Biskopper frygter, at EU taber pusten efter irsk nej

I dag ryster mange af biskopperne nok på hovedet over, at deres landsmænd har stukket en kæp i hjulet på det europæiske samarbejde, som Irland har haft så stor gavn af. Men deres frustration er også rettet mod EU, der lader til at have tabt evnen til at inspirere almindelige mennesker. Og det bekymrer dem.

Et kig ud over de seneste knap 60 års Europa-debat viser, at den katolske kirke altid har været positiv over for tanken om et integreret Europa. Da EU’s ”fædre”, Frankrigs Robert Schuman, Vestysklands Konrad Adenauer, Luxembourgs Joseph Bech og Italiens Alcide de Gaspari i begyndelsen af 1950’erne tog de første skridt hen imod en politisk og økonomisk union, var deres motiver også moralske. Det forenede Europa skulle skabe større velfærd og politisk stabilitet – men ikke kun det. Det skulle også være en kilde til fred mellem traditionelle fjender og et eksempel for resten af verden på medmenneskelighed og socialt ansvar i den politiske proces. Heri fik de entusiastisk støtte fra den daværende pave Pius XII, og senere paver har været tilsvarende positive.

Det betyder dog ikke, at den katolske kirke ukritisk skubber bag på EU’s vogn. Den pavelige EU-ambassadør i Bruxelles og sammenslutningen af bispekonferencer fra EU-området (COMECE) er ikke blege for at at kritisere EU, når katolsk tro og moral trædes for nær. Men det væsentlige er, at man også søger at bidrage positivt til diskussionen om, hvordan EU skal organiseres for at kunne fungere på en effektiv og gennemskuelig måde, og hvilke principper og værdier, det skal bygge på.

I Vatikanet og blandt biskopperne ved man, at Lissabon-traktaten er helt afgørende for, at EU ikke skal stagnere. Men man har også noteret sig, at den 300 sider lange juridiske tekst nærmest er ulæselig for almindelige borgere. Det er ikke befordrende for en bredere diskussion om EU, og hermed er vi tilbage til den velkendte diskussion om EU’s identitet.

For hvor er den idealisme og begejstring, der oprindeligt drev værket, blevet af? Ifølge Pavestolen kommer man ikke udenom at beskæftige sig med kontinentets kristne arv, hvis man skal ”sælge” den europæiske integration til de europæiske vælgere.

– Vi er interesserede i historiens og kulturens Europa, i det Europa som i dag har noget at tilbyde resten af verden. Europa må genopdage sine rødder og sine oprindelige værdier. Europa har brug for et ideal, men dette ideal skal være velfunderet, sagde Pavestolens permanente observatør ved Europarådet, monsignor Aldo Giordano, til nyhedsbureauet Zenit i kølvandet på den irske fokeafstemning.

– Hvis det blev tydeligt, at Europa bekymrer sig om emner som sult, miljøet og freden, så tror jeg, at Europa ville kunne inspirere nationerne og unge mennesker. Det ville være et Europa, det ville være godt at være en del af, tilføjede han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad