Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gud findes også på højskolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud findes også på højskolen

Rødding Højskole blev grundlagt i 1844 og er verdens ældste højskole. –

- Erik Smedegaard/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Tiden på højskole skal bruges meningsfyldt, og debat om litteratur, eksistens og tro fylder kurserne. Kristeligt Dagblad tog på Rødding Højskole med en engageret flok kursister for at tale om en fremtidssikring af folkekirken

Hænderne flagrer lidt i luften og understreger ordene, før de lægger sig til ro i skødet. Ellis Schlüter kniber øjnene bag de slanke briller i og ser eftertænksomt ned på hænderne, før hun med fast stemme taler videre om problemerne med kirken.

– Der er en afstandtagen til nye spørgsmål. Jeg har endnu ikke fundet en præst, som kan give mig et ordentligt svar, og jeg er så irriteret over det, siger hun med eftertryk på de sidste fire ord.

Det er varmt, hvide ben bliver luftet, og de fleste har en solhat eller solbriller på. Her er gennemsnitsalderen over 60 år, og det er en flok gråhårede, som i denne uge bor på Rødding Højskole. Alderen til trods har de ingen problemer med at diskutere, og snakken flyder livligt. Folkekirkens fremtid er på skemaet på Rødding Højskole, og kursisterne er en engageret flok. Selv i pauserne sætter flere af dem sig på trappen foran den hvide hovedbygning og taler videre.

Ellis Schlüter er kommet fra Ringsted med sin mand. Det er 15. gang, at hun er på højskole, og hun er vild med det.

Annonce
– Vi har så gode samtaler, og der er tid og plads til at snakke om alt muligt. Det er herligt, siger hun.

Ellis Schlüter er passioneret omkring folkekirken, og hun vil helst på højskoleophold, hvor hun bliver klogere på kirken. Til juli skal hun på kursus i Hammerum for at høre om ”Ballade Om Gud”, og til efteråret går turen til Rønshoved for at lære om spin.

Kurset på Rødding Højskole har sat nye tanker i gang i Ellis Schlü-ters hoved, og hun synes, der er en god atmosfære, hvor man kan sige sin mening. Ellis Schlüter har faste meninger om, hvad folkekirkens problemer er, og hun er kommet til Rødding for at blive inspireret og udfordret.

– De andre behøver bestemt ikke at være enige, det er tværtimod godt at få noget modspil. Hjemme kan min mand og jeg let blive enige, men det gør os jo ikke klogere, siger den lille kvinde.

Mens deltagerne tager plads, forbereder kirkeordfører Karen Klint (S) sit powerpoint-show. Hun er bare en af de markante personligheder, som Rødding Højskole har inviteret til at tale ud fra det overordnede emne ”Folkekirkens Fremtid”. Med på kurset er 22 deltagere, og selvom tallet ikke er som håbet, er forstander Mads Rykind-Eriksen alligevel tilfreds. For Rødding Højskole satser på at tilbyde kurser om eksistentielle og etiske spørgsmål.

– Vi vil gerne markere os på smalle kurser, som handler om vigtige ting her i livet. Det betyder meget for os som danskere, hvordan vores religiøse fremtid ser ud, siger Mads Rykind-Eriksen.

Kurset om ”Folkekirkens Fremtid” er ledet af Henrik Wigh-Poulsen fra Grundvig Akademiet. Blandt andre biskop Niels Henrik Arendt, journalist Kåre Gade og dr.theol Viggo Mortensen medvirker, og de deltagende skal tale om alt lige fra truslen fra fundamentalismen til gudstjenesten mellem fortid og fremtid.

Jørn Westberg er også deltager på ”Folkekirkens Fremtid”. Han er glad for, at han tog på Rødding Højskole. Han har siddet 43 år i menighedsrådet i Lunderskov, og tro og kirke er vigtige dele i hans liv. Det er første gang, Jørn Westberg er på højskole, og han blev lokket med af sin kæreste, som mente, det ville være noget for ham. Og det var det. Han ser veltilpas ud over den frodige have, mens han fortæller om opholdet.

– Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente, og jeg er meget glædeligt overrasket. Tidligere har jeg ikke haft tid og har ikke prioriteret det så højt, så jeg er glad for, at det endelig blev, siger han.

Jørn Westberg er taget på Rødding Højskole alene, da hans kæreste ikke kunne komme med. Det er helt i orden, for allerede den første aften faldt han i snak med en anden mand, og de følges ad. De finder hinanden i spisesalen, sidder sammen under foredragene og er blevet rigtig gode venner.

– Der er så mange spændende mennesker at tale med. Der kommer hurtigt dybe, gode samtaler, siger han.

Rødding Højskole blev grundlagt i en tid med spirende demokrati og løse tanker om at højne den almene borgers indflydelse på sit liv og land. I 1844 flyttede de første kursister ind i de hvidkalkede rammer og blev dermed en del af danmarkshistorien. For højskoler var et ukendt begreb ikke bare i Danmark, men i verden, og Rødding Højskole blev den første af slagsen.

Skolen orienterede sig mod Danmark og søgte at højne kursisternes følelse af at være danskere. Skolen blev bygget på to grundsten, demokrati og dannelse. Bønder og andet godtfolk skulle rustes til at deltage i de gryende muligheder for indflydelse, og folkene skulle smedes sammen til ét folk.

I mange år gik det godt for skolen, men den generelle afmatning i 1990’erne kom også til Rødding, og skolen valgte i 1999 at lukke for de lange kurser og i stedet satse på korte kurser. Da Mads og Anja Rykind-Eriksen i foråret 2007 trådte til som forstandere, var det med et håb om igen at få unge mennesker ind på højskolen. Det var en sej kamp, men med en stor velvilje fra lokalsamfundet og Rødding Højskoles støtter blev der samlet over tre millioner kroner ind, og nu genlyder de gamle rum igen af ungdommens snak og latter.

Men i denne uge er det igen tid til et rykind af det grå guld. For Rødding Højskole overlever stadigvæk på grund af de omkring 30 korte kurser, de årligt udbyder. Det er sidste chance for højskolen, og de ved det godt.

Dagen, som begyndte med Karen Klints oplæg, slutter med en tur til vadehavet. Solen står stadig højt på himlen, og kun en let vind mærkes på huden. Jørn Westberg har bare arme. Han fryser næsten aldrig og nyder at mærke sol og blæst på kroppen. Han går let foroverbøjet med blikket fæstnet på den ujævne, jord. Øjnene er ikke længere så gode, men bentøjet fejler ikke noget, og han synes godt om at slutte dagen af med en tur ud i naturen. Mens han går, taler han med en kvinde om sin afdøde hustru, som blev dræbt i en trafikulykke.

– Jeg havde i lang tid svært ved at tale om det. Men nu ved jeg, at det ikke hjælper noget, siger han dæmpet.

Kvinden nikker eftertænksomt, og de to går videre ud mod Vadehavet. Jørn Westberg har let ved at tale med fremmede, for efter en uge sammen er den lille flok kommet tæt på hinanden. Og Jørn Westberg er blevet bidt af højskolelivet. Han vender sikkert tilbage, hvis ikke til Rødding, så til en anden højskole. Bare indholdet er væsentligt og i tråd med hans interesse i Gud og kirke.

Lidt længere fremme går Ellis Schlüter. Selv efter en lang dag taler hun beslutsomt om folkekirkens udfordringer. Deltagerne går i små grupper og småsnakker. Solen går langsomt ned, og endnu en dag fyldt med snak, samvær og stof til eftertanke er næsten gået. Og med hensyn til folkekirkens fremtid, så er Jørn Westberg og Ellis Schlüter ikke sikre på udfaldet, så diskussionen fortsætter.

barslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​