Erik Bjerager |
13. juni 2008
Norge ligestiller homo- og hetero-seksuelle. Det er et problem
SOM DET FØRSTE land i verden tog Norge i denne uge et problematisk afgørende skridt mod at ophæve forskellen på mænd og kvinder. Stortinget vedtog en omfattende ændring af norsk lovgivning, der betyder, at homoseksuelle par fremover kan blive gift. De kan også blive adoptivforældre. Norske lesbiske par får ligesom i Danmark adgang til kunstig befrugtning. Kirken får ret, men ikke pligt til at vie homoseksuelle par. Og endelig kan de norske par, der allerede lever i registreret partnerskab, vælge at få det omdannet til et ægteskab, der nu omfatter både hetero- og homoseksuelle par.
Det norske skridt mod kønsneutralitet beror på den fejlslutning, at det diskriminerer homoseksuelle, at de ikke er heteroseksuelle. Det bærende argument i den norske debat har været, at det er diskrimination, at to mænd eller to kvinder ikke kan blive gift, få børn med hinanden eller få lov til at adoptere, selvom den naturlige følge af deres homoseksualitet tilsiger noget andet.
DET ABSURDE LIGHEDSMAGERI, der ligger bag den norske beslutning, er også til stede i den danske debat og i debatten rundt om i Europa. Bøsser og lesbiskes interesseorganisationer har haft stort held med at få det fremstillet som diskrimination, at de ikke har adgang til ægteskab, adoption eller kunstig befrugtning. Diskrimination skal selvsagt imødegåes med tolerance, og derfor opstår den rettighedstænkning, der kræver kønsneutralitet. Det er en rettighedstænkning, hvor den enkelte lesbiske kvindes ret til at realisere sig selv som mor vinder over barnets ret til at have både en far og mor.
Men debatten handler ikke om manglende tolerance fra samfundets side. Den virkelige udfordring ligger hos de homoseksuelle selv, der i kraft af deres seksualitet må tolerere, at de er anderledes. De må kort sagt udvise større tolerance og forståelse over for deres egen seksualitet og de konsekvenser, den medfører, frem for at kræve kønsneutral lovgivning i familieanliggender.
DEN NORSKE SAG understreger, at de vestlige samfund er i bevægelse mod en ekstrem rettighedstænkning, der alene tager hensyn til de stærkeste. I dette tilfælde de lesbiske kvinder og ikke de børn, som de insisterer på at få uden en far. Demokratiet handler om mere end at hævde sin egen ret. Den handler også om almenvellet, det, der er godt for fællesskabet.
Samfundet har hidtil forsvaret sin inderste kerne, familien, som far, mor og børn. Men med det énkønnede ægteskab er det familiebegreb i opløsning. Den udvikling underminerer kernefamilien som samfundets grundstamme og derfor også med tiden selve samfundet.
bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad