Tro er et minefelt for McCain og Obama

I sidste uge måtte den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, efter længere tids mediestorm over to præsters hadske udsagn melde sig ud af den kirke, hvor han fandt sin tro, blev gift og lod sine døtre døbe. Hans republikanske rival, John McCain, har også været nødsaget til at tage afstand fra en præst i sit bagland samtidig med, at han kæmper for at gøre sine hoser grønne hos det religiøse højre, som har stor indflydelse på amerikansk politik.

Religion spiller allerede en central rolle i den amerikanske 2008-valgkamp, og det skyldes blandt andet, at det demokratiske parti har bortkastet sin berøringsangst over for private trosspørgsmål og indset, at vælgerne ønsker at vide, hvordan deres politikeres gudstro påvirker deres værdier og deres politiske virke. Men tro har vist sig at være et minefelt for begge præsidentkandidater, der konkurrerer om magten i den mest religiøse nation i den vestlige verden.

For blot få måneder siden tegnede Barack Obamas kristne tro til at blive et hans stærke kort i kampen om vælgerne. Den unge senators kometkarriere tog for alvor fart, da han holdt en nu legendarisk tale om tro ved demokraternes partikonvent i 2004, og hans evne til at tale indfølt og nuanceret om religionens betydning har sikret ham opbakning blandt USA’s mange moderate kristne.

Barack Obamas vanskeligheder begyndte imidlertid, da hans mangeårige præst og spirituelle vejleder, Jeremiah Wright, flere gange i foråret dukkede op i medierne med flammeprædikener, hvori han blandt andet erklærer, at angrebet på USA den 11. september 2001 var straf for landets egne handlinger, og at regeringen har brugt aids-virussen til at udøve folkedrab på det sorte mindretal.