Ny alderdom

NU SKAL DET være slut med at tale om alderdommen med bekymrede overvejelser om ældrebyrden og problematiske tilbagetrækninger fra arbejdsmarkedet som gennemgående temaer. En ny og meget solid rapport fra Oxford University tegner nemlig et helt andet og mere positivt billede af virkeligheden for fremtidens ældre. Omkring 21.000 repræsentativt udvalgte mennesker i alderen 40 til 79 år fordelt på 21 lande har medvirket i undersøgelsen, der maner alskens dystre forudsigelser om tilværelsen på den anden side af den erhvervsaktive alder i jorden.

Et enkelt citat fra den danske udgave af undersøgelsen, som Kristeligt Dagblad skriver om i dag, siger næsten det hele: ”De ældre generationer føler, de har kontrol over tilværelsen. Hverken alder, økonomi eller familieforpligtelse forhindrer, at det store flertal laver de ting, de har lyst til, og livet er fyldt med muligheder”. Det store flertal selv blandt de 70-79-årige mener desuden, at de har et godt helbred. De er fortsat engagerede i frivilligt arbejde. Og de har overskud til at yde meget mere praktisk hjælp til yngre generationer, end de selv modtager, viser rapporten.

Det er og bliver opmuntrende nyt i en tid, hvor verdens ældrebefolkning vokser kraftigt. Det er samtidig en påmindelse om, at den teknologiske, økonomiske og sociale udvikling, som finder sted i samfundet, faktisk forbedrer vores muligheder for at få et langt og lykkeligt liv.

MAN SKAL DOG ikke tro, at træerne vokser ind i himmelen. Meget behændigt undlader rapporten at omtale vilkårene for folk over 80. Samtidig peger tallene fra de omkring 1000 adspurgte danskere på nogle særlige problemer netop i vores samfund. Danmark er for eksempel det land i undersøgelsen, hvor ældre har de højeste forventninger til hjælp fra staten. Samtidig scorer vi lavest blandt alle, når det gælder solidaritet i familien. Den materielle fremdrift, velfærd og velstand har altså nok gjort os tilfredse og tillidsfulde. Men bagsiden af medaljen er også en voksende selvtilfredshed og en tiltagende mistilid, endog til vores nærmeste familie, som vi ellers sætter utrolig højt.

Øget velstand gør desværre ikke automatisk folk – uanset alder – mere generøse eller opofrende. Det har også andre undersøgelser tidligere vist. Men hele velfærdssamfundet står og falder nu engang med erkendelsen af, at vi ikke har nok i os selv, men har brug for hinanden.

Den største udfordring for fremtidens generationer af nye ældre bliver derfor at komme egoismen til livs. Den slags kunne religionen tidligere hjælpe med. Men i dag har velfærdsstaten sat sig tungt på troens plads. Det har vi fået megen velstand ud af. Men staten vil altså aldrig kunne løse alle vores problemer. Heller ikke selvom den i Danmark bygger på etik hentet lige ud af landets kristne kulturarv.

mth