En ny mission

DET ER AL ære værd, at en række folkekirkelige organisationer i dag indkalder til konference om mission. Begrebet har været forkætret i mange år. Først og fremmest fordi mission i den brede offentlighed er blevet reduceret til et karikeret billede af fortidens kristne missionærer som mennesker, der uden fornemmelse for den lokale kultur trak kristendom og vestlige værdier ned over sagesløse befolkninger. Når mission i dag sættes på dagsordenen, gælder det imidlertid ikke længere hedningemissionen i udlandet, men derimod den stadigt mere afkristnede danske befolkning. Missionsmarken ligger lige uden for vores hoveddør.

SELVOM DET er rigtigt at tolke tidens tro som præget af en ny åndelighed, der er inspireret af østlig religiøsitet, er det ikke kun den, som kirken i sin mission er oppe imod. Den største udfordring for kirken i Danmark er, at alt for mange mennesker i alt for mange år har bildt sig selv ind, at kristendommen ligger lige under overfladen og kommer frem i danskerne, hvis man skraber som på en skrabeplade. At kirken er en levende bevidsthed i danskernes liv som en godt nok fjern, men altid nærværende faktor.

Denne evangeliske optimisme har været med til at lukke øjnene for de seneste mange års afkristning af danskerne, samfundet og dets institutioner. Selvom kristendom er et personligt anliggende, har troen præget det omgivne samfund og dets normer så gennemgribende, at det kan blive fatalt at vende ryggen til de kilder, der har næret samfundets grundlæggende værdier. Derfor bør en ny besindelse på mission ikke bare dreje sig om, hvordan kristendom forkyndes ind i en moderne, flagrende religiøsitet, men i høj grad også fokusere på, hvordan kirken skal forholde sig til myndigheders og politikeres stadig mere lunkne og i nogle tilfælde decideret fjendtlige holdning til kristendommen.