Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen De dårligst begavede tror mere på Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De dårligst begavede tror mere på Gud

Helmuth Nyborg. –

- Niels Åge Skovbo/Fokus.

Fakta

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er kaldet ”Average Intelligence Predicts Atheism Rates across 137 Nations”, og tre...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

På trods af kritikken siger tallene, hvad de siger, nemlig at der er en klar sammenhæng mellem intelligens og troen på Gud. Måske vil det få flere til at turde erkende, at de faktisk ikke tror på Gud, mener professor i psykologi Helmuth Nyborg

Det er ikke første gang, at nu pensioneret professor i psykologi fra Aarhus Universitet Helmuth Nyborg har bedrevet kontroversiel forskning. I 2002 viste hans forskning, at mænd i gennemsnit er lidt mere intelligente end kvinder. Nu er han med i et internationalt forskningsprojekt, som har undersøgt 137 landes indbyggeres intelligens og tro på Gud.

Er Gud kun for de dumme?

Hvis vi kigger kvantitativt på det, så er svaret delvist ja. Men kun delvist, for jeg kommer i tvivl, når jeg ser, at der i mange af landene med lavt IQ er mindre end en eller to procent, der er ateister. Selv i de lande er der flere end en til to procent højt begavede, men de vil formentlig ikke indrømme, at de er ateister af frygt for represalier. Omvendt ved vi også fra lande med en stærk ateistisk tradition såsom Rusland, at folk kan føle sig tvunget til at sige, at de ikke tror på Gud. Begge dele kan forplumre tendensen. Desuden er der undtagelser som eksempelvis USA, hvor de fleste er religiøse, selvom intelligensen er høj. Det har formentlig nogle kulturelle og historiske forklaringer. En anden faktor, der kan gøre undersøgelsens resultater unøjagtige, er, at præsteskabet ikke nødvendigvis tror på Gud, men udnytter masserne til at udøve deres egen magt. Det vil sige velbegavede, men ikke-troende kynikere, der kun bliver præster for at opnå de privilegier, der er ved at blive leder i et stærkt religiøst samfund. Jeg har ingen dokumentation for, at det er sådan. Men det er de kulturelle faktorer, der kunne svække tendensen til, at det er de dårligst begavede, der tror på Gud.

Er der ligefrem tale om en kausal sammenhæng – altså at det ene medfører det andet?

Nej, man er stort set født med den intelligens, man har, og man bliver derfor ikke dummere af at tro på Gud. Der er tale om et omvendt forhold, hvor højt begavede mennesker vil tvivle mere på religionen og på eksistensen af en gud, mens lavt begavede i højere grad vil søge en gud.

Men der er vel forskel på, hvordan man klarer en IQ-test i Zambia og i Danmark? Og der er vel også kulturelle forskelle på, hvad man forbinder med at være religiøs. Skævvrider det ikke resultatet?

Nej, faktisk ikke. Det er bevist, at der er meget høj overensstemmelse mellem de forskellige former for IQ-test, og at resultaterne ikke bliver påvirket af kulturelle forskelle. De spørgsmål, der er nemme i det ene land, er også nemme i det andet land. Og med hensyn til de religiøse forskelle, så er undersøgelsen baseret på et enkelt spørgsmål, nemlig: Tvivler du på eksistensen af en Gud. Det er et ja/nej- spørgsmål, der med vilje er stillet så åbent, at det gaber over forskellige religioner og forskellige grader af religiøsitet. Enten tror man på en Gud, eller også gør man ikke. Når det er sagt, så kan vores data selvfølgelig blive endnu bedre. Sådan er det med de fleste undersøgelser.

En lang række af verdens store tænkere har været dybt religiøse. Hvordan forklarer du det?

Det kommer an på, hvad man mener med religiøsitet. Mange tænkere har sagt ting om, at naturen er besjælet og den slags. Men det er jo ikke det samme som en traditionel tro på Gud.

Hvad så med alle præsterne, som er højt uddannede, og som jo tror på Gud – i hvert fald de fleste af dem?

Men der er også en del, der tvivler. Kaj Munk og Grosbøll, for eksempel. Desuden er der formentlig ikke mange dogmatikere blandt præster. Men det er svært at undersøge, hvor meget præsterne egentlig tror på Gud, når det kommer til stykket.

Hvis det, I siger, er rigtigt, hvilke konsekvenser får det så, tror du?

Folk vil nok tolke resultaterne forskelligt. Forhåbentlig vil det starte en diskussion, som gør det mere legalt at tale om, hvad man egentlig tror på og hvorfor. Og hvis det sker, så tror jeg, at det vil få flere af de godt begavede til at melde ud, at de faktisk ikke tror på Gud. De dårligst begavede vil formentlig sige: Nej, det er nok bedst at holde fast i troen på Gud.

Er det her ikke bare endnu et akademisk – og dermed ateistisk – forsøg på at tryne religionen?

Jeg ved ærlig talt ikke, om de to andre forskere er religiøse. Vi har ikke diskuteret det. Jeg indrømmer da gerne, at jeg har min egen dagsorden, fordi jeg mener, at religionen i det hele taget er en fejlkilde. Men det ændrer ikke ved, at tallene siger, hvad de siger. Det er skam sober forskning.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

De dårligst begavede tror mere på Gud

Scribe, publiceret d.24/06 15:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De dårligst begavede tror mere på Gud
Er der målbart længere til Jylland end på cykel?

Der er en alvorlig fejl i måle-parametrene når man mener at kunne påvise, at de mindst intelligente er mere tilbøjelig til at tro på ”gud”.

Det eneste man kan måle på i denne sammenhæng vil være forholdet mellem intelligens og religiøsitet i traditionel forstand.
Man kan af gode grunde ikke måle på forholdet mellem intelligens og tro på Gud, for, hvordan skulle man kunne måle sidstnævnte?

Alle mennesker er ”troende” for ingen kan vide alting. Derfor tror nogen ( de ”godtroende”) ukritisk på andres påståede ”viden” uden at undersøge sagen selv. Sådanne godtroende mennesker er lette ofre for politisk, videnskabelig eller religiøs manipulation.

Alle mennesker har en tro - enten på nogle principper, idealer eller på en eller flere ”guder”, hvilke sidstnævnte sjældent er andet og mere end anthropomorfiserede versioner af deres idealer.

Uintelligente mennesker hopper lettere på indoktrinering og skaber sig derfor et mentalt ”idealbillede” eller ”gudebillede” som har lidet eller intet med den virkelige Gud at gøre. Den sande Gud kan ikke rummes i den menneskelige forstand.

Sandhedskærlige og videnskabligt ærlige skeptikere (fra græsk ”skeptikos”, som betyder en der selv vil se, altså en person som ikke er godtroende) vil naturligvis forkaste de primitive forestillinger om Gud, som de fleste religiøse mennesker huser.

Men er man tilpas intelligent og tilpas skeptisk og har lært sund videnskabelig metode, må man nødvendigvis også forkaste de moderne ”videnskabelige” myter, som heller ikke er tilstrækkeligt verificerbare. Og så står man tilbage med meget lidt og må basere sin verdensopfattelse på de få ting, som lader sig verificere.

Som medlem af Mensa er jeg bevisligt i besiddelse af en vis hardware IQ.
Men desværre er høj IQ ingen sikker garanti mod godtroenhed – men den vaccinerer i nogen grad mod helt primitiv godtroenhed, hvilket bevirker, at højt intelligente personer sjældent lader sig shanghaje af religiøse organisationer.

Men de er dog som f.eks. Einstein og jeg intelligente nok til ikke at udtale sig om ting, som de af gode grunde ikke kan bevise –og eksempelvis fremsætte tåbelige og ubevislige påstånde at Gud ikke findes. Intelligent mennesker ved, at den negative bevisbyrde er ubærlig og selv om de personligt ikke kender Gud eller tror på Hans eksistens, så er de dog kloge nok til ikke at udtale sig ”autoritativt” om Gud ”ikke-eksistens”.

Undertegnede er absolut ureligiøs – ja i alvorlig grad modstander af enhver form for religion – men det hindrer mig ikke i at have et særdeles personligt og intenst forhold til og god kontakt med verdens Skaber. Denne erfaring er i høj grad empirisk (erfaringsmæssigt) hvilket sætter mig i konflikt med indoktrinering af enhver art – hvad enten denne er humanistisk eller teistisk.

Det er godt at holde sig for øje, om man i virkeligheden måler på det, som man udtaler sig om, hvis man skal forestille at være videnskabelig. Denne undersøgelse måler kun på den ydre religiøsitet men ikke på graden af reel gudsbevidsthed. Den er som følge heraf uduelig og misvisende.

Med venlig hilsen

Carl Sukkot
Del Link

Re: De dårligst begavede tror mere på Gud

Native, publiceret d.24/06 15:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De dårligst begavede tror mere på Gud
Hej Carl,

Se også denne tråd: http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Board=general&Number=10588

Hilsen Ivar Nielsen
Del Link

Re: De dårligst begavede tror mere på Gud

leon leche, publiceret d.24/06 16:25 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De dårligst begavede tror mere på Gud
Hej, jeg må sige at folk som siger at kristen-menesker er dumme er uintiligente og uviden og jeg kan kun sige til de personer som har sådan en indstilling, måske skulle læse på lektien før de kommer med sådan udtalser, for lados da tage landmanden og fiskeren, de kan hvis der er af de garved slags, se dagen før om vejret bliver godt eller dårligt, før andre, det kaldes i folke-munde. viden og jeg må sige at jeg tilvæd entid vil komme, men viden og jeg er kristen og om folk kalder mig dum, må jo så være op til dem.
Del Link

Re: De dårligst begavede tror mere på Gud

karsten1, publiceret d.24/06 16:53 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De dårligst begavede tror mere på Gud
-SUK-

Så skal vi til det igen.

Helmuth Nyborg tror at han har svaret på det hele - igen.

Men men ---

Man kan ikke udlede noget som helst af udsagnet:

"Tvivler du på om der en Gud?" Selv Jesus tvivlede nogen gange på om Gud var der eller ej.


Og dog, man kan jo selvfølgelig godt måle en zambianers intelligens og så stille ham dette spørgsmål, ligesom man også godt kan måle en danskers intelligens og så stille ham det samme spørgsmål. Men zambianeren (en mand fra Zambia) vil sikkert forstå noget helt andet end danskeren gør ved Gud. Danskeren vil sikkert forstå den kristne Gud, mens manden fra Zambia sikkert vil forstå f.eks. den ånd, der står bag alle ting eller måske noget med forfædrene mv.

Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen:

Helmuth Nyborg har en eller enden fix idé med at påvise at al religion mv. er en fejlkilde. Fred være med det. Men at han stadig render rundt og tror at Guds opfattelsen er som i 1300-tallet i den katolske middelalder i Europa, ja det er altså den væsentligste fejlkilde her. Han siger det jo selv 'en tradionel opfattelse af Gud' - altså af Gud som en straffende og dømmende magt. Den må han enten længere ud på landet med --- eller gå til katolikkerne med - i 1300-tallet.

Både den nuværende og den sidste Pave lagde og lægger stor vægt på på Guds Godhed og Kærlighed til os mennesker. Og betegner Gud som kærlig, ikke straffende og dømmende. Det synes ganske enkelt som om at visse ateister slet ikke forstår hvad man siger, når man peger dette ud for dem. De påepger blot, at når man er troende, skal man gøre alt, hvad kirken siger. Nej, det skal man ikke; det skal man, hvis man f.eks. er katolik, men ikke hvis man er jøde, protestant eller muslim.

Det er klart at folk med en laverede uddannelse end befolkningen flest er nemmere at indoktrinere til at gøre noget bestemt end folk med højere uddannelse, fordi de jo netop har lært at stille kritiske spørgsmål - i kraft af deres højere uddannelse. Og derfor vil være mere tilbøjelig til at tro på det som kirkens autoriteter siger til dem.


Og at IQ-test ikke er kultur-afhængige er direkte LØGN! Jeg ved tilfældigvis at et af spørgsmålene in IQ-test er dette her: Mus er til------- som hund--------er til----- Svarene er selvfølgelig kat og ben. Men hvis har levet hele sit på Savannen i Afrika eller i den afrikanske bush aner man altså intet om hvad mus, hund, kat og ben er for nogle størrelser. Det gør vi her i Vesten.
Del Link

Re: De bedst begavede tror mere på Gud

Tænk nu efter, publiceret d.24/06 23:14 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De dårligst begavede tror mere på Gud
Følelsernes intelligens (BOG)

Der er skrevet en hel bog om Følelsernes intelligens.

Det er en ande vinkel på hvad intelligens er og hvordan den måles.


Der står på forsiden:

Hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtigere end intelligenskvotienten.




At være klog på meget, gør ingen til et bedre menneske
AT OPFØRE sig klogt er en anden sag.




javascript:void(0)javascript:void(0)

Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock