– Der er ingen grund til at lave lovgivning, før der foreligger et problem. Hvis vi går alt for langt med forbud, så risikerer vi bare at ramme os selv, siger han og henviser til 1930’ernes forbud mod uniformer, som betød, at spejderne heller ikke måtte gå med deres skjorter.

Tilsvarende advarsler kommer fra Indre Mission, hvor formanden, sognepræst Anders Dalgaard, for nylig i en nøje planlagt tale ved bevægelsens årsmøde advarede om, at tørklædeforbuddet indskrænker religionsfriheden, også for kristne:

– Jeg kan ikke forstå, at en liberal regering taler om et forbud, for det liberale giver netop frihed på det politiske plan til at ytre sig, men det giver også frihed på det religiøse område, ræsonnerer Anders Dalgaard.

Selv blandt medlemmerne af Islamkritisk Netværk, som normalt støtter en stram udlændingepolitik, overvejes holdningen til forbuddet mod religiøse symboler i retssale kraftigt.

– Jeg synes, det er forfærdeligt, hvis kristne dommere ikke må bære et kors. Efter min mening kunne der også godt hænge et kors i retssalen. Det udtrykker barmhjertighed og viser, at vi mennesker ikke afsiger den endelige dom, siger kastelsprovst Ole Brehm Jensen, som vil foretrække en lov direkte mod tørklæder frem for en, der udelukker alle religiøse symboler.

– Både jøder og kristne har for århundreder siden fundet ud af, at deres love kun er til indvortes brug. Men dertil er muslimer ikke nået. Islam er fortsat en lovreligion med ambitioner om at indrette samfundet efter sharia-loven. Derfor er det tørklædet og dets signal om at sætte islam højest, der alene er problemet i retssalene, siger han.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk