse Christine Paludan-Müller.
Netop interessen for selv at gøre noget er medvirkende årsag til, at de mange bøger om kostomlægninger, særlige diæter og kure sælger godt. Ifølge professor Bente Klarlund Pedersen, der er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, er det positivt, at der i dag er så meget fokus på sundhed. Det vidner om et vist overskud og interesse for selv at gøre noget for sin sundhed – og skønhed, der er nært beslægtet med det sunde.
– Det negative er, at der samtidig sker en individualisering af sundheden. Når det er den enkeltes ansvar at holde sig sund, bliver der skabt et marked for såvel seriøse som mindre seriøse råd, og dermed bliver forvirringen total. De vigtigste budskaber får lov at drukne, fordi der er så mange bud på markedet. De otte officielle kostråd er gode og rigtige, men det står nok ikke helt klart for mange, hvordan man lever efter dem i hverdagen, siger Bente Klarlund Pedersen.
Tidligere på måneden forsøgte Sundhedsstyrelsen at udrede, hvad der er ret og vrang, da den direkte gik ud og advarede mod en enkelt bog – nemlig ”Kernesund familie sådan!”. Det skete, fordi bogen henvender sig til børnefamilier, og styrelsen er bekymret for, at børn bliver fejlernærede, hvis forældre efterlever de råd, bogen kommer med.
– Vi kan ikke følge op på alt, hvad der udkommer mellem himmel og jord af specielle kostråd, men her vurderede vi, at der måtte skrides ind, idet der er tale om helt små og sagesløse børn, der er på et kritisk tidspunkt i livet. Små børn tredobler deres vægt det første leveår, og får de en forkert ernæring der, kan deres udvikling og vækst hæmmes, som man kender det fra u-landene, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.
Hun peger på, at hvor der i 1990’erne var en fedtforskrækkelse, er der nu en tro blandt nogle grupper i befolkningen på, at sukker og det hvide brød er den rene gift.
På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet arbejder Ulla Skovbæch Pedersen med forebyggelse og behandling af overvægt. Hun mener, at de alternative behandlinger og kostråd især appellerer til veluddannede kvinder i byerne, der gerne vil se hurtige resultater. De vil have styr på tilværelsen og læner sig gerne op ad mirakler. Derfor er det dejligt at læse i bøger eller dameblade, at problemer kan løses på mirakuløs vis.
– Hvis der bliver skrevet om mælkeallergi som årsag til forkølelser, så tænker den mor, der sidder med et snottet barn, at det nok er mælken, der er synderen, og pludselig oplever pædagogerne i børnehaven, at 75 procent af børnene ikke længere må få mælk. Forældrene har nemlig selv stillet diagnosen.
For Søren Ventegodt er sagerne langt fra afsluttede. Det er nu to et halvt år siden, Sundhedsstyrelsen inddrog hans autorisation midlertidigt, og om et halvt års tid mødes parterne i byretten, hvor Ventegodt har lagt sag an. Han vil have retten til at virke som læge tilbage. Samtidig er der de 21 sager ved Patientklagenævnet. Tre er afgjort, og her fik Søren Ventegodt en næse for ikke at have ført journal omhyggeligt nok, mens 18 sager endnu venter på at blive behandlet.
– I praksis betyder det ikke noget for mig, at jeg ikke har autorisation, for jeg arbejder som alternativ behandler, hvor jeg blandt andet benytter holistisk kropterapeutisk berøring. Dog benytter jeg ikke længere vaginal akupressur, da det jo skabte så meget røg i køkkenet, siger Søren Ventegodt, der dog ikke lægger skjul på, at det indirekte har indflydelse på hans virke, at han ikke længere har autorisation som læge.
– Det, at myndighederne i så lang tid har indraget min autorisation, har en symbolsk betydning, og den anseelse, jeg har i samfundet, lider overlast, når man siger, at man ikke har tillid til mig. Desuden er det blevet vanskeligere at skaffe midler til forskning, og dermed er min synlighed blevet mindre.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad