Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Intelligens er mange ting til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intelligens er mange ting

MEGEN intelligensforskning er ureflekteret med hensyn til, hvad det er, man ”måler”, når man forsøger at indkredse intelligens. Man går som en selvfølgelighed ud fra, at intelligens er det, som middelklassen i den vestlige verden betragter som intelligens. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

De fleste går som en selvfølgelighed ud fra, at intelligens er det, som middelklassen i den vestlige verden betragter som intelligens

NÅR HELMUTH NYBORG til Kristeligt Dagblad den 18. juni udtaler, at lighedstanken er en misforståelse, så forekommer det mig, at det er Nyborg, som har misforstået noget.

Det er indlysende, at der er biologiske, genetiske, kulturelle og sociale forskelle på mænd og kvinder. Imidlertid er det jo ikke disse forskelle, man med lighedstanken ønsker at påvirke, men lighed i adgang til muligheder, og det vanskeliggøres blandt andet af Nyborgs postulerede videnskabelige belæg for kønsforskelle i intelligens.

Nyborg hævder, at international forskning understøtter hans postulat, og jeg går ud fra, at det blandt andet drejer sig om dele af den amerikanske intelligensforskning, som ligeledes hævder at have videnskabeligt belæg for, at hvide er mere intelligente end sorte.

MEGEN intelligensforskning er ganske ureflekteret med hensyn til, hvad det er, man ”måler”, når man forsøger at indkredse intelligens.

Annonce
Man går som en selvfølgelighed ud fra, at intelligens er det, som middelklassen i den vestlige verden betragter som intelligens, herunder paratviden og færdigheder, som er relevante i det moderne samfund. Hvis hvide mænd imidlertid blev evalueret ud fra andre kriterier, ville det måske vise sig, at de var mindre intelligente end både kvinder og sorte.

Den nu afdøde forfatter Hans Jørgen Nielsen skrev i sin tid bogen ”Fodboldenglen”, hvori han påpegede den intelligens, nogle fodboldspillere udviser på banen, en intelligens, som en professor ville dumpe på.

Selv har jeg her i foråret beundret intelligensen hos de håndværkere, som har arbejdet i den ejendom, hvori jeg bor. Deres evne til at løse komplicerede praktiske problemer var eminent, men sådanne færdigheder indgår næppe i den såkaldte intelligensforskning.

Det samme kan siges om forskellen på færdigheder mellem hvide amerikanere og røde indianere. Indianerne ville ”dumpe” og blive betegnet som mindre intelligente, for ikke at sige ubegavede, hvis de blev testet med de gældende hvide normer, men omvendt ville den hvide amerikaner dumpe med glans, hvis han/hun blev testet med de færdigheder, som indianerne havde udviklet, før de blev ødelagt af civilisationen.

JEG VIL VOVE at påstå, at kvinder er mere intelligente end mænd, hvis man inddrager deres evne til at have flere bolde i luften på én gang, til at passe job, børn, hus og mand på samme tid.

De fleste mænd kan som bekendt kun have én ting i hovedet ad gangen, og deres færdigheder er som regel tekniske og teoretiske.

Tv viste for nylig en serie, hvor kvinderne for en uge forlod mand, børn og hjem. Nu skulle mændene selv tage over. Det var i flere tilfælde patetisk at se, hvor hjælpeløse de var. Dette kan naturligvis skyldes, at de aldrig er blevet opøvet i de kvindelige funktioner, men også at de ikke kan håndtere de omtalte mange bolde i luften.

Skulle vi ikke glemme alt om intelligensforskning i erkendelse af, at den aldrig kan medreflektere de områder, som også må kaldes for intelligens, men som ikke kan måles? Så kan det være, at lighedstanken ikke er så absurd endda.

Lone Scocozza er professor i folkesundhed
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock