Dorte Washuus |
21. juni 2008
Forfatteren og radioværten Jørgen Johansen er dybt fascineret af vejes betydning for kulturhistorien. Hans nye bog handler om pilgrimsruten til Rom, som han kalder den europæiske hukommelses vej
De fleste mennesker forbinder kulturhistoriske begivenheder med bestemte steder, men i virkeligheden er det vejene til og fra, der er allermest spændende. Det mener kulturjournalisten Jørgen Johansen, der det meste af sit liv har rejst Europa tyndt for at formidle historierne om vores europæiske rødder. Han er fascineret af både den kronologiske og den mentale bevægelse, som veje repræsenterer, og finder, at veje kulturhistorisk er vigtige, fordi det er her, nye ideer oftest er blevet udviklet.
I sin nye bog Vejen til Rom beskriver han ruten Via Francigena, der er den italienske pendant til den langt mere kendte spanske pilgrimsrute Santiago de Compostela. Mange moderne danske pilgrimme har læst hans bog Santiago: 1000 års kulturrejse gennem Europa, der udkom i 1999 og for alvor satte skub i mange danskeres lyst til gå i de gamle katolske pilgrimmes fodspor. På samme måde er han nu på forkant med sin bog om Via Francigena, der ventes at blive et lige så besøgt vandrings-rejsemål i de kommende år. Den europæiske hukommelses vej kalder Jørgen Johansen ruten, der blev genetableret af Italiens premierminister Romano Prodi i 2007.
Selv er 67-årige Jørgen Johansen ikke nogen kristen vandringsmand. Hans mange rejser og rejsebeskrivelser er først og fremmest gjort ud fra en enorm kulturhistorisk interesse, der hele tiden byder ham at rejse ud for at undersøge og opdage, hvad vi kommer af og fra. Det gælder både i hans professionelle og private liv. Han har svært ved at skelne det ene fra andet. Hobby er også arbejde og omvendt. Ikke mindst fordi hans kone gennem mere end 40 år, Anette Bruun Johansen, oftest udgør et tålmodigt følgeskab, med hvem han har mange frugtbare diskussioner undervejs. Parret, der bor i København, har tre voksne børn og fire børnebørn.
Jørgen Johansen er mangeårig redaktør af det ugentlige P1-program Europaklip. Han har været ansat i Danmarks Radio siden 1971 som autodidakt kulturformidler. Nogen egentlig uddannelse er det nemlig ikke blevet til. Efter studentereksamen forsøgte han sig godt nok med at læse litteraturhistorie på universitetet, men da Jens Kistrup i 1964 ansatte ham som lyrikanmelder på Berlingske Tidende valgte han at droppe studierne og koncentrere sig om formidlingen.
Året inden var han selv debuteret som forfatter med en novelle i antologien Min mave er en åkande, der havde Hans Hertel som redaktør, og i 1968 udgav han novellesamlingen Planteværk. Siden har han skrevet bøger ved siden af sit radio- og anmelderjob, men i stedet for det skønlitterære kastede han sig i 1970erne, sammen med sin kone, over at skrive forskellige fagbøger om børn og forældreskab. Derefter kom interessen for den europæiske kulturhistorie og i de seneste år særligt med vægt på pilgrimsruterne. Jørgen Johansen er blandt andet manden bag Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejser fra 2005.
Skriveriet har han planer om at fortsætte med, og den næste bog fra hans hånd bliver en biografi, der allerede er aftalt med Gyldendal. Hvem og hvad den handler om, er det dog endnu for tidligt at løfte sløret for.
washuus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad