Sisse Schouw Jensen |
10. juni 2008
Kriminaliseringen af køberen har gjort det for besværligt og dyrt for mændene bag kvindehandel at drive forretning i landet
Sexkøbsloven har haft en dæmpende effekt på handlen med udenlandske kvinder til prostitution i Sverige, også kaldet trafficking.
Ifølge Ann Martin fra den særlige trafficking-gruppe ved Rikskriminalpolitiet i Stockholm, har man – blandt andet via telefonaflytninger – kunnet konstatere, at menneskehandlere hellere vil til andre lande for at sælge deres vare.
– I Sverige kan pigerne ikke bare blive sendt ud på gaden, og bagmændene er derfor tvunget til at annoncere og flytte deres virksomhed til lejligheder, som konstant skal skiftes ud, for at undgå kompromittering. Dette indebærer også, at pigerne ofte skal flyttes mellem forskellige gemmesteder. Alt dette er besværligt og forbundet med en del omkostninger, forklarer Ann Martin.
Chefen for traffickinggruppen, Kajsa Wahlberg, uddyber, at netop annoncering er et svagt punkt for bagmændene.
– Vi læser jo også annoncer for at finde frem til de personer, der organiserer menneskehandel, så det er risikabelt for bagmændene at annoncere, forklarer Kajsa Wahlberg.
Ann Martin påpeger, at sexkøbsloven også har haft andre sidegevinster, fordi kriminelle organisationer, som arbejder med menneskehandel, ofte er indblandet i handel med stoffer og våben.
– Denne handel tager de med sig, når de flytter til et andet land, hvor det er mindre kompliceret at handle med mennesker, siger Ann Martin.
Tallene for menneskehandel er vanskelige at be- eller afkræfte, men Ann Martin mener, at der i Sverige er mellem 400 og 600 kvinder, som er ofre for menneskehandel. I Danmark mener hun, at det modsvarende antal er cirka 800.
Ann Martin understreger dog, at disse tal kun er med til at give et fingerpeg om tingenes tilstand og bruges til at give et overblik over situationen.
Kajsa Wahlberg mener også, at det er svært at angive et præcist tal på kvinder, der er ofre for menneskehandel i de forskellige europæiske lande, men hun synes, at der tegner sig et meget tydeligt billede, når man taler med nordiske kollegaer.
– I Norge og Danmark taler man om hundredvis af nigerianske kvinder, som arbejder som sexslaver, mens vi i Sverige har maksimalt fem stykker, og de er ofte i transit, på vej til andre lande, siger Kajsa Wahlberg.
Ann Martin pointerer, at sexkøbsloven er en normativ lov. Det er en lov, som skal sende et signal om, hvordan det bør være.
– Det er ikke menneskeværdigt at sælge en anden person, og jeg mener, at loven opfylder sin funktion og sender et tydeligt signal, om at vi ikke accepterer, at man udnytter andre mennesker på denne måde, siger hun.
Kajsa Wahlberg tilføjer, at politiet aldrig helt kan få bugt med udnyttelsen af kvinder.
– Det er vigtigt, at man kigger på dem, som udnytter kvinderne, altså kunderne, og fokuserer på at få dem til at holde op for i sidste ende at kunne komme problemet med trafficking til livs, siger hun.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad