Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Livet starter – normalt – ved befrugtningen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet starter – normalt – ved befrugtningen

Livet starter normalt ved befrugtninge, men spørgsmålet er, hvad man kalder de celler, der kan komme ud af laboratorieforsøg af den type, som man er startet på i Storbritannien, skriver Thomas G. Jensen. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Det er svært at se den ny britiske type af forskning som et skridt i retning af dannelse af ”blandingsvæsener”, hvilket danske mediers omtale kunne give indtryk af

FORANLEDIGET AF endnu et læserbrev fra Ellen Højlund Wibe den 11. juni skal det hermed præciseres: Ja, jeg mener også, at livet starter – normalt – ved befrugtningen. Og at de første faser af livet skal behandles med integritet og værdighed – som det fremgår af loven om Det Etiske Råd.

Spørgsmålet er, hvad man kalder de celler, der kan komme ud af laboratorieforsøg af den type, som man er startet på i Storbritannien.

Eksperimenterne er af samme type, som bliver brugt til kloning. Eksperimenter, som for eksempel førte til det berømte får Dolly. Man tager en fuldt udviklet celle fra et voksent dyr, isolerer cellekernen og overfører denne til et æg, hvorfra man har fjernet arvemassen. I Dollys tilfælde en yvercelle og et ubefrugtet æg fra et får.

Og – helt fantastisk – viste det sig, at hvis cellekernen og ægget kommer fra den samme dyreart (i dette tilfælde får), kunne de celler, man herved kunne frembringe, udvikle sig til et helt får. Hvilket illustrerer potentialet.

Annonce
Dette har givet tilskyndelse til eksperimenter, hvor man forsøger at isolere stamceller med stort potentiale – de såkaldte embryonale stamceller – fra blastocyster (som er et udviklingsstadium i embryonaludviklingen).

EFTERSOM DET HAR vist sig, at man fra humane blastocyster kan isolere embryonale stamceller, er der nu internationalt stor interesse for at forsøge at kombinere teknikkerne, så man for eksempel fra en patient med en alvorlig sygdom isolerer en cellekerne, overfører denne til et æg, får dannet en blastocyst og herfra isolerer embryonale stamceller. Stamceller, som – måske – kan bruges til sygdomsbehandling. Forsøgene i Storbritannien går ud på at undersøge, om det er muligt at udføre denne såkaldte ”omprogrammering” i æg fra dyr. Man har lov til at holde embryonet i live i 14 dage, hvilket skulle være nok til at prøve, om man kan isolere embryonale stamceller herfra.

Det kan diskuteres, hvad man skal kalde de forskellige typer af celler, der arbejdes med.

Som nævnt kalder man i den biomedicinske verden det aktuelle embryonale stadium for en blastocyst, som har potentialet til at udvikle sig til et levende væsen.

FOR AT FINDE UD AF, om de blastocyster, der dannes ved kernetransplantation med en menneskelig cellekerne til et kernefrit æg fra et dyr, kan udvikle sig til et foster og videre til et menneske, ville man være nødt til at overføre cellerne til livmoderen i en kvinde. Hvilket selvfølgelig ville være både uetisk og forbudt. Cellerne ville sandsynligvis også hurtigt gå til grunde og blive udstødt.

Man kan så spørge, hvad den kunstigt skabte ”blandingsblastocyst” skal kaldes. Er det menneskeligt liv? Eller ”bare” menneskelignende celler, der kan bruges til forskning og behandlingsforsøg?

Det er meget usikkert, om cellerne kan gå videre i udviklingen. Og de får heller ikke lov til det – som nævnt må man efter de britiske regler kun holde cellerne i live i laboratoriet i 14 dage.

Den nye britiske lovgivning omhandler derfor eksperimenter på celleniveau. Det er svært at se denne type af forskning som et skridt i retning af dannelse af ”blandingsvæsener”, hvilket danske mediers omtale af den britiske lovændring ellers meget let kunne give indtryk af.

Thomas G. Jensen er professor, dr.med. og medlem af Det Etiske Råd
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​