Religion skal frem i lyset

JEG ER NETOP vendt hjem fra en studierejse til Istanbul. Rejsen var arrangeret af Kristent Muslimsk Samtaleforum, og mine øvrige rejsefæller var fem muslimer og otte kristne – inklusive en journalist fra Politiken.

Som de fleste, der besøger Istanbul, skulle vi selvfølgelig også opleve Hagia Sophia, og det var en stor oplevelse! Den mægtige Hagia Sophia – eller Ayasofya, som den hedder på tyrkisk – blev oprindeligt bygget af kejser Konstantin og stod færdig i år 537.

Kirken fungerede som det byzantinske riges hovedkirke i mange århundreder. I 1453 erobrede den osmanniske sultan Fatih Mehmet byen, og der gik kun tre dage, inden han indviede kirken til moské. I stedet for alteret blev der i apsis indsat en qibla, der lidt forskudt for kirkens orientering mod øst angiver muslimernes bederetning mod Mekka.

Efter Kemal Atatyrks indførelse af en sekulær stat i det 20. århundrede blev Hagia Sophia endnu engang forvandlet – denne gang til et museum. Derfor kan man i dag se både oprindelige mosaikker af jomfru Maria og Jesus, kristne kejsere og de senere tilføjede, markante tavler med skriftsteder fra Koranen.

MEN KAN RELIGION forvandles til et museum? Er det en god idé at placere religion som en anden flintøkse eller kongekrone i en montre og spærre det inde bag museets tykke mure – måske endda emsigt overvåget af grå kustoder?

Både i Tyrkiet og Danmark findes der stærke kræfter, der ønsker at fjerne religion fra det offentlige rum. Eller mere provokerende sagt: Der findes kræfter, der ønsker at forvandle religion til museumslignende genstande!

Men hvordan vælger vi at tackle religion i det offentlige rum i dagens Danmark – eller dagens verden for den sags skyld? Nogen vil af religiøse eller politiske grunde mene, at religion gør sig bedst langt væk fra det offentlige rum.