Kis Bødker fremhæver den kontakt og samhørighed, der opstår under pilgrimsvandringen: At vi alle hører sammen og er forpligtet på hinanden. –
- Flemming Jeppesen.
Jørgen Steens |
31. maj 2008
Kis Bødker er en af ildsjælene bag Viborg Pilgrimscentrum, som er centralt placeret i forhold til den nye pilgrimsrute langs Hærvejen
Som sømandsdatter kender hun alle de danske havnebyer. Hun er pilgrim med hjerte for havet, en af ildsjælene bag Viborg Pil-grimscentrum, der er centralt placeret i forhold til den nye pilgrimsrute, som officielt åbner i morgen med 10 herberger fra Viborg til grænsen. Og helst vil hun begynde weekenden med at åbne en flaske champagne eller en ”Vino Peregrino”, som er den nye pilgrimsvin, der er blevet til i et samarbejde mellem vinimportør Jørgen Krüff og Viborg Pil-grimscentrum.
– Vinen kunne så følges af et stykke pilgrimsbrød fra Bavinchi-bageren i Viborg. Brød og Vin. Et udtryk for en af kirkens bærende søjler og en brobygning mellem kirke og by.
Hvad siger det dig ”at komme hviledagen i hu”?– At jeg så småt begynder at skifte mit hverdagsfokus ud med et mere personligt indre fokus. Weekenden giver mig tid til at minde mig selv om mine værdier og visioner. At mine ”pejlemærker” stadig indgår i mine mange aktiviteter og relationer i løbet af ugen.
Hvad betyder dit arbejde for dig?– Jeg holder meget af mit arbejde som psykolog på Børneafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Faktisk føler jeg det som et privilegium at arbejde med børn og familier, som befinder sig mere eller mindre i krise. Når grænsen mellem liv og død nærmer sig, bliver vi mennesker mere bevidste om, hvad der i virkeligheden er væsentligst her i livet. Nemlig kærligheden til hinanden, at vi har mulighed for at være sammen med de mennesker, som betyder alt for os. Muligheden for tabet eller døden ryster os dybt i vores personlighed, og vi kommer ud til nogle grænseområder i os selv, hvor livets essens træder frem. Man mærker kærligheden, hvis den er der. Og man mærker fortvivlelsen, hvis den ikke er der. Som psykolog er det en ære at få lov til at følges med et menneske i en sådan situation.
Hvor finder du dine åndehuller?
– Jeg er født og opvokset i Middelfart, men har tilbragt en stor del af min barndom på en tremastet skonnert, M/S ”Jylland af Middelfart”. Min far var kaptajn på skibet og holdt meget af, når familien var med om bord. Det betyder, at havet har en hel speciel betydning for mig. Vi sejlede med fragt til Norge, Sverige, Vesttyskland, Østtyskland og Polen. Jeg tror, at jeg har været i alle danske havnebyer. Fra min barndom har jeg været vant til at ”flytte” mig, at rejse fra sted til sted. Derfor er det måske naturligt nok, at pilgrimsrejsen har tiltrukket mig senere i livet. Vekselvirkningen mellem at have et fast bosted, men også at være i kontinuerlig kontakt med ”livet udenfor” dette sted, har været en del af min opvækst. Havet betyder noget helt specielt for mig. Jeg elsker havet. Det er et fantastisk åndehul. Vandet udgør en væsentlig del af min fornemmelse for liv.
Hvordan husker du din barndoms weekender?
– Jeg tænker på mine søndage i mit barndomshjem i Middelfart. Middagen indtoges altid klokken 12 præcis, når min far var hjemme. Kaptajnen sad ved bordenden, og på bordet stod der afskårne blomster, som min far havde købt til min mor dagen i forvejen! Min mor var dygtig til det huslige arbejde, og far ærede altid hendes gode mad. Senere på søndagen fik min bror og jeg få lov til at se eftermiddagsforestillingen i Middelfart Bio.
Hvilken form for fornøjelse foretrækker du i weekenden?
– Jeg foretrækker weekender, hvor værdier og visioner udfolder sig i en skøn blanding til glæde for andre og mig selv. I den forbindelse er Viborg Pilgrimscentrum et brobygningsprojekt på flere måder. Vi prøver at bygge bro mellem traditionel kirkepraksis og ny kirkepraksis. Mellem kirke og samfund. Vi vil gerne ”give kirken krop” og finde nye former til kristen praksis. Helt jordnært er vi også et åndeligt turistkontor, som sælger pilgrimspas til Hærvejsherbergerne, som i denne weekend skal indvies. Samtidig laver vi pilgrimsvandringer. Når aktiviteterne implementeres på tilfredsstillende vis, bliver det meningsfuldt for mig at bruge weekender og fritid på dette frivillige arbejde.
Hvad betyder kirkegang for dig?–Inden for pilgrimsbevægelsen udgør rammen om kirkegangen jo en vandring. Man går, og kroppen bevæger sig rytmisk med naturen som klangbund, hvorpå Ordet danser. Fællesskabet er tydeligt, og pauserne giver mulighed for kontakt og udveksling. På flere niveauer i mennesket er der aktivitet: Det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det åndelige område. Dette giver en helhedsfornemmelse af, at vi alle hører sammen, er forpligtet på hinanden. Er forpligtet på kærlighed og glæde.
steens@kristeligt-dagblad.dkJeg slapper af, når ...
3... jeg vandrer ved havet, når jeg hygger mig med familie og venner, når jeg kører bil.
Jeg holder af weekender, hvor ...
3... der både er plads til ”retrætefornemmelse” og tætte relationer.
Jeg vil gerne spise middag med ...min lokale præst efter en søndagsgudstjeneste. Han leverer altid gode og tankevækkende prædikener, som ville være gode at uddybe over en middag. Først monolog, derefter dialog for så at afslutte med diapraksis: den fælles middag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad