Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkelukninger er begyndt i København til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkelukninger er begyndt i København

Borgerafhøring om fremtiden for Blågårds Kirke i København. Kirken bliver taget ud af almindelig, sognekirkelig brug

- Klavs Bo Christensen/Scanpix.

Fakta

Kirker taget ud af brug

Gethsemane Kirke, Vesterbro: Kulturcenter.

Bavnehøj Kirke, Vesterbro: Nej til lukning,...

Læs mere

Sagen kort

Københavns Stiftsråd og biskop Erik Norman Svendsen har i et par år diskuteret problemet med...
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere steder i hovedstaden har menighedsrådene accepteret, at deres kirke tages ud af almindelig, sognekirkelig brug. Den store plan om hel eller delvis lukning af op til 10 kirker i Københavns Stift er ved at blive til virkelighed

København er gået ind i en omfattende ændring af kirkernes åbningstider og standser deres funktion som almindelige sognekirker med gudstjeneste hver søndag. Flere steder overgår kirkerne til at være lejlighedskirker eller funktionskirker, for eksempel for hjemløse eller for børn og unge. Et par steder har man dog sat hælene i, når det gælder om at lukke kirken for den sognekirkelige brug om søndagen.

I Blågårds Sogn på Nørrebro i København har menighedsrådet besluttet, at Blågårds Kirke skal tages ud af almindelig, sognekirkelig brug. Men hvad skal den så bruges til? I onsdags var der indkaldt til både offentligt borgermøde og menighedsmøde alene for sognets folkekirkemedlemmer og bølgerne gik til tider højt. (Fortsættes under kortet)Her ligger de kirker, der er taget ud af normal brug:

Vis stort kort(Fortsat) Vi kunne tænke os at overtage brugsretten over kirken og videreføre den som kirke for hjemløse med natvarmestue og morgencafé for hjemløse, men også opretholde dens funktion som kirke, sagde chef for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen, ved det velbesøgte borgermødes begyndelse, og det var startskuddet til en livlig debat.

Bjarne Lenau lagde dog ikke skjul på, at med endnu flere aktiviteter for hjemløse ville kvarteret også få tilført flere problemer end i dag. Men dem ville han være meget optaget af at løse sammen med sognets beboere.

Kirsten Monrad Jensen, som er formand for en af beboerforeningerne på Blågårds Plads, repræsenterer det stik modsatte synspunkt, som støttes af flere beboere.

Vi vil lave kirken til et trygt sted også for børnefamilierne. I øjeblikket er morgencaféen for hjemløse, som er åben hver dag, den belastning, vi kan bære som beboere. Vi kan ikke klare flere tunge grupper. Kirken skal gøres til en aktiv del af lokalsamfundet, sagde Kirsten Monrad Jensen og henviser dermed som andre af sognets beboere til flere kunstneriske og kulturelle aktiviteter som korsang, foredrag og oplysningsvirksomhed i Blågårds Kirke.

Flere beboere på mødet gav udtryk for, at tilstedeværelsen i kvarteret af etniske grupper, hjemløse, narkomaner og psykisk syge i øjeblikket er en rigelig belastning for kvarterets dagligdag. De ressourcesvage gruppers indbyrdes slagsmål og konflikter kan tydeligt mærkes, og derfor mener beboerne ikke, at det er en god idé at tilføre kvarteret endnu flere hjemløse.

Debatten på borgermødet var særdeles engageret, og hver talte for sin sag. Men det var tydeligt, at der er en reel kamp om, hvorvidt Blågårds Kirke i fremtiden skal huse flere af de hjemløses aktiviteter eller skal være et kulturelt center for lokalbefolkningen. Dog ser det ud til, at den serbisk-ortodokse kirke, som holder gudstjeneste her, får lov til at blive.

Debatten om de københavnske kirkers fremtid føres også andre steder på baggrund af Københavns Stiftsråd og biskop Erik Norman Svendsens forslag om at tage 10 kirker ud af almindelig, sognekirkelig brug. Men ikke alle steder er man indstillet på at lukke, for eksempel ikke i Sankt Pauls Kirke.

Vi har haft et møde med biskoppen, og jeg håber, det giver et positivt resultat. Vores udgangspunkt er, at vores kirke ikke skal tages ud af almindelig, sognekirkelig brug, siger Anna Ardenkjær, der er formand for menighedsrådet.

I Kapernaum og Ansgar Kirker i det københavnske nordvestkvarter skal man lægge de to sogne sammen og tage en af kirkerne ud af almindelig drift. Menighedsrådsformand Anita Johansen i Kapernaum Kirke vil ikke løfte sløret for menighedsrådets eget forslag.

Men lige i øjeblikket er vi i hvert fald ikke indstillet på at det skal blive sådan, som stiftsrådet og biskoppen har foreslået, siger hun.

Heller ikke i Enghave Sogn på Vesterbro har man tænkt sig at følge anbefalingerne om at lukke Bavnehøj Kirke for almindelig, sognekirkelig brug og i øvrigt udskille denne del til nabosognet, Sydhavnen, skriver menighedsrådet i et brev til biskop Erik Norman Svendsen.

I Blågårds Kirke var der efter den offentlige høring menighedsmøde alene for sognebørnene. Den 26. juni holder menighedsrådet møde og diskuterer de forskellige holdninger, men det er ikke engang sikkert, at den endelige afgørelse om Blågårds Kirkes fremtidige skæbne bliver truffet her, oplyser menighedsrådsformand i Blågårds Sogn Gitte Randløv.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kirkelukninger er begyndt i København

osika, publiceret d.14/06 00:46 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkelukninger er begyndt i København
Jeg finder beslutningen om kirkelukninger særdeles fornuftig.

Hvis mennesker vælger andre former for kristendom, eller anden tro end den som folkekirken byder på, hvorfor skal der så overhovedet være en statskirke ?

Som kristen kan jeg ikke forstå hvorfor folkekirken ønsker at have så mange medlemmer som ikke tror.
Man kan jo ikke ligefrem sige at det antal folkekirker der er, svarer til antallet af kristne i dette land.

Når kirkerne så sælges er det vigtigt for mig at bygningerne får en position, som en samlende faktor, netop som det sker ved omdannelse til kulturhuse mm.
Kirken har i sin oprindelse netop været at samle folk.

Når jeg så læser at andre kirkeretninger overtager kirkerne, bliver jeg jo rigtig glad !
Jeg tænker; her er folk, der er interesserede i kirken og ønsker at være en del af den.
Disse andre kirkeretninger bruger faktisk mange krafter på at få deres kirke "på plads".
Mange kristne i folkekirken ser det, i mine øjne, nærmest bare som om kirken er noget der er stillet til rådighed for dem, hvis de skulle komme forbi og ikke lige havde andet at lave. Og så selvfølgelig som en "ritual fabrik", hvor vi kommer til højtiderne.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​