Kære Erik Bjerager,

Måske skulle du tjekke fakta før du giver dig til at kommentere på noget.

Norge et det sjette land i verden, der tillader personer af samme køn, at blive gift. Belgien, Canada, Holland, Sydafrika og Spanien har allerede inført denne rettighed. Måske forveksler du lige som så mange andre i Danmark ægteskab med kirkelig vielse. Men det er jo ikke naturgivent at kirkesamfund har ægteskabsindstiftende myndighed. Det har den ikke i de 5 nævnte lande. Men sådan er det nu engang i Danmark. Kirken kan vie folk, og så må de leve med at samfundets normer ændrer sig. Lidt på samme måde som i 1947 da Folkekirken måtte acceptere kvindelige præster og har levet fint med det siden.



Martin K.I Christensen

Der var en gang, hvor kirken i Danmark styrede indbyggernes liv på samme måde, som vi nu kan se, det sker i lande, som vi betragter som tilbagestående. Et af områderne er ægteskabet. Det har entydigt været knyttet til en kirkelig handling med reproduktion og forsørgelse som hovedformål.

Det har ændret sig idet det, som man ikke tidligere måtte snakke om er blevet ”stuerent”, nemlig at leve i parforhold med en af samme køn. Først har man dog i samfundet måttet respektere, at homoseksualitet findes – opfattes ikke længere som en sygelig tendens - og at der er mange mennesker, som har et meget tæt og kærligt forhold til hinanden, så tæt, at de ønsker en ligestilling med andre i ægteskab.

Man kan jo spørge, hvorfor det ikke lige så godt kunne klares ved et skriftligt testamente eller lignende, hvorved man sikrer hinanden på samme måde som i et ægteskab. Det ønske skal jeg ikke blande mig i, men hvorfor det for andre kan være så stor en ændring i samfundet, har jeg svært ved at se.

Der er derfor og af flere andre forhold god grund til at overveje ægteskabets status.
Det har en borgerlig retslig og en kirkelig/religiøs betydning. Det sidste må trossamfundene tage sig af, men set i lyset af den megen røre om adskillelse af stat og kirke, må der gøres noget snart.

Der var også sagen om tolkens to koner, som kunne gøre det aktuelt at spørge om, hvor mange ægtefæller man må have. Jeg har nok i en, men jeg kan da godt i fantasien forestille mig, at nogle ville have et godt liv med flere. I nogle tilfælde ville det måske endda sænke antallet af udenomsforhold.

Der er jo ingen tvivl om, at der skal en mor og en far til at lave et barn, og jeg tror da også, at det er godt for et barn at kende sin mor og far, men om det er den største lykke for barnet, at disse lever sammen uanset hvad, kan man da godt betvivle. Delebørn er i hvert fald i høj grad tilfældet i DK, og ægteskab mellem homoseksuelle vil intet ændre ved det.

Jeg mener, at der skulle være god grund til at få emnet taget til drøftelse uden fordomme, men når ”bjer” ser ”absurd ligemageri” og hvad der er godt for fællesskabet, familiebegrebet i opløsning og samfundets undergang som resultat af ændret ægteskabslov, så er hans fantasi løbet af med ham.
Søren Hansen

Kære Erik Bjerager

"Den naturlige følge" af min seksualitet skal intet have med lovgivning at gøre! Håber du vil give mig ret i at alle skal være lige for loven, så hvorfor skal jeg finde mig i at være mindreværdig end andre? Er det pga. min "naturlige følge"?
Jeg skriver det her med al respekt for din avis og jeres arbejde, som jeg virkelig bruger meget, men hvorfor skal jeg altid forsvare at jeg kan være ligeså god en far som alle andre?

"Det absurde lighedsmageri" er en frase, som du også kan hører Imamer råbe op om, som noget usmageligt vi har i vesten; kvinder i biler og i folketinget etc.
Og hvad er det for noget med et barns ret til far og mor? Skal vi så kræve, at enker bliver gift i løbet af nul komma syv, for ellers er det en krænkelse af barnets ret? Børn skal elskes, skal have stærke gode rollemodeller, men alle undersøgelser viser, der intet sker med børn af to énkønnet, som du kalder det. Skal vi ikke lade biblen ligge i kirken.

"Samfundet har hidtil forsvaret sin inderste kerne, familien" Den linie er absurd, hvor er samfundet hos skilte par, hos alkoholiserede forældre, hos et ufødt barn hvis mor ryger. Hvorfor forbyder samfundet ikke Mcdonalds og Coca Cola til familier? vi ved de tager skade. hvor er samfundet, hvorfor forsvare vi dem ikke.
Kernefamilie som begreb bliver aldrig brugt længere for det er laaang tid siden den har eksisteret. Og hvis du virkelig frygter for familien danmark ve og vel pga en ratificering af begrebet lighed for loven, så har du vist ikke særligt meget tillid og tiltro til det danske samfund og danske familier.

Det gør mig så harm at læse, at se din valgte diskurs, dine ordvalg; "almenvellet"?? Mener du der, at jeg skader samfundet hvis jeg får børn? Jeg betaler min skat, jeg stemmer, jeg en aktiv borger, jeg hjælper mine medmennesker så hvor vover du?
Seksualitet og køn er for mig det mest ligegyldige i verden, du må gerne argumentere for din sag, være imod lovgivningen i norge, være imod homoseksuelt ægteskab, men gør det lødigt, gør det respektfuldt og hvis du ikke kan det, så kald en spade for en spade så er det da i det mindste ikke pakket ind i undertoner.

og lige den sidste ting, hvis dette samfund er på vej imod en ekstrem rettighedstænkning, så synes jeg du skal læse antiterrorlovgivningen igen og google Guantanamo.

Ha' en god weekend.

Med venlig hilsen
Magnus Harrison

disse ord har været savnet i debatten, der kommer ord på noget, der ellers var skjult.

Ikke alt er lige godt, der er noget der ER forkert,

der er noget der opbygger, og det gør de rette ord,

det var vist Bjergagers ord jeg synes der endelig var een der satte ord på noget sandt..

Der er noget der ER naturligt, og der ER noget der er unaturlig opførsel.

Det er ikke alle, der vil anerkende livets grundlæggende lov.

Det bringer rod i verden.

samfundet burde støtte opbygning af samfundet.

samfundet burde støtte en samlet familie.

samfundet burde lave love, der er Gud givne.

Samfundet burde skamme sig over en slap holdning over for det der er uret, og ikke tillade hvad som helst.

Med henvisning til indlæg # 10319, 10332 og 10333 må jeg sige, at jeg ikke forstår det løsrevne sætninger og ord.

Hvad er "naturlig" og "unaturlig"?

Hvad er "grundlæggende lov" ?

Hvad er "rod" i samfundet.

Hvis der er en mening, så udtryk den klart.

Venlig hilsen, Søren Hansen

Tak til Erik Bergager for en fornuftig leder. Jeg har selv levet som bøsse i 45 år og kender bøsselivet og mange bøsser. Jeg glæder mig over den tolerance, som er fremkommet med tiden. Men alligevel finder jeg, at man nu går for vidt. Jeg er ikke enig med de mest højtråbende bøsser, og jeg kender mange, der siger det samme. Jeg tror, at der er noget, der er normalt, og noget, der er unormalt. Jeg tror også på, at ægteskabet mellem en mand og kvinde er normen, og at børnene har bedst af at vokse op med både en far og en mor. At mange i vor tid har mistet evnen til at indgå i ægteskab med en af modsat køn eller evnen til at leve i det på livstid, rokker ikke ved, at ægteskabet er værd at agte som det bedste for mennesker. Der er store ting på spil, da der er stærke kræfter, der vil undergrave familien. Derfor tak til Bjergager.

Kære Morten C.

ALle har ret til deres holdninger, men det er da interessant, at regeringerne i Belgien, Canada, Holland, Norge, Spanien og Sydafrika ikke synes det er "unaturligt", at par af samme køn skal kunne gifte sig. Ingen af de regeringer består jo af særligt mange "højtråbende bøsser".

Ægteskab for personer af samme køn kommer jo også til Danmark før eller siden, så hvorfor ikke bare acceptere det først som sidst? Man kommer jo nemt til at se lidt bagstræberisk ud i historiens lys, når det viser sig, hvor godt det hele går. Eksemplet med de kvindelige præster falder jo lige for...

Kære Martin
Jeg har ikke noget imod at være bagstræberisk. Måske får jeg årets laks for at gå op imod strømmen. Det er vel frygten for at være snerpet, der hindrer mange i at protestere mod udviklingen. Det er jo også interessant, at de allerfleste regeringer i verden ser på homoseksualitet som noget perverteret, der skal holdes nede.
Det er ikke det, jeg støtter. Mange års erfaringer fra bøssemiljøet har imidlertid også overbevist mig om, at der er noget forkvaklet ved den måde, mange bøsser omgås på. Det svarer ikke helt til det skønmaleri, der ofte fremvises i offentligheden.
Mit anliggende er ikke at værne om det traditionelle ægteskab som det, der tjener menneskelægten bedst, og det, der tjener børnene bedst. Derfor skal et bøssepartnerskab ikke ses som lige så normalt og lige så godt som et ægteskab.
Venlig hilsen
Morten