Kun 2,4 procent går i kirke hver uge

En rundspørge viser, at tre ud af fire danskere stort set aldrig går i kirke. Sådan har det været i mere end 30 år, og folkekirken får svært ved at ændre udviklingen, lyder det fra flere sider

Selvom der var mange kirkegængere i Kibæk Kirke ved Herning, da fotografen lagde vejen forbi, så er danskernes kirkegang generelt ikke noget at prale af. Mere end tre fjerdedele af befolkningen går ”aldrig” eller ”sjældent” i kirke. –
Selvom der var mange kirkegængere i Kibæk Kirke ved Herning, da fotografen lagde vejen forbi, så er danskernes kirkegang generelt ikke noget at prale af. Mere end tre fjerdedele af befolkningen går ”aldrig” eller ”sjældent” i kirke. –. Foto: Palle Hedemann.

Mere end 30 års forsøg på at øge danskernes kirkegang har ikke båret frugt. Det viser de seneste tal fra analyseinstituttet Gallup.

Ifølge målingen er det kun 2,4 procent af danskerne, som ugentligt går i kirke, mens 77,3 procent sjældent eller aldrig går i kirke. Sådan har det set ud siden midten af 1970'erne, og flere kirkefolk og eksperter siger nu, at folkekirken formentlig må affinde sig med situationen trods et konstant fokus på problemet.

Det mener blandt andre ph.d.-stipendiat Peter Lüchau fra religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Han er ekspert i religionsstatistik og arbejder netop nu på et forskningsprojekt om folkekirken som national samler.

Skal man se positivt på det, kan man sige, at kirkegangen i det mindste ikke er gået ned i de seneste 35 år. Men man må erkende, at folkekirken står i en vanskelig situation. Jo, man kan være kreativ og tiltrække en del mennesker til særlige begivenheder og særgudstjenester. Men i lyset af det meget konstante niveau for kirkegangen kan vi jo se, at det ikke er ensbetydende med, at folk dermed kommer til den almindelige gudstjeneste, siger Peter Lüchau.

Han understreger, at danskernes kirkegang historisk set aldrig har været specielt høj med undtagelse af perioder med tvungen kirkegang på bestemte dage. I begyndelsen af 1900-tallet var det eksempelvis kun 10 procent af danskerne, der gik i kirke, hvorefter tallet faldt til det nuværende niveau.

Som det gælder for alle andre, kan heller ikke folkekirken længere forvente, at folk tager imod de tilbud, som kirken giver. Vi er individualister og samler selv vores liv af en masse små elementer, som passer til netop vores situation og ønsker. Derfor kan vi også se, at utroligt mange stadig får døbt deres børn i kirken, men at de samtidig bliver væk fra de almindelige gudstjenester. Så man kan sagtens føle et tilhørsforhold til kirken uden at komme der, siger Peter Lüchau.

At kun 2,4 procent af danskerne deltager i den ugentlige gudstjeneste, kan man dog ikke stille sig tilfreds med, lyder det fra Inge Lise Pedersen, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Måske er mange danskeres vaner bare sådan, at man ikke ser nogen grund til at gå i kirke, bare fordi det er blevet søndag. Men i stedet for at stirre os blinde pådet, der mangler, skal vi lære af de menighedsråd og kirker, som har haft succes med at tænke i anderledes gudstjenesteformer. Det er muligt, at det ikke afspejler sig i kirkegangen ved de almindelige gudstjenester, men så fastholder man da en kontakt til den brede befolkning, siger Inge Lise Pedersen.

Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falster Stift, er enig i, at der er et problem, men advarer mod at tro, at løsningen er en konstant udvikling af nye og anderledes gudstjenester.

Jeg synes, at tallene viser, at det er lidt naivt at tro, at man får flere i kirke, hvis man laver nogle events. Vi skal ikke lave gudstjenester for dem, der ikke kommer i kirken, men vi skal gøre mere for at involvere folk i de almindelige gudstjenester, siger Steen Skovsgaard, som i sit stift derfor har sammensat en såkaldt innovationsgruppe, der blandt andet kigger på kirkegangsproblematikken.

Vi skal være i stand til at komme med gode råd og konkret hjælp, når de nye menighedsråd bliver valgt senere på året. For naturligvis skal vi tænke nyt, men vi skal ikke tro, at problemet er løst ved at lave noget, der bare er anderledes, siger Steen Skovsgaard.

Palle H. Steffensen, tidligere sognepræst, har tidligere beskæftiget sig med danskernes lave kirkegang i bogen "Nedlæg folkekirken det oppegående dødsleje", skrevet i samarbejde med lektor Svend Bjerg. Han mener, at folkekirken har haft så travlt med at gøre sig attraktiv for den brede befolkning, at den selv er i skyld i, at den nu bliver betragtet og anvendt på lige fod med andre service-institutioner.

Jeg mener ikke, at man skal acceptere den lave kirkegang, men det er jo, hvad folkekirken selv gør, når den vil være en ritualkirke, som de fleste mennesker derfor bare betragter som en hyggelig start på en familiefest. Og jeg er overbevist om, at tivolisering og alverdens aktiviteter ikke er vejen frem. Løsningen ligger derimod i at vende tilbage til kirkens kerneopgave, der er at forkynde evangeliet og i det hele taget bare levere en solid prædiken og et solidt pastoralt arbejde, siger Palle H. Steffensen.

Den lave kirkegang er ikke kun et dansk fænomen. I Norge er det 2,3 procent af befolkningen, der ugentligt går i kirke. I Sverige, hvor kirke og stat er adskilt, har man de seneste år oplevet en endnu lavere kirkegang, målt i forhold til den samlede befolkning. Målt i forhold til den svenske kirkes samlede medlemstal er der knap 2 procent, som ugentligt deltager i gudstjenesten.

rasmussen@kristeligt-dagblad.

Danskernes kirkegang er generelt ikke noget at prale af. Mere end tre fjerdedele af befolkningen går ”aldrig” eller ”sjældent” i kirke. –
Danskernes kirkegang er generelt ikke noget at prale af. Mere end tre fjerdedele af befolkningen går ”aldrig” eller ”sjældent” i kirke. – Foto: Arkiv.