46 sager om flerkoneri i Danmark

Fra 2000 til 2006 registrerede politiet 46 sager om flerkoneri i Danmark. I 17 sager faldt der en afgørelse

Det er forbudt at have to koner i Danmark. Siden 2000 har der været 46 sager om flerkoneri. -
Det er forbudt at have to koner i Danmark. Siden 2000 har der været 46 sager om flerkoneri. -. Foto: stock.xchng.

Det er ikke lovligt at være gift med flere på samme tid.

Sådan er den danske lovgivning, og der er kommet særligt fokus på flerkoneri i forbindelse med en irakisk tolk, der fik opholdstilladelse i Danmark, selvom han havde to koner.

Og den irakiske tolk er ikke den eneste. Justitsminister Lene Espersen (K) oplyser, at der fra 2000-2006 blev rejst sigtelse i 46 sager om flerkoneri. Det sker i et svar til Dansk Folkepartis Peter Skaarup, hvor justitsministeren henviser til en opgørelse fra Rigspolitiet sidste år.

I 17 sager er der kommet en afgørelse i form af domme, advarsler eller bøder.