Vi skal se udad i stedet for indad

Det er den megen tale om og jagt på egen identitet, der får nogle mennesker til at føle en tomhed og usikkerhed, der i sidste ende kan føre til depression.

– Så længe man ikke er i tvivl om, hvem man er, og hvor man hører til, spørger man ikke. Men når vores livsbane ikke er klarlagt på forhånd, og vi selv skal finde ud af, hvor vi skal gå hen, så søger vi svar, forklarer han.

Men de svar er svære at finde. For ifølge Svend Brinkmann er den store udfordring i dag, at vores valg skal være autentiske. Det vil sige, at det er lagt ud til den enkelte at træffe dem. Tidligere har for eksempel religion og slægt spillet en stor rolle, men i dag har man kun sig selv og sine egne lyster og præmisser at træffe sine valg ud fra. Det er ifølge Brinkmann ikke holdbart i længden.

– Du har pludselig ansvaret for dine egne valg. Og det er væsentligt, at du selv har sat målestokken for, hvad et godt valg vil sige, og ikke er blevet påduttet det af andre. Dagens samfund kræver, at du vælger selv. Men det er svært at definere vores valg, fordi lyst og kompetencer hele tiden skifter.

– Vi må helst ikke ville det samme i morgen, som vi vil i dag. Men en flygtig lyst er for ustabil til, at vi kan bruge den til noget, der kan være identitetsskabende for os, forklarer Svend Brinkmann, og han mener derfor ikke, at vi kan finde vores identitet alene. Det er uholdbart, og valgene bliver tilfældige, og vi mister overblikket over vores liv.

– Vi har ingen rettesnor, og vi risikerer at sidde tilbage og tænke: Jeg valgte forkert, jeg valgte slet ikke, eller det jeg troede var rigtigt, var det ikke alligevel. Det er en erkendelse, de færreste har lyst til at ende med. Vi vil gerne undgå at bruge vores liv på noget uvigtigt, men det kan være svært, når vi ikke ved, hvad der er vigtigt, siger han.

Psykologen har også et bud på, hvor man skal se hen, hvis man føler, at presset med at skabe sin egen identitet er for tyngende. Han opfordrer til, at vi i højere grad retter blikket væk fra os selv og i stedet finder vores identitet sammen med andre. Her nævner han kollektive projekter, hvor det ikke kun drejer sig om den enkelte, men derimod den enkeltes identitet styret ud fra et fælles standpunkt. Han foreslår desuden, at vi begynder at læse historiebøger frem for selvrealiseringsbøger. Svend Brinkmann mener nemlig, at vi i højere grad bør genopdage de værdier, der allerede findes i vores samfund.

– Der findes værdier, man ikke behøver at opfinde selv. Her mener jeg for eksempel demokratiske værdier. Vi har siden skolen lært at lytte til andre. Hvorfor ikke bruge den evne, når vi skal fastsætte vores identitet? Jeg mener, vi bør se på, hvad fællesskabet har behov for, frem for hvad man selv har lyst til. Min teori er, at identitet handler om at have nogle værdier i sit liv, der holder, forklarer han og uddyber:

– Det er muligt at finde en holdbar identitet, der ikke ændrer sig, fordi samfundets holdninger eller tilbud gør det. Jeg mener, man skal se efter værdier i tilværelsen, der er større og mere væsentlige end, hvem jeg er lige nu. Her taler jeg om de moralske værdier: Hvordan bliver man et ordentligt menneske, og hvordan behandler man andre? Det er tidsløse værdier. De ser ikke anderledes ud i morgen eller så anderledes ud i går. At blive bedre til at fremme en moralsk værdi kan være et identitetsdefinerende projekt, der ikke er en sidste salgsdato på.

kragh@kristeligt-dagblad.dk

Svend Brinkmann: Identitet – udfordringer i forbrugersamfundet. 184 sider. 220 kroner. Klim. Udkommer den 13. juni.