En række muslimske lande har forhindret, at der i FN's Menneskerettighedsråd kan rettes kritik mod overgreb, der har tilknytning til islamisk lov, sharia.
Under den netop afsluttede samling i rådet, der holder til i Geneve, protesterede en række islamiske lande kraftigt over, at dele af sharia-lovgivningen blev kritiseret, og rådets rumænske præsident, Daru Romulus Costea, har valgt at give dem medhold.
Sharia skal ikke diskuteres i FN's Menneskerettighedsråd, og den slags emner bør undgås, da vi ikke har religiøse eksperter her i rådet, siger Daru Romulus Costea, der er afgående formand.
Sagen begyndte med, at David Littman, der er formand for menneskerettighedsorganisationen, Association for World Education, holdt en tale for rådet. Her fordømte han den stadige brug af stening, kvindelig omskæring og mindreåriges vielser i lande, hvor sharia bruges som lov. Talen vakte heftig kritik fra Iran, Egypten og Pakistan, og ikke færre end 16 gange blev Littmann afbrudt i sin tale.
Sharia er ikke til diskussion i dette råd, og islam skal ikke korsfæstes her, lød kritikken fra den egyptiske repræsentant.
En pakistansk repræsentant, der taler på vegne af Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), siger, at OIC's 57 medlemslande er "meget imod enhver direkte eller indirekte diskussion af sharia"
Daru Romulus Costea begrunder sin beslutning om at give de islamiske lande medhold med et argument om, at alle religioner bør have en særstatus, og at disse ikke kan kritiseres, fordi enhver debat vil blive meget "følsom og kompliceret."
Mens beslutningen skaber tilfredshed i Pakistan, Iran og Egypten, vækker den stærk kritik blandt uafhængige menneskerettighedsorganisationer i Vesten og blandt nogle af FN's egne ansatte.
Forbuddet mod at diskutere sharia i menneskerettighedsrådet opfattes af mange som en farlig glidebane, der kan indskrænke ytringsfriheden, og som værende unødvendig selvcensur.
Det er stærkt bekymrende, at visse emner gøres til tabuemner i et råd, der har til opgave at være ytringsfrihedens vagthund, siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour. Hun er tidligere chefanklager ved FN's krigsforbrydertribunal i Haag for det tidligere Jugoslavien.
Det er meget vanskeligt for mig at acceptere, at FN's Menneskerettighedsråd forhindrer en seriøs gennemgang eller diskussion af spørgsmål, der har relation til konceptet om ikke at diskriminere, siger Louise Arbour.
FN's Menneskerettighedsråd blev oprettet i 2006 som erstatning for FN's tidligere Menneskerettighedskommission, der blev kritiseret for at have for lav indflydelse. Menneskerettighedsrådet har 47 medlemmer, fordelt på 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og 7 fra Vesteuropa og andre lande. Inden for hver region skiftes landene til at være medlem. Præsidentskabet skifter ligeledes mellem regionerne. Rumæneren Daru Romulus Costea afløses af nigerianeren Martin Ihoeghian Uhomoibhi fra og med denne uge.
Se videoklip fra FN's Menneskerettighedsråd, hvor sagen om sharia-kritik diskuteres: