SOM FORMAND FOR den europæiske paraplyorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, ILGA-Europe, drøfter jeg tit med folk fra udlandet, hvor langt de forskellige lande er fremme med hensyn til homorettigheder.

Når man fortæller, at bøsser og lesbiske ikke kan blive gift i Danmark, er de fleste først lidt overraskede – vi var jo først i hele verden med det registrerede partnerskab i 1989. Men når man fortæller, at det skyldes ”hensynet til den danske folkekirke”, så forstår de det straks bedre.

De ved jo udmærket godt, hvordan det er, når den katolske kirke fortæller politikerne, hvad de skal mene, eller når ultrahøjreorienterede protestanter påvirker politikernes holdninger. Det er jo ikke helt sådan, det er, men det er til gengæld lidt svært, at redegøre for hvordan det så er.

MODSTANDERNE HOS Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti henviser til, at de ikke ønsker at blande sig i folkekirkens ”indre anliggender”. Det interessante er blot, at ingen rigtig ved, om ”kirken” gerne ville have mulighed for at vie par af samme køn. Og der er ikke rigtig nogen måde, man kan spørge den på.

FOR EN DEL ÅR SIDEN blev der indført et velsignelsesritual for registrerede par, så noget tyder på, at ikke alle ville være fuldstændig afvisende. Og efter de nuværende regler har præster lov til at afvise at vie fraskilte. Man kunne jo forestille sig, at de også fik lov til at afvise at vie par af samme køn.

En del tyder på, at ”hensynet til folkekirken” snarere er et skalkeskjul for politikerne hos Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, så de slipper for at sige rent ud, at de ikke synes, homoseksuelle skal have samme rettigheder som heteroseksuelle. At de ikke ønsker fuld ligestilling af alle borgere her i landet.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tager jo på den måde folkekirken som gidsel. For én ting er, at politikernes holdninger ikke er særlig godt for deres eget image, noget andet er, at de giver kirken et dårligt image. Et image, som den ikke kan forsvare sig imod og sandsynligvis ikke har fortjent.

Martin K.I. Christensen,
formand for ILGA-Europe,
Istedgade 84, 3, th.,
København V