Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Intelligensen styrer vores tro på Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intelligensen styrer vores tro på Gud

1 / 4

Det spørgsmål rejser en undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere

Er det de dummeste, der tror på Gud?

Det spørgsmål rejser den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. Og svaret er entydigt: Ja, de mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt.

Det er blandt andre den britiske professor Richard Lynn fra University of Ulster og den danske intelligensprofessor Helmuth Nyborg, der står bag undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Intelligence.

Begge har tidligere stået bag kontroversielle forskningsresultater, og det skorter da heller ikke på kritiske reaktioner denne gang. Den kristne tænketank Theos har blandt andet påpeget, at hele den akademiske tænkning havde et religiøst udgangspunkt, og at nogle af verdens største tænkere har været dybt religiøse. For ikke at tale om hele præstestanden, der er højtuddannet og alligevel må formodes at tro på Gud.

Annonce
Ikke desto mindre taler tallene deres tydelige sprog, mener forskerne. I lande som Danmark, hvor indbyggerne har en gennemsnitlig IQ på 98, er der ifølge denne undersøgelse 46 procent, der svarer ja på spørgsmålet: Tvivler du på eksistensen af en gud?

Svenskerne har en gennemsnitlig IQ på 99, og her tror 64 procent ikke på en gud. I Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på en Gud.

Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis bliver dummere, hvis man tror på Gud, fastslår Helmuth Nyborg. Det betyder, at man med høj sandsynlighed allerede er det, hvis man bor i et meget religiøst land.

– Selvfølgelig er der kulturelle og sociale faktorer, der også kan spille ind. For eksempel vil mange højt intelligente i lande med stor grad af religiøsitet formentlig sige, at de er religiøse, selvom de ikke er det – blot for at kunne beholde deres arbejde. Men det ændrer ikke ved den gennemgående tendens, som jo uvægerligt rejser spørgsmålet om, hvorvidt religion er et lav-IQ fænomen. Meget kunne tyde på, at det hænger sådan sammen, siger den danske professor.

Den konklusion tror religionssociolog Morten Warmind dog ikke på. Han er studieleder ved Tværkulturelle og regionale Studier på Københavns Universitet og mener, at det i sig selv er problematisk at måle intelligens og religiøsitet. Derfor kan en sammenhæng imellem de to heller ikke bruges til noget.

– Det er meget forskelligt, hvad folk forbinder med at tro elle tvivle på Gud. Målte man eksempelvis i stedet tro på, hvem der giver flest penge til religionen, ville man hurtigt finde ud af, at det gør de bedst begavede, fordi de ofte tjener flest penge. Det samme gælder for en IQ-test. De er en bestemt måde at ordne tingene på inde i hovedet, der stemmer meget godt overens med, hvordan man ordner religion inde i hovedet. Derfra kan man bare ikke slutte, at et lavt IQ hænger sammen med høj religiøsitet, siger han.

Han medgiver dog, at flere undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem uddannelse og religiøsitet.

– Men samtidig ved vi, at meget religiøse ofte også er meget højt begavede – formentlig fordi det kræver mentalt overskud at vælge en meget religiøs livsstil. Så billedet er ikke så enkelt.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Intelligensen styrer vores tro på Gud

Lars Sørensen, publiceret d.24/06 07:47 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Dette er særligt interessant for mig og måske mange andre som er betydeligt klogere end jeg!

Jeg har gennemført nogle af verdens mest specifikke intelligenstests og ved, at der er mellem 58.000.000 og 60.000.000 mennesker som er klogere end jeg.

Jeg føler mig overbevist om at der er en gud til, og at han har skabt verden og alt hvad der er i den i en bestemt hensigt.

Jeg kan ikke udtale mig om hvordan han har gjort det, men jeg kender modellen ned i mindste detalje.

Hele det univers vi er en del af, er bygget på en matematisk model, grundlagt i en matematisk model, som bygger på 4 i fjerde. Man kan godt sammenligne den med datalogiens fundament og protokoller som bygge på 2 i anden.

I al ubegavethed og bevidste mangel på min egentlige betydning!

Lars Sørensen
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

medea, publiceret d.24/06 09:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Godt I har lidt humor:" Er det de dummeste der tror på Gud."

Jeg mener at det er de dumme der kan stille et sådant -

helt umuligt spørgsmål.
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Steen, publiceret d.24/06 09:46 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Jeg har en ik på 162 og har altid troet på en gud. Om man så kalder ham eller hende Allah, Gud eller noget helt tredje er mig inderligt ligegyldigt. Men jeg nægter at tro på, at denne verden og al dens skøn- og grimhed kan være skabt af tilfældigheder.
Hvor meget han eller hun kan have haft af kontakt til os dødelige gennem tiderne er så en helt anden sag. Men alle religioner og livsfilosofier har jo nogle grundlæggende leveregler, der alle i bund og grund handler om at være gode ved hinanden. Så har mennesket jo nok spundet lidt videre på den - ikke altid i individets interesse.
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

steinov, publiceret d.24/06 09:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Jeg får umiddelbart en fornemmelse af, at uanset resultatet af undersøgelsen, bør man komme meget i tvivl om seriøsiteten af hele grundlaget for at forholde sig til oplysningerne, når hele lande betegnes med en samlet IQ. Postulaterne er lige så interessante at forholde sig til som farven på engles vinger, størrelsen af UFO´er og vægten af uendelighed.

Fortsat god dag
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Lars Sørensen, publiceret d.24/06 09:56 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Humor er et guddommeæligt virkemiddel!

Læs lige denne beretning fra Bibelen 1. kongebog 18: 1-40!

25 Elias sagde nu til ba’alsprofeterne: „Udvælg jer den ene tyr og tilbered den først, for I er de mange, og påkald jeres guds navn, men I må ikke sætte ild til.“

26 Så tog de tyren som man gav dem, og tilberedte den og påkaldte Ba′als navn fra morgen til middag idet de sagde: „Svar os, Ba′al!“ Men der var ingen stemme og ingen der svarede. Og de blev ved med at danse haltende rundt om alteret som de havde lavet.

27 Ved middagstid gav Elias sig til at spotte dem idet han sagde: „Råb højere; han er jo en gud; han er nok optaget af noget, eller han er trængende og har måttet gå afsides. Måske sover han og må vågne!“

28 Så råbte de højere og flængede sig med dolke og lanser sådan som de havde for skik, indtil blodet flød ned ad dem.

29 Over middag kom de i profetisk henrykkelse indtil man skulle ofre kornofferet, men der var ingen stemme og ingen der svarede og ingen der gav agt.

30 Da sagde Elias til hele folket: „Kom hen til mig!“ Hele folket kom da hen til ham. Så istandsatte han Jehovas alter, som var revet ned.

31 Derpå tog Elias tolv sten, svarende til antallet af Jakobs sønners stammer, ham som Jehovas ord var kommet til: „Israel skal være dit navn.“

32 Og han byggede i Jehovas navn et alter af stenene og lavede rundt om alteret en rende, omsluttende et stykke der kunne tilsås med to sea sæd.

33 Derpå lagde han brændet til rette og parterede tyren og lagde den oven på brændet. Så sagde han: „Fyld fire krukker med vand og hæld det ud over brændofferet og over brændet.“

34 Derpå sagde han: „Én gang til!“ Så gjorde de det én gang til. Men han sagde: „Gør det for tredje gang!“ Så gjorde de det for tredje gang.

35 Således løb vandet rundt om alteret; også renden fyldte han med vand.

36 Ved den tid man ofrede kornofferet trådte profeten Elias så frem og sagde: „Jehova, Abrahams, Isaks og Israels Gud, lad det i dag blive kendt at du er Gud i Israel og at jeg er din tjener og at det er ved dit ord jeg har gjort alle disse ting.

37 Svar mig, Jehova, svar mig, så dette folk kan vide at du, Jehova, er den Gud, og at det er dig der har vendt deres hjerter igen.“

38 Da faldt Jehovas ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og støvet, ja, selv vandet som var i renden slikkede den op.

39 Da hele folket så det, faldt de på deres ansigt og sagde: „Jehova er den Gud! Jehova er den Gud!“

40 Elias sagde så til dem: „Grib ba’alsprofeterne! Lad ingen af dem undslippe!“ De greb da ba’alsprofeterne, og Elias førte dem ned til Ki′sjons Regnflod og dræbte dem dér.

Med dyb respekt for anderledestroende!

Lars Sørensen
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

g. petersen, publiceret d.24/06 11:29 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud

De skylder at forklare, hvor meget min intelligens ville stige hvis jeg holdt op med at tro på Gud.

(Måske er intelligens den vigtigste næring til Helvedets flammer - var der ikke noget om man skulle blive som børn igen ?).

Kunne være mere interessant at spørge: "Tror du på eksistensen af fri vilje ?".

Her er der et upåagtet konfliktpunkt mellem humanistiske og naturvidenskabelige ateister.

De naturvidenskabelige tror, at mennesket er underkastet naturlovene i præcist samme omfang som andre materielle legemer.

Humanisterne tror at mennesket har en særstilling, og kan agere frit og uafhængigt af naturlovene.

De naturvidenskabelige tror i virkeligheden at "universet rummer een - og kun een - resulterende vilje - alt andet er tvunget til bare at følge med".

Er det nu så ateistisk, når det kommer til stykket ?

Er humanisterne i virkeligheden ikke de dummeste af alle ?
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Native, publiceret d.24/06 12:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
"Intelligensen styrer vores tro på Gud"!?

Er det ikke typisk, at man ofte havner i et "goddag-mand-økseskaft" dilemma når det drejer sig om livets større spørgsmål?

Hvordan defineres "intelligens" og hvad relateres betydningen til? Er en IQ test overhovedet noget værd ud over at fortælle spørgeren hvorvidt den adspurgte er lige så dum eller klog som spørgeren?

Når spørgsmålet om IQ og Tro stilles, så må en IQ-test som mindstemål være af en Global karakter, da Tro angår gudsbegreber og generelle kosmologiske spørgsmål, og så nytter det ikke ret meget at man møder op med en indsnævret og intellektuel IQ-test der i stort omfang baseres på "evnen til at lære hvad nogle andre intellektuelle har lært" for at kunne opnå et eller andet job i det moderne samfund.

"Intelligens" må defineres og relateres til noget globalt for at kunne relateres til "trosbegrebet". En global intelligens kunne kort defineres som: "Evnen til at forstå og leve efter de naturlige principper som skaber livet og evnen til at leve på en måde som IKKE skader de naturlige betingelser for livet". Her handler det om at opnå en Global og Kosmologisk Viden for at kunne leve intelligent i ordets mest universelle forståelse. (Og når man i vor tid ser på hvorledes det moderne "højt udviklede og civiliserede" menneske behandler kloden, så kan man vel ikke ligefrem anvende ordet "intelligent" i denne forbindelse, vel)

- Hvor det kunstige ord "intelligens" kan være svært at definere, er det noget nemmere at definere Tro: "Tro er det, man forestiller sig om det man ikke ved". Det er en grundliggende uvidende og tom tilstand som man kan opfylde mere eller mindre med hvad andre tror, eller med hvad man har læst om, hvad nogle op igennem tiderne har troet og skrevet om i gamle skrifter.

Når man på basis af ren tro accepterer en eller anden tro, er man pr. definition stadig u-vidende. Uanset hvor mange bøger man har læst om emnet. Præster siges at være "højt uddannede og almindeligt intelligente", men deres job og overbevisning er baseret på egen tro om andres overleverede trosforestillinger.

- Ud fra diverse religiøse og mytologiske studier siger mange forskere, at vores formødre og forfædre "var overtroiske" på mange måder. Men kunne man ikke sige det samme om det moderne trosmenneske når det for eksempel rent ud påstår at "Gud" sidder i Himlen og monterer enhver øjefacet i ethvert insekts øjne? Og at "han" - efter først at have skabt sig selv - skabte ALT på 6 dage? Hvis man læser alt bogstaveligt på moderne intellektuel vis og intet tolker mytologisk, kommer ens tro uvægerligt på afveje.

Vores forfædre og formødre som overalt på kloden har været ophavsmænd og ophavskvinder til planetens Religioner og Mytologiske forklaringer, var jo ikke udsat for den bogstavelige eller intellektuelle ulempe. De observerede naturens gang på Jorden, under Solen og Månen. De observerede stjernerne og de fantaserede om hvad stjernekonstellationerne kunne forestille. De så både menneskelignende og dyrelignende figurer på himlen og de observerede Mælkevejens hvide bånd over himmelhvælvningen.

Ud af disse fællesmenneskelige og kosmologiske øjen-fantasier, er diverse begreber og trosforestillinger om guder og gudinder opstået og overleveret til eftertiden. Lige fra at benævne Solen som en Fadergud og Månen som en Modergud til at benævne diverse stjernekonstellationer med diverse gudenavne a begge køn. Ja, selv Mælkevejens lysende konturer er mytologisk benævnt og fortalt som værende af en mandlig og kvindelig guddom der indgår i selveste Skabelseshistorien hos langt de fleste folkeslag og oprindelige kulturer.

Hvad skal man så Tro om disse historier? Ja, hvis man ikke kan forbinde de gamle fortællinger med noget vi kan forstå i dag, må historierne forblive på tros-stadiet. Men hvordan kan vi i vor tid forstå den globale Intelligens i de gamle historier? Ja, hvis de gamle historier påstås at handle om begrebet "Skabelsen", så må det være muligt også at forstå væsentlige dele af de gamle historier ved at sammenligne med moderne fortællinger om samme historie og på denne måde sammenholde begreberne "(global) Intelligens og overleveret Tro" og derved få mere viden og mindre tro.

En sådan sammenligning af overleveret Tro og moderne viden kan man i stort omfang få ved at sammenligne Mytologiske Skabelseshistorier og symboler med den moderne Astronomi og Kosmologi.

Men da det vil blive en alt for lang og svær forklaring her, henviser jeg til min personlige hjemmeside http://www.univisions.dk for mere information om emnerne.
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Ninna, publiceret d.24/06 12:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Jesus sagde en gang, at det " var skjult for de vise og forstandige og åbenbaret for de umyndige". Så lidt ret har de vel, de kloge hoveder, der går så stærkt op i det.
Nuvel. De må gerne kalde mig dum, hvis det er magtpåliggende for nogen. selv om jeg er taknemmelig for den intelligens, jeg har og som hjælper mig i mange situationer, som jeg er nødt til at lære eller tage stilling til. Troen er dog så langt vigtigere. Dette : At turde stole på Gud,tro, at for Gud er intet umuligt og at i min magtesløshed udfolder Hans Kraft sig helt ! Det er jo selve livet ! Og glæden i livet !
Del Link

Re: Intelligensen styrer vores tro på Gud

Lars Kristensen, publiceret d.24/06 12:36 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Mon ikke det skal forstås på en anden måde.

De mennesker der tror på en religion og/eller en anden ideologi, er mennesker der har gjort deres mentale syn dårligt, ved at påtage sig en mental maske, som står for den religiøse og/eller anden ideologiske tro, vedkommende tror på.

Mennesker uden de ideologiske masker, har et mere åbent mentalt syn på den verden vi eksisterer i, hvorfor en intelligensprøve altid vil pege på, at de der ikke tror på en religion vil være mere intelligente end dem der tror på en religion.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Del Link

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.24/06 12:51 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intelligensen styrer vores tro på Gud
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis