Menighedsråd krymper efter valget

Samtlige menighedsråd vil miste medlemmer, når valget til landets omkring 2000 menighedsråd bliver afgjort til november.

Det er konsekvensen af de ændringer i menighedsrådsloven, som Folketinget vedtog i sommeren 2007. Antallet af medlemmer i et menighedsråd skal fremover fastsættes ud fra antallet af folkekirkemedlemmer i et sogn og ikke som tidligere ud fra det samlede folketal.

Konkret betyder det færre hænder til at løfte mængden af opgaver, som til gengæld er blevet større og flere. Et faktum, som også blev diskuteret, da Landsforeningen af Menighedsråd i denne weekend holdt årsmøde.

Formand for Danmarks Provsteforening Leif Arffmann var i sin tid med i det udvalg, der foreslog at skære menighedsrådets grundstamme ned fra seks til fem personer.

– Det skete på baggrund af den klagesang, der lød fra landets menighedsråd om, at det var umuligt at finde nok folk. Derfor foreslog vi, at man kunne tage afsæt i antallet af folkekirkemedlemmer i stedet for det samlede folketal og dermed få mindre menighedsråd. Tanken er, at det nu skal blive lettere at besætte pladserne i menighedsrådene, siger han.

Leif Arffmann erkender, at menighedsrådene samtidig med nedskæringerne har fået mere at se til. Derfor må de også blive bedre til at inddrage nogle af de mange mennesker, der kommer i folkekirken, men som ikke sidder i menighedsrådet.

– Den frivillige indsats er af stor betydning. Byrderne skal spredes ud over langt flere hænder, end man tidligere har været vant til, siger han.