Iben Thranholm: Religionen sidder ikke i tørklædet

Samtidig er det udtryk for en overfladisk betragtning, når man mener, at en muslimsk kvinde bliver neutral, bare man får pillet tørklædet af hende. Religionen sidder ikke i tørklædet, men i hjertet og samvittigheden.

ALLE DOMMERE MÅ formodes at have personlige og samvittighedsmæssige overbevisninger, som de bærer med ind i retssalen, men som ingen kender til eller ser, og som kunne få indflydelse på deres behandling af domme.

Hvordan vil man så sikre sig, at de har den rette neutrale holdning? Skal alle tilbede statsministerens billede inden dagens arbejde påbegyndes i danske retssale? Det minder om tilstande, som vi ellers tager afstand fra, når vi læser om dem i historiebøgerne, og peger hen i retning af en totalitærstat.

Den underliggende frygt, som tilsyneladende ligger bag iveren efter et forbud, må grunde i en antagelse om, at dommere med muslimsk baggrund vil lade sharia få indflydelse på Grundloven og dansk retsplejepraksis.

Hvis man ser på det med fornuftens briller, vil man hurtigt se, at denne frygt har antaget dimensioner, som er helt ude af trit med virkeligheden. Man kan næppe forestille sig, at en muslim, som har gennemført jurastudiet på et af landets universiter, ville få den idé – eller rettere have mulighed for – at snige sig til at dømme ud fra sharia i stedet for dansk lov.

Dels fordi langt de fleste domme afgøres ud fra præcedens, altså fortilfælde. Dels fordi andre dommere, som vil være nære kollegaer og meddommere og ikke deler den muslimske tro, afgjort ville begynde at løfte øjenbrynene ret så kraftigt og råbe op, hvis en kollega begyndte at favorisere sharia i stedet for Grundloven. Ja, ikke nok med det – det ville være ulovligt!

Det virker også paradoksalt at køre en hetz netop mod muslimske dommere, når man på andre områder gladeligt tillader sharialovningen at få ret så synlig og mærkbar indflydelse på det danske samfund.

DET GÆLDER FOR eksempel danske børnehaver, hvor det ikke er ualmindeligt, at der serveres halalkød for danske børn uden muslimsk baggrund, og svømmehaller, hvor man tager hensyn til sharia i omklædningsrummene med særlige kabiner. Hvorfor tolereres dette, men ikke tørklædet?

I stedet for at være så optaget af at få pillet tørklæderne af de muslimske kvinder, skulle danske tilhængere af et tørklædeforbud måske hellere spørge sig selv, hvorfor de er så bange for religion.

Bunder det i uvidenhed og mangel på erfaring med religiøs praksis, eller er det, fordi danskerne er for lidt religiøse, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) for nylig formulerede det?

Måske er det allermest, fordi man i Danmark har gjort staten og særligt velfærdsstaten til gud, og derfor reagerer man med frygt og trang til kontrol, hvis man fornemmer, at andre mennesker gennem deres religion også er åbne over for en anden magt end statens.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af dr.theol. og tidligere biskop Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen