Mor er den bedste i verden

VI ER I AGURKETIDEN, og i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 16. juni går Morten Messerschmidt (DF) helt agurk. Indlægget handler om religiøse sekter, som han jagter vildt og inderligt. I virkeligheden og i fantasien. Han finder dem her og hisset samt i forne tider.

Han finder dem på landet i Texas og i jordhuler i Rusland. Han husker dem grangiveligt også fra sin barndom og ungdom, hvor hans mor beordrede ham til at se film om religiøse sekter, der drev folk igennem hjernevasken og den økonomiske ruin og ud i selvmordet. Det påstår han at være blevet klogere af.

Og så kommer han frem med sit ærinde: Tørklæderne for 117. gang og på melodien om mig og dem. I kraft af sin gode mors opdragelse er Morten Messerschmidt ikke ”til fals for indoktrinerende sekter, der med opskrifter på, hvordan livet i alle sine enkeltheder skal leves, fremstår som et langt mere tillokkende tilbud end …” og så videre.

Og så får vore tørklædeklædte, kvindelige medborgere ellers nogen på frakken af Morten Messerschmidt, som aldrig havde troet, at ”danske piger hellere ville leve i undertrykkelse end i frihed” og så videre. ”Det er uhyggeligt,” tilføjer han uden at bande højt.

HVEM OG HVILKE PIGER, han har i tankerne, er uklart. Svaret blæser i vinden. Men når han fremturer og siger, at det blandt andet er nogen, der ikke vil vise deres hår eller en kvadratcentimeter hud eller trykke mænd i hånden, så ved vi godt, hvad vej vinden blæser. Xenofobien har grebet dele af det danske samfund – og nu altså også Morten Messerschmidt. Om og om igen skal vi høre variationerne over xenofobernes indtogsmarch – ”dem og os”.