Kirke og stat på konfrontationskurs i Vietnam

Kirken i verden

Religionsfriheden er begrænset i det kommunistiske Vietnam, men i de seneste måneder er landets seks millioner katolikker – syv procent af befolkningen – begyndt at presse regimet og kræve ændringer. Biskopper, præster, nonner og tusinder af almindelige troende har deltaget i fredelige, men synlige protestaktioner i byer som Hanoi og Ho Chi Minh Byen (det tidligere Saigon). Og demonstrationerne har undertiden strakt sig over flere uger.

Hver gang har anledningen været ønsket om at få tilbagegivet kirkelig ejendom, der tidligere er blevet konfiskeret. Protesterne rummer dog også en mere principiel udfordring af det kommunistiske styre fra landets voksende og selvbevidste katolske mindretal. Vatikanet frygter, at situationen kan løbe løbsk, og en delegation fra pavestolen, der om kort tid gæster Vietnam, kan måske være med til at rede trådene ud.

I Vatikanet kender man problematikken fra talrige lignende sager i Øst- og Centraleuropa efter den kolde krigs ophør. Og fra lande som Ukraine og Tjekkiet ved man, at det opgør med fortiden, der ligger i at tilbagegive (eller ikke tilbagegive) kirkelig ejendom, kan rumme virkeligt politisk sprængstof.

Størst opmærksomhed har der været om kravet om at få tilbageleveret den bygning i Hanoi, der i sin tid var sæde for pavestolens ambassade. Bygningen, der blev beslaglagt i 1959, ligger lige ved byens katolske domkirke og huser i dag en restaurant. Kort før jul sidste år bad Hanois ærkebiskop, Joseph Ngô Quan Kiêt, myndighederne om at få bygningen tilbage, og samtidigt opfordrede han sin menighed til at bede for, at retfærdigheden måtte ske fyldest.