Fødselsdagsfest for en asketisk profet

Vist er sankthans en oldgammel, hedensk solhvervsfest, hvor vi fejrer årets længste dag, hvor den korteste nat traditionelt emmer af magi, og hvor onde kræfter holdes væk med bål og hekse i flammer.

Men når sankthansdag er opkaldt efter Johannes Døberen, er det fordi, det også er hans fødselsdag, vi fejrer på en af årets længste dage.

Selv ville han nok have frabedt sig opmærksomheden. Johannes Døberen har nemlig viet sit liv til at forberede jøderne på, at Jesus er den nye Messias. For som han siger om Jesus: ”Han skal blive større. Jeg skal blive mindre.” Nøjagtig som dagene fra nu af aftager i længde, hen imod vintersolhverv og Jesu fødsel.

Ifølge Lukasevangeliet var der nær aldrig blevet nogen fødselsdag for Johannes Døberen. Hans mor og far, Zakarias og Elisabeth, er for gamle til at blive forældre, da Gud sender en engel for at fortælle dem, at de skal få Johannes, der skal blive ”stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl”, og i øvrigt skal han fyldes med Helligånden og skaffe Gud et folk, der er klar til at omvende sig.

Johannes Døberen tager opgaven alvorligt og opfylder profetien. I ørkenen fører han et strengt asketisk liv, hvor han lever af honning og græshopper og går klædt i kamelhår. Og som det allerede er forudsagt i Det Gamle Testamente, prædiker han bod og omvendelse ved at forudsige, at den nye Messias er på vej.

– I evangelierne er det klart, at Johannes Døberen får rollen som den, der baner vejen for Jesus. Historisk har der formentlig også været en prædikant i Palæstina, som har brugt Jordanfloden i sine renselsesritualer. Han har været en dommedagsprædikant, der fortæller det jødiske folk, at ingen kan undslippe den kommende dom uden at omvende sig. Han har ikke været den eneste på det tidspunkt, men han er den mest berømte, fordi han bliver skrevet ind i det kristne evangelium, forklarer Jesper Tang Nielsen, der er lektor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet.