Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Wilders: Islam æder os til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wilders: Islam æder os

– Jeg havde håbet, at den danske statsminister ville have været her i dag. Han havde ikke behøvet at give mig en pris, men det ville være fint bare at trykke hans hånd og tage en diskussion, sagde Geert Wilders i går, da han lagde vejen forbi Christiansborg. –

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Den hollandske islam-kritiker Geert Wilders skælder ud på Europas ledere for at mangle lederskab. Han søger samarbejde med Dansk Folkeparti, der dog pænt afviser

Der var masser af betjente, men ingen demonstranter. Skulle nogen have haft planer om at protestere imod den hollandske islam-kritiker og kontroversielle politiker Geert Wilders, var de ikke at finde ved et solbeskinnet Christiansborg i går.

Her talte manden bag den anti-islamiske film ”Fitna” om, hvorfor islam med hans ord er en ”forfærdelig fascis-tisk ideologi, som vi skal bekæmpe”. Trykkefrihedsselskabet stod bag arrangementet, som også trak flere prominente gæster fra Dansk Folkeparti til. Blandt dem partileder Pia Kjærsgaard, udenrigsordfører Søren Espersen og indfødsretsordfører Søren Krarup.

Ritzau mødte Geert Wilders efter arrangementet. Hans hovedpointe er, at der mangler lederskab i den vestlige verden i forhold til at dæmme op for islamisering.

– Til syvende og sidst mangler vi politisk lederskab i Europa. Vi har ikke stærke ledere, som stiller op imod den stigende islamisering i vore lande og beskytter vores frihed og værdier, siger han.

Annonce
Men hvad skal politikerne konkret gøre?

– De skal stoppe immigrationen fra muslimske lande.

Kan man det uden at bryde internationale konventioner?

– Hvis politikerne ikke kan ændre reglerne, så kan ingen. Det er derfor, vi er valgt. Hvis der er et problem, så løs det. Hvis der er et problem i forhold til traktaterne, så lav traktaterne om, siger han og fortsætter:

– Det første skridt Europa skal tage er at være hårde over for folk, der er på vores jord og ikke vil integreres og er kriminelle eller ikke arbejder. Send dem væk og stop i det mindste med at åbne grænserne for mennesker fra muslimske lande. Det vil ikke løse alt, men så har man gjort en god ting, og problemet vil ikke vokse, siger han.

Geert Wilders lægger vægt på, at det er islam som ideologi, han kæmper imod – ikke muslimer som mennesker. Og han erkender, at flertallet af muslimer ikke er voldelige eller terrorister.

– Men hvis antallet vokser og kulturen bliver stærkere, så vil deres tolerance mindskes og vores frihed vil forsvinde. Islam er ikke bare en af drengene. Det er en forfærdelig fascistisk ideologi, som vi skal bekæmpe. Og hvis ikke vi æder dem, vil de æde os, siger han.

Wilders søger samarbejde med andre islam-kritiske partier i Europa. Og han mødtes i går med Dansk Folkepartis ledelse i Grøften i Tivoli. Søren Espersen afviser dog, at de to partier skal samarbejde formelt.

– Vi deltager ikke i samarbejder med partier i andre lande. Det er en generel beslutning, vi har taget, siger han.

Geert Wilders har ikke søgt kontakt med andre partier i Danmark. Han vurderer, at han og Dansk Folkeparti er enige på de fleste punkter. Om afvisningen siger han, at det er fint nok, hvis de kan samarbejde uformelt.

– Det vil være mere effektivt at samordne udspil og emner. Jeg mener, at Dansk Folkeparti deler de fleste synspunkter i mit parti, og jeg opfatter en villighed – om end ikke formelt – til at holde kontakt. Det er jeg glad for, siger han og udtrykker samtidig stor respekt for Pia Kjærsgaard.

Mindre respekt har han for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som tog afstand fra Wilders uden at have set hans film.

– Jeg havde håbet, at den danske statsminister ville have været her i dag. Han havde ikke behøvet at give mig en pris, men det ville være fint bare at trykke hans hånd og tage en diskussion, siger Wilders.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​