Salige er de enfoldige, thi de skal se Gud.

Som kristen og forskeruddannet er det næsten pinligt at læse denne leder. Kristeligt Dagblad er en særlig kristen stemme og repræsenterer indirekte det kristen syn på tingene, og de misforståelser lederen bygger på, mener jeg, kaster et negativt lys på kristne som videnskabsnaive, hvilket naturligvis er uheldigt og ikke korrekt. Et syn som jeg i hvert fald ikke vil forbindes med.

”PÅ ET påtaget lærd, forenklet og enøjet grundlag tegner den nye undersøgelse af intelligens og tro dermed et vrangbillede af religion.”

Man kan desværre vende dem om og sige:

PÅ ET påtaget lærd, forenklet og enøjet grundlag tegner denne leder om intelligens og forskning dermed et vrangbillede af forskningen.

Hvad bygger jeg dette på? At argumentere for at undersøgelsen bygger på (blot) én intelligens test som endda blev opfundet i 1938, er jo intet videnskabeligt argument. Antallet af test og alderen på testen er mindre afgørende, men derimod kvaliteten af test, nemlig det måleredskab man bruger.

Det oplagte pseudo-videnskabelig modsvar ville jo være at vi bygger vores kristendom på én bog der blev skrevet for ca. 2000 år siden. Invaliderer dette argument kristendommen? Ikke i min optik, da Biblen jo netop giver almen gyldige guidelines der kan anvendes på tværs af tid og sted.

Uden at kunne kommenterer nærmere på den egentlige undersøgelse (da jeg ikke har nærlæst den) så betragtes den omtalte Raven test som en af de bedre intelligens test til netop tværkulturelle sammenligner, blandt andet på grund af dens non-verbale indhold der gør det muligt at sammenligne testresultater direkte.

Givetvis kan intelligens (og tro) være svært at definere og mål, men faktum er at intelligenstest anvendes hyppigt i dagens Danmark til at vurdere blandt andet strafegnethed og specialtilbud til børn og voksne. En diskreditering af intelligens og intelligenstest er derfor ikke blot en angreb mod denne undersøgelse men mod det danske system, og indikerer indirekte at vi ikke har styr på om folk er strafegnet eller har brug for specialtilbud (hvilket burde få flere folk i det juridiske system til at kræve en ny retssag samt forældre til at kræve en reundersøgelse af deres barn)– at dette vel så lige så godt kunne foregå vi plat-og-krone – hvilket det bestemt ikke er.

At argumentere med enkelt-cases i forhold til undersøgelsen er en klassisk metode fejl. At USA har gjort det godt og har mange kristne er intet argument mod at der måske er forskelle i amerikaners intelligens på baggrund af religion, eller at der for verdenen i al almindelighed er denne sammenhæng. I forskning såvel som andre sammenhænge vil der altid være undtagelser, om end disse er interessant så er det ”the big picture” man bør kigge på. Og hvis ”the big picture” siger at der er en forskel i intelligens på baggrund af tro kan man netop bruge disse afvigelser til at forsøge at forklare hvorfor disse forskelle finder sted (eller ikke gør).

Hvis man som kristen skal angribe undersøgelsen bør man enten gør det på samme videnskabelige præmisser eller holde sig helt på egen banehalvdel, og ikke lægge sig midt i mellem som denne leder gør (og den oplagt kritik på mit indlæg er jo at jeg ikke kan sætte komma´er og derfor kan mit indlæg ikke være korrekt).

Hvad hvis undersøgelsen er 100% sandfærdig på trods af metodeproblemer? Gør det kristne til dårligere mennesker? Hvis vi kunne have valgt vil undfangelsen, ville én af os have valgt et par IQ point mere frem for et liv med Gud? Næppe, de par IQ point som ateister måtte have mere i bagagen mener jeg at vi rigeligt får tilbage på andre parametre i samværet med Gud.
Så om end jeg er fundamental uenig i lederens argumenter kan jeg kun tilslutte mig konklusionen – at der er mere behov for Gud, og ikke mindre; uden at vi dog nærmer os dogmatik tankegang hvor Gud er det eneste rigtige for alle.
Vi er alle Guds børn, også ateisterne,
om de vil eller ej