Olivia Rondonuwu skriver fra Indonesien |
20. juni 2008
Folkemængder afspærrer moskéer tilhørende ahmadiyya-sekten i Indonesien
Omkring 200 mennesker anført af muslimske hardlinere har afspærret mindst to moskéer og nogle skoler på øen Java, fortalte politiet i går. Moskéerne og skolerne tilhører ahmadiyya-sekten, som af mange muslimer regnes for kættersk.
Medlemmer af de to muslimske grupper Ahlusunnah wal Jamaah og United Islamic Students (Hisab) så på, mens folk fra lokalområdet i onsdags låste døren til en moské i Campaka-området omkring 100 kilometer sydøst for hovedstaden, Jakarta.
De sprøjtemalede også teksten ”denne moské kan ikke tages i brug” på dens vægge, fortalte Campakas politichef Akhmad Yani.
– Vi lod folk lukke den ... Vi kan kun sørge for sikkerheden og sikre, at der ikke bliver nogen vold, afbrændinger eller anarki, sagde Yani og tilføjede, at politiet ønskede at undgå at blive blandet ind i konflikten.
Ingen blev såret under begivenheden, og ahmadierne kan bede hjemme hos sig selv, sagde han.
Indonesisk politi er før blevet kritiseret af menneskeretsgrupper for jævnligt at undlade at gribe ind i religiøst begrundede stridigheder, selv når den ene eller den anden part synes at krænke loven.
Politiet sagde, at de lokale også lukkede en ahmadiyya-moské og nogle skoler i det nærliggende Cibeber-område, efter at ahmadierne havde nægtet selv at lukke deres moskéer og skoler.
Campaka har en stor ahmadiyya-befolkning, som var mål for angreb i 2005, hvori omkring 2000 mennesker fra naboområderne ødelagde deres moskéer, hjem og butikker.
Frygt for en reaktion fra hardlinerne mod ahmadiyya er vokset, siden regeringen i verdens befolksrigeste muslimske land denne måned udsendte et ministerdekret, der forbød sektens tilhængere at udbrede deres lære.
Vicepræsident Jusuf Kalla har sagt, at regeringen ikke har nogen planer om at forbyde sekten, og at ahmadiyya har lov til at praktisere deres religion i deres hjem og moskéer, men ikke må prædike eller forsøge at omvende andre.
Ikke desto mindre ønsker islamiske hardlinere et fuldstændigt forbud mod sekten og argumenterer med, at dens lære afviger fra grundlæggende islamiske dogmer.
Den militante gejstlige Abu Bakar Bashir havde advaret om, at der kunne opstå konflikt i nærområderne, hvis regeringen ikke nedlagde totalforbud mod sekten, som skønnes at have flere hundredtusinde tilhængere i Indonesien.
Ahmadierne anerkender ikke profeten Mohammed som islams endelige profet og siger, at Mirza Ghulam Ahmad, der grundlagde sekten i Indien i det 19. århundrede, er profet og messias.
Moderate folk i det overvejende muslimske Indonesien har kritiseret regeringen for ikke at indtage en barskere holdning til militante islamiske grupper efter en række nylige episoder, hvor steder til gudsdyrkelse er blevet beskadiget og individer truet.
En ekspertgruppe fra regeringen, der havde til opgave at holde øje med religiøse grupper, havde tidligere anbefalet, at ahmadiyya blev forbudt. Det skete efter, at Indonesiens højeste islamiske myndighed, Ulema-rådet, udsendte en erklæring, der stemplede gruppen som afvigende.
Indonesien har en befolkning på 226 million, og af dem er omkring 85 procent muslimer. Mange af dem er moderate, og ifølge forfatningen er der religionsfrihed i landet. /Reuters/
udland@kristeligt-dagblad.dkOversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad