Ifølge Krister Thulin var der 180 eller flere piger, som arbejdede på gaden i Malmø omkring 1998, lige før loven trådte i kraft. Mellem 1999 og 2000 faldt antallet til cirka 130, og i 2007 var antallet af prostituerede på gaden i Malmø helt nede på cirka 60.

Krister Thulin mener dog ikke, at prostitutionen bare har flyttet væk fra gaden og ind bag lukkede døre.

– Så vidt jeg ved, er én af pigerne flyttet til et bordel i København, og mange af dem, som ikke havde misbrugsproblemer, er holdt op.

De, der stadig går på gaden, må slås om de få kunder, som er tilbage.

– Det betyder, at de ikke længere kan være så kritiske og sige nej til kunder, som de har en dårlig fornemmelse med, mener Krister Thulin.

Pigerne fortæller om farligere arbejdsvilkår, og de er dårligere betalt som følge af loven.

Prostitutionsgruppen blev dannet som et direkte resultat af sexkøbsloven. Dens opgave er at overvåge kunderne som nu er kriminelle. Gruppen har, ifølge Krister Thulin, bidraget til, at de, der arbejdede i gruppen, har fået et godt forhold til de prostituerede.

– Pigerne kender os og kender vores biler. Når vi kører forbi, kommer de ind i bilen og sidder og varmer sig og fortæller os om kunder, og om de er blevet udsat for noget.

Krister Thulin fortæller, at de i hans periode i prostitutionsgruppen tog pigerne meget seriøst. De fik, på baggrund af anmeldelser fra de prostituerede, dømt en kunde for voldtægt, en for røveri og en for frihedsberøvelse.

Ifølge Krister Thulin er der, trods de nævnte negative konsekvenser, ikke noget alternativ til en lov, som kriminaliserer kunden.

– Inden den kom, havde politiet ikke nogen nævneværdig kontakt til de prostituerede, påpeger han.

Han indrømmer dog også, at han er nervøs for, at kundeflugten fra gaden driver prostitutionen ind i det skjulte, hvor der ikke er kontrol over, hvem der sælger og køber sex.

Krister Thulin pointerer, at loven har bidraget positivt til at minimere trafficking, hvor unge piger smugles til Sverige og tvinges ud i prostitution mod deres vilje.

Lovens påvirkning på trafficking til Sverige er, hvad der fik Helena Cewers at forandre sit syn på sexkøbsloven.

Helena Cewers har siden 1993 arbejdet som jordemoder for de prostituerede, fortrinsvis dem, som misbruger heroin, i Malmø. Hun er meget engageret i sit arbejde og har tidligere været en af de store fortalere for at afskaffe loven, som hun synes lod pigerne i stikken.

– Længe fik pigerne ikke hjælp til at komme ud af deres misbrug, hvilket tvang dem til at fortsætte deres liv på gaden og tage alle kunder, der kom forbi, hvilket også stadig er tilfældet, fortæller Helena Cewers.

– De tager de kunder, de kan få, også de farlige, hvilket gør dem mere udsatte for vold. De prostituerede siger også ja til sex uden kondom, hvis det kan give dem 1000 kroner ekstra, hvilket har øget antallet af infektioner, forklarer Helena Cewers.

Med andre ord er pigerne, som sælger sex, havnet i en situation, hvor kunderne har magten. Trods de negative konsekvenser af kriminaliseringen af kunden forsvarer Helena Cewers nu loven,

– I Holland er cirka 50 procent af alle prostituerede illegalt smuglet ind i landet. Denne type af prostitution er næsten forsvundet i Sverige.

Helena Cewers trækker også paralleller til rygeloven.

– Med en lov, som kriminaliserer køb af sex, ændrer man folks opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Man kunne jo ikke længere drømme om at tænde en cigaret på en restaurant, og forhåbentlig gælder det samme med opfattelsen af køb af sex.

På busholdepladsen i Malmø sidder den prostituerede kvinde stadig og hviler benene. Hun tænker hverken på at ændre folks opfattelse af køb af sex eller på regeringens kommende evaluering af forbuddet mod køb af seksuelle ydelser.

Hun er dog heller ikke repræsentativ for den gruppe af heroinmisbrugere, som både Thulin og Cewers primært taler om. Ifølge kvinden selv er hendes eneste last ludomani, som hun holder i skak. Det lader til, at hun, i den fremskredne alder af 58 år, prøver at hutle sig frem med sin sygepension og sit bijob på gaden. Hun gør det, hun kan og kender bedst, og virker mest irriteret over, at der ikke er så mange kunder.

– Tror du, at jeg er for gammel til at få job på et bordel i Danmark? spørger hun håbefuldt, inden hun forlader holdepladsen for at arbejde videre.

udland@kristeligt-dagblad.dk